- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set739
Vi skulle have haft det årlige “Kasper-Fiskemand-besøg”. Meeen åkke-nej, lorte-corona vil det anderledes…
Den gode Kasper Fiskemand plejer at stille på Østermarkskolen med en Mystery box, hvori han har 6-8 hemmelige fisk eller skaldyr. Læs også Fiskedag med Kasperfiskemand fra Meny & tilbehør. Ved lodtrækning fordeles fiskene på klassen. Så forbereder jeg en masse mulige tilbehør, som eleverne kan vælge at parre til deres fisk. Det hele munder ud i en fiskebuffet og præsentation af arbejdet.
Så havde gør vi så med vores årlige fisketema på 6. årgang???
Vi må teoretisere undervisningen.
Her finder du en lille opgave, hvor eleverne undersøger en fisk.
Opgaven er tiltænkt to x to timers arbejde (hjemmearbejde). Opgaven vil sikkert kunne laves hurtigere, hvis der ikke var Corona, og opgaven blev lavet på klassen i madkundskabslokalet.
Fremadrettet kan denne opgave anvendes som en lille månedsopgave eller forløbsopgave.
Opgaven
- Hvilken fisk vil du undersøge? Se nedenstående links. Måske du allerede kender en fisk, som du er glad for at spise?
- Undersøg fakta om fisken: Størrelsen, vægten, farven, fangstperioden.
- Fiskens latinske navn (bare fordi det lyder fedt!)
- Hvor fiskes din fisk?
- Hvilket retter kan man lave med fisken, som du synes ser spændende ud? Nævn og beskriv mindst én ret.
- Find et billede af fisken.
- Lav en ret med fisk (valgfri – men nøj hvor er du sej, hvis du gør det!). Altså ikke sej som i fisken sej, men fordi du er mega awesome!;-)
- Perspektivering (valgfrit): Har du hørt, set eller læst noget fedt om din fisk? Kender du en historie om fisken? Fx. Lyssejen: “Som er nærtbeslægtet med torsken og mørksejen, og mange kan ikke kende forskel. Den lever særligt på skibsvrag, og når den gyder, lægger den omkring 200.000 æg ad gangen, som kommer frem efter en lille uges tid, hvorefter de driver omkring indtil engang i efteråret” (taget fra https://fiskeguiden.wwf.dk/fishstories/lyssej/).
Din besvarelse deles med din lærer på Google-drev.
Læs om en fisk eller skaldyr
Her kan du måske finde en lidt anderledes fisk, som du kan undersøge. Giv disse links et kig og se om du kan finde en fisk, som du vil undersøge mere.
https://skagenfood.dk/da-dk/fiskearter
https://fiskeguiden.wwf.dk/hard-facts/
https://fiskerforum.dk/fakta-om-fisk/fiskearter/
Links til muligheder med fisk
Fiskedag med Kasperfiskemand fra Meny & tilbehør
Skindstegt ørred på skolehavens grønt