img 0795 1 | Domestic Science
  • Set
    1.416

Når man spiser koldskål, skal man selvfølgelig også have kammerjunker hertil. Men hvad er det egentlig for en spise, og hvorfor det underlige navn?

En kammerjunker er et job fra gammel tid. Det er en tjener ved det kongelige og adelige hof. Det er den nederste funktion i det adelige hierarki. Kammerjunkerens job var at servicere og opvarte de adelige personer ved hoffet.

Madmæssigt er en kammerjunker en tvebak. Tvebakker er kendte, som små boller/brød, der bages, og derefter skæres over for igen at blive bagt. Det giver en meget tør og sprød spise.

img 0802 1 | Domestic Science

Det symbolske i kammerjunkeren kunne være, at den er nederst i bagværkets hierarki, hvilket sandsynligvis har givet den dens tilnavn. Let face it – du spiser jo ikke en kammerjunker uden koldskål. Kammerjunkeren så at sige servicerer koldskålen og vil ikke være til uden koldskålen. På samme måde var jobbet som kammerjunker bundet op på den service, som skulle ydes for de fine adelige.

Kammerjunkeren, som vi kender den i dag, er blevet til ca. i 1920´erne. Man videreudviklede tvebakken, og gjorde den sødere end tidlige. Kammerjunken som spise, blev til i forbindelse med kærnemælken. Kærnemælken er et biprodukt i forbindelse med produktion af mælk og fløde. Det blev oprindeligt brugt som svineføde. Nu blev kærnemælken brugt i koldskålen og hertil fulgte kammerjunkeren (læs evt. mere i opskriften til Koldskål).

img 0795 1 | Domestic Science

Kammerjunker

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 55 minutter
Retter Bagning
Køkken Dansk

Ingredienser
  

  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 50 g smør
  • 275 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt

Sådan gør du
 

  • Tænd din ovn på 175° over- og undervarme.
  • Smelt smørret i en gryde.
  • Pisk æg og sukker godt og grundigt sammen i en skål med et piskeris.
  • Tilsæt det smeltede smør.
  • Bland mel, bagepulver og salt og vend det i dejen.
  • Ælt dejen let sammen og lad den hvile tildækket i køleskabet i ca. 1 time, hvis der er tid til dette. 15 minutter kan også gøre det i madkundskabsundervisning.
  • Del dejen i 3 portioner og form dem til stænger/pølser (lige så lang som en bageplade).
  • Læg stængerne på en plade med bagepapir og forbag kammerjunke-pølserne i 25 minutter ved 175° over- og undervarme midt i ovnen.
  • Stil pladen på en bagerist og lad stængerne køle af 1-2 min. Skær stængerne i ½ cm tykke skiver. Læg skiverne på bagepapiret og bag kagerne færdige midt i ovnen i 15 minutter ved 175°.

Tip til opskriften

Prøv evt. med 1 spsk frisk citronskal, hvis du vil give kammerjunkerne lidt syrlighed.

 

Jeg anbefaler også at du prøver at lave marcipanstænger til din koldskål. På denne måde kan du lave koldskål om til en rigtig lækker dessert. Marcipanstængernes nødde-mandelagtige smag og sødme spiller op på den helt rigtige måde til koldskålens syrlighed. Og selvfølgelig skal man også have friske jordbær i koldskålen, selvom den serveres som dessert med marcipanstænger.

Hvis der skulle være flere kammerjunkere tilbage, kan du smide dem i en kagedåse, når de er kølet af. De kan holde sig i god tid på dåse, hvis du har bagt dem godt tørre.

img 0796 2 | Domestic Science

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide