img 1163 Medium | Domestic Science
  • Set
    1.221

Superlækker lille snack til madpakken og en rigtig god måde at lære at arbejde med brød og gærprocessen i madkundskab.

Jeg bruger også ofte denne opskrift til den første samarbejdsopgave i madkundskab. Det er altid den første gang, hvor eleverne skal til at arbejde sammen i makkerpar. Der skal kommunikeres og laves aftaler, sådan at maden kan serveres sammen.

 

Pizzasnegle | Domestic Science

Pizzasnegle

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time
Retter Bagning, Brød, Madpakke, Snack
Køkken Global, Italiensk

Ingredienser
  

Dej

  • 50 g gær
  • 3 dl lun vand
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk solsikke- eller rapsolie
  • 500 g hvedemel

Fyld

  • 1 ds tomatkoncentrat
  • ¼ tsk groft salt
  • 200 g skinke eller pepperoni
  • 1 finthakket løg
  • 200 g mozzarellaost
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk oregano

Sådan gør du
 

Dej

  • Tænd din ovn på 200º over- og undervarme (husk varmeluft, hvis du har flere bageplader i ovnen).
  • Kom gær i en stor skål og tilsæt lunt vand. Rør til gæren er opløst.
  • Tilsæt salt og olie.
  • Rør ca. halvdelen af melet i med en grydeske. Tag dejen op på et meldrysset bord og ælt resten af melet i.
  • Ælt dejen godt igennem – og stil den til hævning i 15-20 minutter.
  • Slå dejen ned og rul den ud som en stor firkantet plade med en tykkelse på ca. ½ cm.

Fyld

  • Rør alle ingredienser til fyldet sammen i en skål. Hak evt. skinke/pepperoni i mindre stykker.
  • Smør kød/oste-blandingen på ”dejpladen”.
  • Rul dejpladen fra den lange side til en roulade. Skub rouladen let sammen.
  • Mål 2-3 cm op på rouladen og udstik sneglene. Læg sneglene på bageplader med bagepapir på og lad dem hæve under et viskestykke i ca. 20 min.
  • Bag sneglene midt i ovnen i ca. 20 minutter ved 200º. Lad pizzasneglene køle af på en bagerist.

Så skal der snackes og resten skal bare i fryseren. Når du laver din madpakke, skal du bare tage pizzasneglen op af fryseren aftenen inden. Smid den i køleskabet og den er tøet op til næste dags strabadser.

img 1162 1 | Domestic Science
6.c er ved at have godt styr på arbejdet med dej og gærprocessen. Altid gode vækstbetingelser. Og de arbejder også ganske fornuftigt med anretningen.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide

    Efterlad en anmeldelse

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering