- 21. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.054
Kartoflen er en stor del af den dansk madkultur. Derfor synes jeg også det er vigtigt at kunne lave en masse tilberedninger med kartofler. Det behøver ikke altid at være kogt kartofler eller pommes frites.
Kartoflen er teknisk set en rodfrugt. Lige som du sikkert kender gulerødder, rødbeder, pastinakker og knoldselleri.
Men kartoflen er ikke så populær som tidligere. Kartoflen har et højere indhold af stivelse ift. andre rodfrugter. Derfor regnes den ernæringsmæssigt ikke for en grøntsag i disse helsetider. Vægten er blevet et større problem i disse tider, og her er stivelse bl.a. en til til mange kulhydrater. Kulhydrater kan i kroppen omdannes til fedt ved stort indtag i løbet af en dag. Derfor bliver kartoflen ofte gjort lidt til en syndebuk. Jeg tror på , at kunsten er at sammensætte en ret/menu, hvor der er masser af grøntsager til kartoflen og kødet. Fordi kartoflen er sgu dejlig på alle mulige måder!
I denne tid står den på kartoffeltema på sjette årgang i madkundskab. Derfor laver vi et overdådigt kartoffelbord, hvor vi laver kartofler på alle mulige måder. Inden da, ser vi lige den legendarisk til om Den heldige kartoffel. Klassefilm!!!
Til Rösti skal vi bruge voksagtige kartofler, da de har et højere indhold af stivelse. Denne stivelse er med til at holde sammen på röstien og stivelsen hjælper til Maillard-reaktionerne på overfladen, som skaber en masser lækker smag og en flot gyldenbrun farve.
Pommes Rösti
Christian SvaneIngredienser
- 1 kg kartofler
- 1 løg
- 1 æg
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
- Ca. 1 dl smagsneutral olie (solsikke eller raps)
Sådan gør du
- Kartoflerne skrælles og løget pilles.
- Riv kartoflerne på den grove side af et råkostjern.
- Nu tager du en god håndfuld af den revet kartoffel og presser hænderne sammen (over håndvasken), således en masse af væden løber/drypper fra. Det lige så med al den revet kartoffel.
- Smid din klemte kartofler i en stor skål.
- Riv løget på den grove side af et råkostjern. Smid det i skålen med kartoflerne.
- Bland kartofler, løg, æg, salt og peber godt sammen. Nu former du blandingen til små flade bøffer/klatkager. Lidt lige som en hakkebøf. Størrelsen bestemmer du, men højde på din rösti skal være 1-2 cm. Så sikre du dig bedst, at de er gennemstegte.
- Varm en pande godt op (mellemhøj varme). Kom olie på den varme pande, sådan at der er et godt lag.
- Steg dine rösti i ca. 3 -5 min på hver side på panden. De skal have en flot gyldenbrun farve. Når röstiens bund tager farve, vendes den – det kan du gøre et par gange for at få det hele mørt og sprødt. (vendes let ud på en tallerken).
Tip til opskriften
Forslag: Du kan også vælge at fylde hele panden ud med kartoffelblandingen, sådan at der dannes én stor pandekage på ca. 2 cm´s højde. Denne skal vendes på en spisetallerken, hvilket kan være svært. Men det ser godt ud, hvis du skal lave mad til mange og der anrettes på fade på bordet.
Velbekomme.