fullsizeoutput 480 | Domestic Science
  • Set
    797

Nem og billig hverdagsmad, hvor børnene rigtigt kan tage del i madlavningen. Jeg har i hvert fald to sikre hjælpere til svensk pølseret. Der skal skrælles, skæres og røres. Ikke verdens mest kompliceret ret.

Da hovedingrediensen er kartoffel, er retten måske ikke så populær eller helsemæssig korrekt nu om dage, grundet stivelsen i kartoflen. Jeg mener dog ikke, at det er verdens undergang, at spise en god røvfuld kartofler i ny og næ. Alternativt kan du skifte lidt af kartoflerne ud med lidt knoldselleri, persillerod, pastinak, beder, porrer osv. Egentlig kan du lege lidt med sammensætningen af grøntsager – eller bare lave den straight med kartoflerne.

Svensk pølseret er også en god ret, hvis du har kartofler tilovers fra tidligere måltider i ugens løb.

fullsizeoutput 480 | Domestic Science

Svensk pølseret er lige til at gå til.

 

Svensk poelseret | Domestic Science

Svensk pølseret

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Retter Hovedret, Hverdagsmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 10-15 kartofler
  • 8-10 pølser
  • 10 g smør
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 løg
  • 2 spsk paprika
  • 1 tsk timian eller en frisk kvist
  • 1 dåse tomatkoncentrat
  • 4 dl fløde
  • 2 spsk Worcestershire sauce
  • 1 tsk salt og peber
  • 1 oksebouillonterning

Sådan gør du
 

  • Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand. Herefter koges kartoflerne indtil man kan stikke en gaffel i dem, og gaflen slipper kartoflen let. Når kartoflerne er kogt færdige, hældes vandet fra kartoflerne, og du køler kartoflerne af med koldt vand.
  • Imens kartoflerne koges, skæres pølserne i stykker af ca. 1 cm, og løg og peberfrugt hakkes fint.
  • Varm en pande om til middelhøj varme. Smelt smør på panden. Steg pølserne heri.
  • Tilsæt løg, salt, peber og paprika og svits godt i panden. Tilsæt fløde/mælk, tomatkoncentrat og bouillon og varm i gennem.
  • Når kartoflerne er kølet af, smider du al indholdet fra panden over i gryden med kartoflerne.
  • Bring gryden i kog, således fløden jævner med stivelsen fra kartoflerne og bliver til en god tyk sauce. At servere!

Tip til opskriften

Hvis der ikke er så megen sauce, kan du spæde op med lidt mælk eller mere fløde.
 

fullsizeoutput 47f | Domestic Science

Et lille drys med persille og familien går ombord.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide

    Efterlad en anmeldelse

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering