I denne artikel kan du læse om nogle af de pander, som vi kommer til at arbejde med i madkundskab. Du kan også læse om materialerne og få nogle gode råd til, hvordan du passer på skolens og dine pander, så de “lever” længere = vi/du sparer penge.

Warm facts…

Vi måler pandens størrelse ovenfra. Det kalder vi for et diametermålet, som angiver længden fra kant til kant på stegepandens.

Bunden på din stegepande er vigtig, da det er denne, som påvirker hvor hurtig din pande varmes op + hvor godt den fordeler varmen. En god tyk bund er godt! Vigtigst af alt, så giver en tyk bund en god varmefordeling, hvilket minimere risikoen for fastbrændt mad på visse områder af panden.

Pander med kerne af aluminium eller kobber giver en hurtig og jævn varmefordeling, da disse to metaller leder varme markant bedre end rustfri stål.

Skyl aldrig dine stegepander lige efter stegning (hverken med koldt eller varmt vand). Metallet, som panderne er lavet af, vil forvride sig, hvis de bliver hurtigt kølet af. Lad dem først køle af.

Typer af pander

Stegepande

En stegepande er et rundt køkkenredskab med hank/håndtag. Stegepander har typisk en diameter mellem 26-32 cm i diameter og er ca. 10 cm høje.

Stegepander er typisk af metal og kan have forskellige belægninger, der forhindrer maden i at brænde på. For at få den bedst mulige stegning skal du ofte tilføje smør, margarine, olie eller en blanding af dem. Dette gøres ved, at du først varmer panden op. Når du kan mærke varmen over panden, tilsættes fedtstof. Efter et stykke tid vil fedtstoffet bruse/syde/boble og dit emne kan nu lægges på.

Sautepande

Denne er med sine høje sider fremragende til retter, der kræver omrøring. Låget til panden, giver dig mulighed for at holde på varmen i panden, således at den nærmest kommer til at fungere som en flad gryde. Jeg bruger altid min sautepande til fx risotto.

Crepespande

A.k.a pandekagepanden! Den perfekte pande til dig, som elsker at smovse pandekager morgen, middag og aften. Med sine lave kanter, giver crepespanden dig mulighed for let at komme ind under pandekagen og flippe den med en palet. Du kan sagtens lave pandekage i en stegepande, men her kan den høje kant drille, når du skal vende pandekagerne. Med lidt øvelse kan du hurtigt blive klassens mester til pandekagevendinger.

Grillpande

Min personlige favorit til en god bøf. Grillpanden er oftest lavet i støbejern, hvilket gør at den tåler høj varme., Og det skal der til for at tilberede en bøf efter bogen, hvis du vil give bøffen de helt rigtige grillstriber.

Det er vigtigt at din grillpande har nogle høje grillforhøjninger i panden. Ellers vil der også ske en direkte stegning af kødet mellem grillstriberne. Der skal være en forhøjning, hvor fedtet fra kødet kan droppe ned og skabe de fantastiske grillaromaer.

Wok

En wok er beregnet er til lynstegning af råvarerne ved meget høje varmegrader.

Hvis du er fan af asiatiske retter, er en wokpande et must i dit køkken.

Tilbered dine ingredienser på høj varme og rør hurtigt og konstant rundt. Wok´ken er  perfekt til retter med ris, grønsager og kød.

Æbleskivepande

En æbleskivepande er en særlig pande til stegning af æbleskiver. Mange laver æbleskiver i æbleskivejern, men de er altså lige lidt bedre i en æbleskivepande. Panden har et antal halvkugledeformede fordybninger (typisk 7). Fordybningerne i den opvarmede pande smøres med smør, hvorefter du knalder din æbleskivedej i. Efter nogle minutter kan æbleskiverne vendes og endeligt undersøges med et bagepind om de er færdige.

Æbleskivepanden er oftest lavet i støbejern, hvilket giver en helt kanonje varmefordeling  og sprødhed – som jeg ikke mener du kan købe dig til eller lave i æbleskivejern. Smag og behag. Dernæst holder æbleskivepanden i støbejern forevigt.

