Temaet i denne ombæring omhandler strukturering af arbejdsprocesser i madkundskab.
Vi er altså inde på en mere didaktiske vinkel af madkundskabsfaget i dette nummer – med lidt psykologiske og sociologiske henvisninger.

Jeg møder ofte kollegaer og andre madkundskabslærere, som kan være frustrerede over elevernes ageren i køkkenet. Eleverne kan ikke finde ud af dit og dat, de fjoller, de er ligeglade, de kan ikke vaske op, de ved ikke, hvad en gryde er, de kan ikke følge en opskrift og meget mere. Mange ting som jeg også selv har kunnet nikke genkende til i madkundskabsundervisning.

For danske børn er mindre og mindre i køkkenet og madlavning som helhed i danske hjem er for nedadgående. Madlavning skal være nemt og bliver mere og mere lavet med convenience-produkter[1].

Tilbage står skolen og madkundskab med en kæmpe dannelsesmæssig opgave, hvor vi kan spørge os selv, hvordan vi får flere elever og familier i køkkenet? Det er en stor opgave – og måske også en opgave, som madkundskabsfaget reelt set ikke kan løfte – i hvert fald ikke alene.

Så hvad kan vi madkundskabslærere gøre for at påvirke, opfordre og motivere til mere madlavning, og hvad kan vi gøre for at påvirke den aktuelle madkultur? Det er store gloser og store fagter, men vi kan måske koge det ned til, hvad du kan gøre i din praksis i hverdagen som madkundskabslærer? Dette er selvfølgelig forudsat, at du kan nikke genkende til nogle dele af de føromtalte udfordringer fra hverdagen som madkundskabslærer.

Og måske det kan koges endnu mere ned til, hvad kan du gøre for at din madkundskabsundervisning bliver mere overkommelig og overskuelig, for såvel elever som dig, samtidig med at undervisningen giver eleverne visse færdigheder i køkkenet.

Eleverne er nødt til at have nogle basisfærdigheder og ikke mindst gode arbejdsvaner- og processer for at tage del i et køkkenarbejde.

Vi er nødt til at skabe nogle reelle forudsætninger for at gå i køkkenet.

Først når eleverne har disse, kan de som selvstændigt individ begynde at rutinisere kropslige og mentale aktiviteter i et køkken. Med andre ord skal vi have nogle basisfærdigheder for at kunne tage del i madlavning i såvel skole som hjem, før vi som madkundskabslærere kan påvirke samfundstendenser i et større billede (eller bidrage til at modvirke tendenserne).

Den vigtigste forudsætning for at lave mad, er at kunne forstå, hvordan man laver mad.

Så hvordan laver man mad? Man følger en opskrift… At følge en opskrift er en arbejdsproces.

Dette leder mig frem til dette temas omdrejningspunkt, nemlig ”hvad er arbejdsprocesser og hvordan kan vi arbejde med disse i madkundskab”?

Dette er der uanet muligheder for, hvordan du kan gribe an. Vi skal se nærmere på, hvordan vi kan strukturere en madkundskabslektion samt skabe arbejdsprocesser i at læse en opskrift. Faste strukturer og rutiner er, min påstand, vejen til en vis selvstændighed i køkkenerne.

[1] https://www.madkulturen.dk/viden/madkultur22/