Stigende fødevarepriser

pexels markus winkler 1430818 19867469 scaled | Domestic Science
  • Set
    63

Har din madkundskabslærer været lidt fedtet med indkøbene af råvarer det sidste stykke tid?

I har måske ikke fået så meget kød til gryderetterne, olivenolien er måske skiftet ud med rapsolie, I bager halve portioner af bagværk, og I skræller pludselig heller ikke så mange kartofler. 

Det er der faktisk en årsag til, og den kan være:

  1. Din madkundskabslærer (måske skoleleder) er faktisk en nærigrøv:-)
  2. Fødevarepriserne stiger på verdensmarkedet af forskellige årsager. 

Vi skal sandsynligvis have fat i årsag nummer 2…

I denne artikel skal vi se lidt nærmere på fødevarepriser, og hvordan disse bliver påvirket. Det kan nemlig ske, at du arbejder med indholdsområdet ”Fødevarebevidsthed”, hvor snakken nemt kan lede hen på fødevarepriser. Det kunne være i forbindelse med et Bæredygtighedsforløb.

For hvorfor er fødevarepriserne steget på udvalgte råvarer i en rum tid nu?

Inflation 

Uden at der skal gå for megen samfundsfag i den, skal vi hente en del af forklaringen i begrebet inflation. 

Danmarks Nationalbank beskriver inflation således:

“Når priserne stiger over en bred kam, kaldes det inflation. Inflation er et mål for, hvor meget forbrugerpriserne er steget. Det vil sige, hvor meget mere man som forbruger skal betale for de varer og tjenester, man køber”.  

Der er mange ting, som kan have indflydelse på inflation. Det kan være:

  • Stigende energipriser
  • Transportudgifter
  • Klimaændringer
  • Politik
  • Udbud og efterspørgsel

Listen kunne være meget længere og forklaringerne mange, men som du kan se, er der mange ting, som kan rykke ved priserne på vores fødevarer. 

Her finder du en lille video fra EU, hvor ordet inflation forklares (på engelsk).

 

Her følger der en række eksempler på fødevarer, hvor inflation har gjort sit til at priserne er steget af forskellige årsager.

  

Hvorfor skal nogle bestemte fødevarer være så ski#€/”# dyre?

Oksefars har længe været dyrt…

Politik, stigende CO2-afgifter, bæredygtighedstankegange og løn- og transportudgifter har skruet priserne på oksekød op de sidste par år. Produktionskæden er lang, læs mere om oksekød her

Olivenolie

Olivenolie til 70-90 kr. for en flaske!

olive oil salad dressing cooking olive | Domestic Science
Prisen på olivenolie i Danmark er steget med 49,4 procent i forhold til prisen på samme tidspunkt i 2023. Dette gør olivenolie til den dyreste fødevare.

Den globale høst i 2023 var på blot 2,5 millioner tons, hvilket var langt under 2022-høsten, som var på 3,4 millioner tons. Den dårlige høst skyldes vejr og klima i de olivenproducerende områder.

Dermed er der flere om at deles om olivenolie = prisen stiger. 

 

Appelsinjuice

Fra ca. 10 kr. til 20 kr. for en appelsinjuice!

Dårlig høst og sygdom i afgrøderne. Sygdommen i appelsinplanterne gør dem uspiselige og ekstreme vejrforhold ødelægger også her afgrøderne. 

Dermed er der flere om at deles om appelsinerne = prisen stiger. 

Vanilje

2.900 % de seneste fem år!

80 % af verdens ægte vanilje stammer fra Madagaskar ved det Indiske Ocean. Her har tropiske storme og cykloner hærget, som et resultat af klimaændringer. Dette kombineret med en stigende interesse for vanilje på både det amerikanske og kinesiske marked, har skruet priserne i vejret.

Dermed er der flere om at deles om vaniljen = prisen stiger. 

Next level bæredygtighed?

Nyt bæredygtighedsdilemma: Indbyggere på Madagaskar dropper at dyrke mad og er holdt op med at dyrke mad til dem selv for i stedet for at dyrke vanilje = andre konsekvenser.

Hvad er vigtigst vanilje og penge eller mad?

Kakao/chokolade

Vi bager tit i madkundskab og i hjemmene med kakao og chokolade. Men her skal du også lige være lidt tænksom.  

Sygdomme i kakaotræerne, klimaforandringer og arbejdsstyrke i store kakaoproducerende lande som Ghana og Elfenbenskysten har fået prisen på chokolade og kakaosmør til at stige massivt.

kakaotrc3a6 og bc3b8nne | Domestic Science
Varme leder til sygdomme og er et resultat af klimaforandringerne, hvor der bliver varmere og varmere i det tropiske plantebælte. Den seneste høst i Ghana gav således kun halvdelen af det sædvanlige udbytte.

 

Læs mere om Chokolade her.

Dette har fået landet yngre menensker til at søge væk fra kakaoproduktion pga. klima, lave priser og hårdt arbejde. 

Dermed er der flere om at deles om chokoladen = prisen stiger. 

Kartofler

I Danmark elsker vi kartofler. De er en hverdagsspise, og de bliver ofte brugt i madkundskabslokalerne. 

Prisen på kartofler og kartoffelprodukter er nemlig steget med godt 20 procent siden begyndelsen af 2024. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men hvorfor prisstigningen? En ekstra våd vinter og et vådt forår ledte til at kartoffelavlerne ikke kunne få kartoflerne op. Vådt føre for maskinerne og råd til følge… 

Smør

Rigeligt med smør! 

Vi kan nemt anvende en masse smør i skole og hjem. Men prisen er eksploderet. 

Usikkerhed om CO2-afgifter + inflation har øget omkostninger og fået renter til at stig. Dette er grunden til, at prisen på smør stiger.

Heldigvis er supermarkederne gode til at køre tilbud på smør, hvor du så kan handle i tilbudsperioder og komme smørret i fryseren. 

Æg

Æggets kemiske egenskaber i mad mad er vigtige!

Og derfor anvender vi meget æg – men de er også blevet dyre som bare pokker. 

skaermbillede 2020 09 16 kl. 08 | Domestic Science
Det er de stigende udgifter til driften, som udfordrer ægproducenterne landet over.

Energipriser og foder i form af hvede og majs, er steget kraftigt efter Ruslands invasion af Ukraine, da begge lande forsyner en stor del af verden med korn.

Før krigen var Ukraine storproducent af hele 16 milliarder æg årligt og dermed den største leverandør af æg til EU. Det er de ikke pga. krig og politik, hvilket har ændret udbud og efterspørgsel. 

 

Afsluttende opgave og refleksion

Som en afslutning på denne artikel, kan du spørge dig selv:

Er der noget, som går igen af årsager til prisstigningerne?

Og hvis der er, hvordan kan du lære at leve med dette i din hverdag? Måske er der noget, som du vil forsøge at tilpasse eller vil tage hensyn til i din madlavning.

Find inspiration 

https://avisendanmark.dk/erhverv/en-slags-olie-er-steget-med-49-procent-og-det-er-ikke-den-eneste-foedevare-der-fortsaetter-himmelflugten 

https://nyheder.tv2.dk/business/2018-06-10-prisen-paa-vanilje-er-eksploderet-nu-er-det-naesten-lige-saa-dyrt-som-soelv

https://www.dr.dk/nyheder/indland/prisen-paa-chokolade-er-paa-himmelflugt

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17356603/danske-forbrugere-betaler-hoejere-foedevarepriser-end-nogensinde-foer/

https://www.bt.dk/dagligvarer/prisen-paa-kartofler-banker-op-man-taenker-om-man-skal-pudse-brillerne

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide