-
Set
Chenopodiaceae, prøv lige at name-droppe det ord! Fedt ord.
Vi kan også bare sige salturtfamilien. En stor familie som vi kan spise af i naturen og som vokser på vores breddegrader.
Her følger en mulig kærlighedsode til rødbeden – er ikke så god til musikdelen…
Jeg elsker rødbeder.
Jeg elsker farvespillet som rødbeden giver min mad.
Jeg elsker al den energi, som rødbeden indeholder og giver mig.
Jeg elsker at den er lokal og billig. Den vokser lige udenfor min dør og er billig.
Jeg elsker at den har så god en holdbarhed, da jeg kan opbevare den mørkt og køligt eller jeg kan sylte den, og så har jeg til store dele af vinteren.
Jeg elsker rødbedens mange muligheder – den skal ikke bare koges! Jeg har indsat nogle af de måder jeg bruger rødbeden på i mit køkken i bunden af denne artikel.
Her følger en lille historie om en rødbede
Rødbeden der blev syltet…
Der var en gang en lille rødbede. Den var en af danskernes ældste spiselige planter. Rødbeden tilhørte salturtfamilien, og var i familie med bl.a. sukkerroen. Oprindeligt stammede rødbeden fra de vilde strandbeder, som voksede langs kysterne i Europa. I Danmark fandtes de blandt andet ved Storebælt. Strandbeden udviklede ikke en knoldrod, men det kom rødbeden til ved en forædling af strandbeden.
Det var munke, som indførte rødbeden til Danmark i 1600-tallet. De dyrkede den i landets klosterhaver. Herfra spredte den sig til landets haver.
Senere skulle rødbeden vise sig, at komme til at blive dyrket i især Østeuropa, Rusland, Skandinavien og England. Den var med andre ord, glad for det kølige klima.
Rødbeden var en grøntsag og en af de gode danske rodfrugter, som var sæson, bedst, i efterår og vinter. Det var specielt roden, som folk ville spise. Men også bladene skulle blive populære. Især de første små spæde blade (babyleaves) kunne anvendes i salater.
Som navnet antyder, så var roden rød, eller snarere rødlilla. Den røde farve kom fra et rødt pigment, som hed betacyanin. Rødbeden fik senere “fætre og kusiner” (andre rødbedesorter), som var gulorange, hvide eller rød- og hvidstribede (bolsjebeder).
Rødbederoden var enten cylinderformet eller kuglerund, afhængig af sorten. Den aflange rødbede gav oftest det største udbytte og var nemmere at skære pæne skiver af, når den fx skulle syltes.
Rødbeden skulle vise sig at være meget rig på kulhydrater og fibre samt jern, C-vitamin og B-vitaminet, folacin.
Da den blev syltet…
I dag er rødbeden nem at dyrke i køkkenhaven. Sæt frø. Efter en rum tid, vil du se en masse små skud. Sørg for at udtynde i skudene, så rødbederne får plads og næring til at vokse sig store. Husk at du kan bruge bladene til salater, når der skal luges og gives plads til roden. Du kan med fordel høste hver anden rødbede, mens de er forholdsvis små. Små nyhøstede rødbeder har nemlig en lækker smag. Jeg vil godt så et slag for rødbeden, som med sin sødlige og jordet smag burde være en populær spise. En nem måde at få brugt rødbeden på, er at sylte den. Så har du rødbeder til vinterens komme. Lad rødbederne stå til efteråret og vinteren. Hiv dem op og sylt dem. Så er der lækre rødbeder til vinterens komme og forrådet. Winter is coming…
Du kan skrælle og skære rødbeden i skiver og lægge dem i en sukkereddikelage 200 gram sukker, 3 dl eddike og 2 dl vand. Rødbeden bliver godt mør efter ca. en times kogning. Vi har fundet ud af, at det er smart at tage engangshandsker på, når vi arbejder med rødbeder. Ellers får du farvet dine hænder røde af rødbedens saft.
Den nu syltede rødbede kan nu blive en yndlingsspise på børnenes leverpostejmadder, i bøfsandwichen, tilbehør til den kogte torsk, eller hvad end du gerne vil have en sund, syrlig grøntsag som tilbehør til.
Af andre muligheder kan rødbeden bages sammen med andre rodfrugter eller koges og pureres i en rodfrugtmos sammen med fx jordskokker, pastinakker, gulerødder og knoldselleri. Mulighederne er mange med rødbeden!
Den klassiske russiske rødbedesuppe, Borsjtj, er også en god vinterret.
Således gik det til at rødbeden på mange måder blev syltet – men også indeholdte mange andre muligheder. Og den er lige uden for dør!
