I denne artikel kan du læse, hvordan du kan samle op på de emner, som du gennemfører i din madkundskabsundervisning.

Efter endt forløb, kan du træne i at perspektivere. At perspektivere betyder at se på tingene på en vis afstand. Det være som en helhed eller en måde at se eller opfatte et emne på. Det kunne fx være dine erfaringer eller holdninger.

Altså kan du gøre dig en masse overvejelser og skabe dig en masse notater, som kan give dig et overblik over, hvordan et emne hænger sammen med andre emner og ting i hverdagen.

Og hvorfor så det?

Det er tænketræning og en prøveforberedelse i 7. og 8. klasse.

Hvis vi laver denne øvelse efter hvert forløb, får vi dannet os et overblik over, hvad vi kunne dreje vores prøvearbejde ind på. Det er også en god mulig for at få evalueret undervisningen og samlet diverse tråde. Du kan med andre ord samle dine tanker og gøre dig nogle nye overvejelser om emnet.

Vi skal øve os i at italesætte de fire kompetenceområder:

• Mad & sundhed
• Fødevarebevidsthed
• Madlavning
• Måltider & madkulturer

Dine tanker og din perspektiveringer kunne tage udgangspunkt i følgende:

Hvad ligger der af viden og indhold i de fire kompetenceområder?

Hvad ved du måske i forvejen fra andre forløb?

Kan der være en sammenhæng herimellem?

Hvad undrer dig i forhold til det emne eller den maden, som du lige har arbejdet med?

Er der noget, som du er blvet mere nysgerrig på ved at arbejde med emnet eller maden?

Perspektiveringsfigur

Her ser du en figur, som kan hjælpe dig i gang med perspektiveringen.

Måske den leder dig alle mulige forskellige steder hen i tankerne.

Prøv at lav figuren på et stykke papir eller på computer (hvis du er god til at bruge figurer i Smartart), hvor de fire kompetenceområder er markeret som på figuren.

Ud fra hvert område, prøver du at skrive dine tanker ned ved eksempelvis at bruge spørgsmålene i figuren.

Et eksempel

Du lige lavet en frikadelle i praksis i forbindelse med dansk madkultur. Hvad vil du komme ind på, hvis du skulle perspektivere til de fire kompetenceområder?

• Måltider & madkulturer? Du kunne skrive, at vegetarer og muslimer har andre alternativer, da de ikke spiser svinekød, og hvorfor gør de ikke det? 
• Fødevarebevidsthed? Du kunne skrive, at du foretrækker økologisk svinekød (pga dyrevelfærd og mindre brug af medicin), da du ikke vil have det i din krop.  
• Madlavning? Du kunne skrive, at du overvejede at krydre frikadellen anderledes eller vil ændre på tilbehøret hertil, og hvorfor. 
• Mad og sundhed? Du kunne skrive om kødets fedtindhold ift. sundhedsbegrebet. Du foretrækker måske en fedtprocent på 3-7 % fremfor 18-20%, da du mener, at vi skal reducere fedtindtag fra dyr og i stedet få det fra planter, og hvorfor (se kostanbefalinger)?

En perspektivering er meget fri. Det er et tankemylder.

Hvis du vil være endnu mere grundig, kan du begynde at uddybe, undersøge og begrunde dine perspektiveringer endnu mere. Fx hvorfor spiser vegetarer og muslimer ikke svinekød, hvad er din holdning til dette osv.

Lærerdelen

Ved at arbejde med ovenstående figur, giver vi eleverne nogle rammer, som de skal tænke inden for. Det er med til at rammesætte fagets indhold for eleverne, og med hjælpespørgsmålene til kompetenceområderne, indsnævrer vi den bane, som vi vil have eleverne til nogenlunde at tænke i.

Hvis vi ikke sætter nogle rammer for en perspektivering, kan eleverne have svært ved at vide, hvor de skal starte og slutte, og perspektiveringen vil med al sandsynlighed blive en masse floskler og løse og tynde tanker.

Hvis vi kan lære eleverne at perspektivere i madkundskab, kommer vi også lidt højere op på Blooms taksonomi. Altså viser eleverne mere overskud og forståelse af et givent emne, hvis de kan perspektivere til andre ting i faget. Men hvad er det så de skal perspektivere til? Det er der sikker mange måder at gøre på. Jeg vil her give mit bud på, hvordan en sådan perspektivering kunne gøres.