img 1365 | Domestic Science
  • Set
    973

Det er måske bøffen der her er i fokus, men det er saucen lige under, som du bør være opmærksom på!

For ikke så lang tid siden, var jeg på et ualmindelig inspirerende og velsmagende besøg på Rositas Bistro i Aalborg. Her fik jeg til hovedret en fantalastisk bøf og meget meget mere – og en helt kanonje pebersauce.

Og når jeg spiser ude, håber jeg altid at blive inspireret. Rositas var ingen undtagelse. Så jeg var bare nødt til at gå hjem og lave pebersauce.

Og det er så fandens nemt…

I min madkundskabsundervisning arbejder vi altid med mange af grundsaucerne, hvor målet er at overbevise eleverne om letheden i mange grundsaucer. Eleverne har nemlig ofte kun mødt mor eller bedstemors brune sauce. Resten er færdigproduceret saucer, som bare skal varmes. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor der bliver brugt alle de dersens brevsaucer… Specielt når det er, at folk går ud og bruger masser af penge på et lækkert stykke kød og godt tilbehør. Brug også lige lidt kærlighed for saucen!

img 1365 | Domestic Science

Pebersauce

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Retter Sauce

Ingredienser
  

  • 2 store løg
  • 50 g smør
  • 3 spsk peberkorn. De grønne Madagaskar peber har en god syrlighed og kraft
  • 3 spsk oksefond
  • 3 dl fløde
  • 1 dl whisky
  • 1 tsk majsstivelse
  • ½ tsk friskkværnet peber
  • 1 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Hak løgene meget fint.
  • Smelt smørret i en kasserolle.
  • Når smørret er smeltet, tilsættes løgene og de svitses i et par minutter.
  • I med salt, peberkorn, whisky og lad alkoholen i whiskyen dampe af.
  • Tilsæt fløde. Giv saucen et lille opkog. Så fordamper alkoholen en smule og saucen jævner en smule.
  • Når saucen er oppe og koge, tilsættes oksefonden. Pisk, pisk.
  • Hvis du er tilfreds med tykkelsen på saucen, skruer du ned på svag varme, og saucen kan herfra passe sig selv ind til servering. Hvis du savner tykkelse, giver du lige saucen 1 teske majasstivelse (blandet jf. pakken), når saucen bobler godt og grundigt.

img 1363 | Domestic Science

Hvis det du har i gryden ser sådan her ud, er det ikke helt ved siden af…
  1. Hak løgene meget fint.
  2. Smelt smørret i en kasserolle.
  3. Når smørret er smeltet, tilsættes løgene og de svitses i et par minutter.
  4. I med salt, peberkorn, whisky og fløde. Giv saucen et lille opkog. Så fordamper alkoholen en smule og saucen jævner en smule.
  5. Når saucen er oppe og koge, tilsættes oksefonden. Pisk, pisk.
  6. Hvis du er tilfreds med tykkelsen på saucen, skruer du ned på svag varme, og saucen kan herfra passe sig selv ind til servering. Hvis du savner tykkelse, giver du lige saucen 1 teske Maizena (blandet jf. pakken), når saucen bobler godt og grundigt.

img 1365 1 | Domestic Science

Pebersauce med et lækkert stykke kalvemørbrad fra Den gamle slagter i Thisted på sauteret gulerødder, kartoffelfondant, glaseret perleløg, friske ærteskud & rodsfrugtschips (sidstnævnt faldt ud af billedet…)

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide