img 1183 | Domestic Science
  • Set
    1.079

Så blev det officelt efterår – selv om det jo teknisk set har været efterår siden juni…

Efterår er = køligt, vådt og gustent vejr. Det er med andre ord tid til suppe!

Der er ikke noget, som en god gang varm suppe, når radiatoren eller gulvvarmen ikke rigtig er startet op på i efterårsmode. Der kan være køligt i hytten, når efterårsolen har efterladt de sidste lune stråler i huset.

Det er også nu, at vi lader os snyde af vejret og løber lidt mere med røven bar, end vi burde, hvilket som regel resulterer til noget snue og forkølelse.

Du ved det! Det er suppetid.

Rodfrugtssuppe er både nemt og billigt at lave. Dette kombineret med, at vi i Danmark har nogle super lækre rodfrugter og grøntsager, som er ved at være i sæson = rodfrugtssuppe af høj kvalitet til rimlige penge.

Sidst men ikke mindst, kan du variere suppen på alle mulige måder.

Hvilke rodfrugter er dine favoritter? I med dem.

Her har du mit bud på en lun og lækker suppe til de kolde dage.

 

4 personer

 

2-3 Gulerødder.

1-2 Pastinakker/persillerødder.

4-5 Kartofler.

2 Løg.

1- 2 Hønsebouillonterninger (smag til).

1 Liter vand.

1 Pakke bacontern.

2 fed Hvidløg.

1 tsk Timian.

1 spsk Hvidvineddike.

1 dl Fløde.

½ tsk Friskkværnet peber.

Lidt fint hakket purløg eller persille.

Evt. 2-3 Skævt tabasco, hvis det er rigtig koldt uden for.

  1. Skræl kartofler, løg, gulerødder, pastinakker/persillerødder og hvidløg og skær dem i mindre stykker.
  2. Varm en gryde op til middelhøj varme og kom derefter lidt olie på.
  3. Kom grøntsagerne og timian i gryden om svits dem i 3-4 minutter = du frembringer noget go´ smag.
  4. Kom vand og bouillon i gryden.
  5. Kog dem under låg i ca. 15-20 minutter.
  6. Mens grøntsagerne koges møre, steges baconen på en pande.
  7. Hæld væsken fra grøntsagerne i en kande eller skål, når grøntsagerne er kogt møre. Det kan ske at du skal bruge noget af væsken, når du skal justere suppens konsistens.
  8. Blend til suppen jævn med en stavblender. Tilsæt lidt væske ind til du har den ønskede konsistens.
  9. Tilsæt krydderurter og hvidvinseddiken. 
Bring suppen i kog og kog den ved jævn varme og under omrøring i ca. 5 minutter.
  10. I med 1 dl fløde. Det jævner suppen på en fin måde og giver en flot overflade på suppen.
  11. Smag til med salt og peber.
  12. Servér suppen med bacontern og friske ­krydder­urter og noget godt brød.

img 1184 | Domestic Science

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide