- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.018
Sommeren nærmer sig, også selv om man ikke kan mærke det på temperaturen. Der er ikke lang tid til, at den står på nye kartofler. Og så skal man selvfølgelig lave masser af kartoffelsalat. Et sikkert hit til en god frikadelle.
Det er også et billigt og sikkert hit til madkundskab og hverdagsmad, som de flest budgetter kan holde til.
Denne opskrift bygger på en kartoffelsalat, hvor man ikke lige har nogle kartofler tilovers fra i går. Det er nemlig den situation, som man står med i madkundskab.
4 personer
Frikadeller
400 g svine- og kalvefars
1 løg
2 spsk mælk
1 æg
Ca. 2 spsk hvedemel
½ tsk. salt og peber
- Hak eller riv løget fint.
- Kom løg, fars, mælk, salt, peber og æg og rør godt rundt.
- Kom hvedemel i farsen. Røre, røre, røre.
- Smid noget plastikfolie over farsen, og sæt farsen i køleskabet i 15-30 minutter. Så bliver den mere fast og krydderierne smager mere i gennem.
- Dyp en spiseske i et glas vand (se billede nedenunder), og form frikadellerne med en spiseske i hånden. Smid dem på en tallerken eller direkte på panden.
- Varm en pande op og kom fedtstof herpå. Frikadellerne steges i ca. 5 minutter på hver side ved mellemhøj varme.
Kartoffelsalat
800 g kartofler
4 spsk creme Fraiche
1 fed hvidløg
1 håndfuld purløg
1/2 tsk sennepspulver eller god dijonsennep
3 spsk salatmayonnaise
1 spsk æblecidereddike
2 dl ærter
1/2 løg eller forårsløg
Ca. 10 cherrytomater
1/2 tsk salt og peber
- Skræl kartoflerne, skær dem i grove tern og kom dem i en gryde med vand.
- Bring kartoflerne i kog.
- Skru ned indtil kartoflerne koger let og lad dem koge i ca. 10 minutter eller til de er møre. Stik en gaffel i dem. Den skal slippe kartoflen let.
- Hæld vandet fra kartoflerne over ærterne. Så bliver ærterne tøet op.
- Kom kold vand over kartoflerne, således de køler af.
- Hak løg/forårsløg, hvidløg og purløg.
- Bland mayonnaise, sennep, cremefraiche, og eddike sammen i en stor skål.
- Vend forsigtigt kartoflerne i dressingen og gør efterfølgende det samme med løg.
- Smag til med salt og peber.
- Halver cherrytomaterne i vend og dem i kartoffelsalaten.
Drys med frisk purløg og friskkværnet peber.
Velbekomme.
Efterlad en anmeldelse