Denne første gang skal vi arbejde med ovnens egenskaber, hvor vi kommer til at arbejde med surdejsboller og en citronmåne. Vi har forinden dette forløb arbejdet på at sætte en surdej i gang – og den skal bruges i denne undervisningsgang.

Vi starter med at danne os et overblik over forløbet. Forløbet kan med fordel vises på Smartboard for klassen.

Vi starter med at læse om Ovnen og Varmeoverførelse & madens tilberedning. Du kan med fordel lade eleverne læse om ovnen som lektie til denne undervisningsgang, da det vil give mere arbejdstid på klassen.

Herefter undersøger vi ovnens varmeoverførsel i praksis.

Det praktiske arbejde byder på Surdejsboller og Citronmåne, hvor disse tilberedes på varmluft og overundervarme.

Det praktiske arbejde ligger op til gruppearbejde, hvor to mand tager sig af surdejsbollerne, mens to andre tager sig af citronmånen.

Note: Man kunne prøve at tilberede en portion surdejsboller og en citronmåne med modsatte program i ovnen og regulere varme herefter for at undersøge den effekt varmepåvirkningen har på bagværket.

Undervisningsgangen afsluttes med en omgang opsamlende spørgsmål. Disse kan laves skriftligt eller danne grundlag for en snak på klassen, hvor dagens videnskabelige indspark bliver sat i perspektiv med det praktiske arbejde. Alternativt kan det opsamlende arbejde gives som en lektie.

Anden undervisningsgang:

Denne anden undervisningsgang skal vi have fokus på pander og en bøf med ratatouille som emnet på panderne. Det er nemlig to forskellige tilberedningsmetoder, hvor vi arbejder med pander på forskellige måder. Maden kan laves på alverdens måder. Dette er således bare et bud herpå.

Vi starter med at læse om Pander, og vi kan anvendes disse retmæssigt med maden.

Jeg anbefaler, at der laves en grundig gennemgang af opskriften til Ratatouille, da denne er et par vigtige faser i arbejdet med denne. Ratatouille kan sagtens laves på andre måder. Men denne måde giver en æstetisk og meget flot ratatouille – lige som i filmen.

Ved siden af bøffen og ratatouillen kan der evt. laves lidt kartofler eller bages et flutes.

Det praktiske arbejde ligger op til gruppearbejde, hvor det ene makkerpar tager sig at ratatouillen, mens det andet makkerpar gør bøf og kartofler/brød klar.

Undervisningsgangen afsluttes med en omgang opsamlende spørgsmål. Disse kan laves skriftligt eller danne grundlag for en snak på klassen, hvor dagens videnskabelige indspark bliver sat i perspektiv med det praktiske arbejde. Alternativt kan det opsamlende arbejde gives som en lektie.

Tredje undervisningsgang:

Denne tredje gang står i grydens tegn.

Vi skal have fat i en stor gryde til ravioli og en kasserole til smørsauce eller gorgonzolasauce. Der er link til begge saucer i Ravioli-opskriften. Gorgonzolasauce vil helt klart skubbe til lidt sansemæssige grænser hos eleverne, men den smager fantalastisk!

Vi starter med at læse nogle facts om gryder, og hvordan disse anvendes. Nem og hurtig læsning.

Ravioli kan tage en smule tid, da eleverne skal lave deres egen pasta. Jeg anbefaler at have pastamaskiner, da det øger fart og kvaliteten af arbejdet. Men kageruller og store armmuller kan også gøre arbejdet.

Det praktiske arbejde ligger op til parvis arbejde, hvor der arbejdes i par af to-tre elever. Parret kan evt. deles med andre om at lave en portion lasagne.

Fjerde undervisningsgang:

Denne fjerde gang er lige med store-gadgets dag!

Det kan ske, at der er nogle af disse køkkenredskaber, som ikke alle skoler har. Som tidligere skrevet, har jeg arbejdet en del år på at opbygge dette køkkenarsenal. Hvis du får fat i redskaberne, og lære at mestre dem, lover jeg dig, at dine elever vil elske dig for det, og de vil tage en hulens masse inspiration med hjem!

Vi starter med at læse om de tre redskaber til dagens arbejde. Du kan med fordel give en-to af artiklerne som lektie, som I så hurtigt samler op på klassen ved start.

Det praktiske arbejde ligger op til gruppearbejde, hvor hvert medlem i gruppen bidrager med et lille element til en dessert.

Femte undervisningsgang:

Denne femte gang står på sous viden!

Denne gang er lidt speciel, fordi at maden skal tilberede i sous vide i to timer. Defor beder jeg altid eleverne kommer forbi madkundskabslokalet om morgenen eller i en pause forinden undervisningen. Så kan vi vakuumere mørbrad og gulerødder og smide dem i sous viden. Så tilbereden maden, men vi har andre lektioner. Jeg sigter altid efter at vores mad får to timer sousvide, og at maden er færdig i sous viden, når der er gået ca. en times tid i madkundskabslektionen.

Hvis maden skulle være tilberedt før timens start, er det intet problem. Både kød og grønt må gerne blive koldt efter tilbedredning. Vi skal alligevel stege mørbraden af, og gulerødderne kan lunes i poser i varm vand.

Som de forgangne undervisningsgange, starter vi med at læse om, hvordan sous vide-metoden fungerer. Dernæst går vi opskrifterne grundigt i gennem, da der ikke er mange elever, som har arbejdet med sous vide før.

Det praktiske arbejde ligger op til gruppearbejde, hvor to mand tager sig af mørbraden og sauce, mens to andre tager sig af de forskellige gulerodstilberedninger.