Materialer

I madkundskab kommer I til at arbejde med mange forskellige metaller i tilberedningerne med pander. Der er mange materialer og det er næsten et spørgsmål om religion, når det kommer til den enkeltes valg heraf. Der hjemme og i madkundskabslokalet har jeg lidt af det hele, da pandernes metal egner panderne til forskellige emner og retter.

Sliplet

Du vil komme til at se en del sorte pander. Disse har mange forskellige typer belægninger. Belægningerne går under fællesbetegnelsen “non-stick“. Af disse kan nævnes anodiseret aluminium, teflon og keramiske belægninger.

Fælles for alle belægningstyperne er forhindrer, at maden brænder på og gør rengøringen nemmere.
Når du arbejder med stiplet-pander, er det vigtigt, at du følger anvisningerne på din belægningspandes emballage. Belægningen kræver nemlig en nænsom opvarmning og du skal ikke overophede stegepanden. Dernæst skal du helst ikke bruge metalredskaber, da disse kan ridse og beskadige belægningen på nogle pander = maden brænder på.

Stål

Har du muskler af stål? Jeg synes at udtrykket “muskler af stål” er en god beskrivelse, når det kommer til stegepander (og gryder). Stålpander kan holde til nogle tæsk! Stegepander i stål tåler meget høj varme. Dernæst er det ofte stålpander, som er store pander og derved kan du stege store portioner mad heri.

Stål er nemt at rengøre. Det kan ske, at du kommer til at brænde maden på… Her kan du bruge alverdens skuresvampe og ståluld på stålpanden.

Stålpander passer godt til de mange råvarer. Men stålpande er ikke lige så gode varmeledere, som andre metaller. Den reducerede varmespredning gør derfor panden mindre egnet til fx mælk, æg og mager fisk. Til gengæld er stålpanden slidstærk og idéel til dagligdagens brug.

Aluminium

Aluminiumsbanditten er et let metal. Altså vejer panden ikke ret meget = et plus, hvis du er en slapsvans;-)

Aluminium leder varmen ca. 15 gange bedre end stål, hvilket gør at den fordeler varmen jævnt og hurtigt.

Aluminiumspander, lige som stålpanden, nem at rengøre + at den har en belægning, der gør at der skal noget til, før at maden brænder på (men lad nu vær med at prøve på det…). Din aluminiumspande er god til stegning på lav til medium varme og passer perfekt til hurtige retter.

Støbejern

Støbejernspanden fungerer på alle typer komfurer, da metallet også er magnetisk.

Støbejernspanden giver dig en jævn varmefordeling, og den kan tåle høje temperaturer.

Du kan bruge alle typer køkkenredskaber på denne pande, inklusiv metalredskaber, da disse ikke kan ridse støbejernet.

Din støbejernspande skal varmes langsomt op. Den tager længere tid om at blive opvarmet, men holder og fordeler også varmen tilsvarende længere og bedre end stegepander i andre metaller. Den jævne og konstante varmefordeling gør også støbejernspanden god til langtidsstegning. Her kan du stege et emne i panden, for dernæst at sætte den i ovnen, hvor der tilberedes videre (dog skal håndtaget være af jern og ikke træ).

Støbejernspanden er en robust satan, som kan tåle lidt flere slag end andre typer pande. Støbejernspander som fx Le Creuset giver ofte livstidsgaranti, da panderne er så stærke, at de kan gå i arv i generationer. Det kræver selvfølgelig at du vedligeholder og passer din støbejernspande med masser af kærlighed.

Støbejernspander kan ruste. Derfor skal du ikke vaske panden i opvaskemaskine.  Det er  nok med varm vand og en opvaskebørste. Efter rengøring kan du tørre panden af med lidt køkkenrulle. Giv evt. panden lidt smagsneutral olie i form af solsikke- eller rapsolie.

Du skal ikke opbevare mad i en støbejernspande. Maden kan få en stærk jernsmag fra støbejernet og panden kan begynde at ruste. Skulle din pande til trods begynde at ruste kan du nemt skrabe rusten af med en stålbørste og derefter smøre din pande igen.

Således lidt om metaller og grej i køkkenet. Pas nu for helvede på det!