- 12. oktober 2021
- by Christiansvane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
-
Set1.013
Vi arbejder med sukkers madkemi (læs mere her: Mulighederne med sukker – Sukker Level 2), og i den forbindelse skal vi se nærmere på sukkerets egenskab til at karamellisere i praksis.
Det gør vi ved at lave en praliné.
Praline er vel en slags mandel/hassel- og/eller nøddecreme, som vi kan bruge på forskellige måder i bagværk, desserter, chokolader og konfekt.
Der findes også en konfekt, der hedder praline. Den franske praliné er en blanding af mandler i karamelliseret sukker, hvor den belgiske praliné er en chokoladeskal fyldt med lækker flydende fyld af hasselnød, mandler, sukker, sirup og en mælkemasse.
Egentlig er praliné vel en form for et tilbehør. Det kan være som et element i en dessert, i chokolader, tærter og meget mere.
Men vi bruger den i undervisningen, for at lære at lave karamel – på en lidt ekstra fed måde.
Praliné
ChristiansvaneIngredienser
- 50 g mandler eller hasselnødder
- 100 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- Evt. 30 g chokolade
Sådan gør du
- Kom sukker og vaniljesukker på en pande.
- Varm sukkeret op ved middel varme på komfuret. Sukkeret vil begynde at smelte og tage farve. Men det kræver lidt tålmodighed. Ryst panden men rør ikke endnu. Det skal nok karamellisere.
- Når sukkeret begynder at smelte, må du gerne begynder at røre rundt i sukkeret med en dejskraber.
- Når sukkeret er helt smeltet, tilsætter du nødder. Rør rør.
- Du vil opleve at karamellen klumper en smule. Det er normalt, da du lige har tilsat kolde eller lune nødder til en ca. 116 grader varm karamel = lettere afkøling af karamellen vil danne klumper. Men klumperne smelter igen, når du rører rundt heri.
- Klargør en bageplade med bagepapir eller find en silikonemåtte frem.
- Hæld blandingen ud på bagepapiret/måtten. Lad blandingen køle helt af.
- Del karamelblandingen i mindre stykker, og blend den sammen i en minihakker.
Tip til opskriften
Her kan du se karamelprocessen og tilblivelsen af en praliné.
Opbevar din praliné i en tætsluttende beholder i en god måneds tid. Praliné er egentlig så sødt, at det sagtens kan holde sig i flere tid, men du vil opleve, at nøddesmagen og duften lige så stille forsvinder.
Velbekomme.