- 21. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.289
Næsten da…
Vi arbejder med hygiejne og mikroorganismer i starten af hvert skoleår. I 7. klasse laver vi en hjemmelavet hotdog, hvor vi leger med industriens konserverede produkter, og ser også nærmere på, hvordan vi selv kan lave nogle konserveringer.
Med konservering kan vi nemlig hindre mikroorganismerne fordærv af maden.
Læs mere om konservering her: Konservering.
En hotdog prydes med en hulens masse konserverede produkter – hvad end de er færdig- eller hjemmelavet.
Og så elsker alle børn jo en hotdog. Billige point på lærerkontoen…
Hotdogsbrød
Ingredienser
- 500 g hvedemel
- 3 dl vand
- 25 g gær
- 90 g sukker
- 1 tsk salt
- 1 æg
- 75 g smør
- ½ tsk kardemomme
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Tænd din ovn på 180° over- og undervarme.
- Skær dit smør i små tern. Ca. 1 x 1 cm.
- Vej hvedemelet af i en lille skål.
- Rør gær, sukker, kardemomme og salt ud i vandet i en stor skål.
- Tilsæt halvedelen af melet.
- Når halvdelen af melet er tilsat og rørt rundt, rører du æg og smør i dejen.
- Tilsæt resten af hvedemelet lidt efter lidt. Ælt dejen godt igennem.
- Lad den hæve lunt i ca. 15-20 minutter.
- Form 8-10 aflange pølsebrød og lad dem efterhæve. Det er med til at de bliver lette og luftige.
- Pensl hotdogsbrødene med et sammenpisket æg.
- Bag pølsebrødene ved 180° over- og undervarme i ca. 12-14 min. Brødene skal kun være lysebrune, når de kommer ud, da de skal kunne tåle at blive varmet igen inden spisning.
Du drysse med lidt sesamfrø. Så får brødene lidt mere farve og et lille twist på smagen.
Ristet løg
Christian SvaneIngredienser
- 2 løg
- 3 spsk hvedemel
- 1 tsk saltSkær enden af løgene, halver løgene og pil skallen af.
Sådan gør du
- Skær enden af løgene, halver løgene og pil skallen af.
- Skær de halve løg i i tynde skiver.
- Nu skiller du godt og grundigt lagene fra hinanden, således ingen ringe hænger sammen.
- Kom hvedemel og salt i en skål og vend løgringene grundigt i melet.
- Hæld nu løgene i en sigte, og ryst godt og grundigt. Så drysser det overskydende mel væk.
- Varm olien i en gryde eller friture.
- Når olien er varm, kommer du nogle af løgringene i.
- Lad nu løgene stege i olien til de er brune. Klargør imens en bageplade med bagepapir og køkkenrulle.
- Tag løgene op (evt. med en hulske, hvis du laver dem i en gryden), læg dem på bagepladen med køkkenrulle. Gentag til du ikke har flere rå løg.
Tip til opskriften
Agurkesalat
Christian SvaneVærktøj
- 1 Patantglas
Ingredienser
- 1 agurk
- 1 tsk salt
- 2 dl klar lagereddike
- 2 dl vand
- 1 dl sukker
- 5-10 peberkorn
- 2 laurbærblade
- 2 enebær
- ½ tsk vaniljesukker
Sådan gør du
- Bring en gryde med rigeligt vand i kog med låg på.
- Snit de skyllede agurker på et råkost- eller mandolinjern. Skal dine agurker være chunky eller fine skiver?
- Bland med salt, og lad dem trække ca. 20 minutter.
- Opløs imens sukkeret i eddiken i en skål og tilsæt de resterende ingredienser.
- Skyl agurkeskiverne grundigt for salten, og tryk dem fri for vand i et rent viskestykke.
- Skold et patent-/sylteglas med det kogende vand fra gryden. Du kan sænke glasset forsigtigt i gryden eller hold det kogende vand over glasset, mens det står i håndvasken. Skyl evt. med atamon.
- Smid agurkerne i glasset og hæld lagen over.
Hjemmelavet ketchup
Christian SvaneIngredienser
- 1 ds hakkede tomater
- 1 løg
- 2 timiankviste (1 tsk tørret)
- 2 fed hvidløg
- 2 laurbærblade
- 50 g brun farin
- ½ tsk kanel
- ½ tsk stødt allehånde
- 1 æble
- ½ tsk salt
- 1 tsk peber
- ½ dl æblecidereddike
- 3 dråber tabasco
Sådan gør du
- Pil/skræl og hak løg, hvidløg og æbler groft.
- Alle ingredienserne koges sammen i en gryde i ca. 30-40 minutter. De første 20 minutter må gerne være med låg på. Herefter kan låget fjernes og ketchuppen kan koge ind og blive tykkere.
- Skold et patentglas. Bring 1 liter vand i kog og sænk patentglasset i gryden eller hæld det kogende vand over patentglasset i håndvasken.
- Dernæst tages timiankvistene og laurbærbladene op. Du har nu nærmest en grov alternativ tomatsauce. Blend hele skidtet med en stavblender og sættes på køl. Du kan også lade være med at blende, hvis du gerne vil have en grov ketchup.
- Kom nu din fine ketchup i rene glas. Fx patentglas. Sørg for at skolde glasset og skyl det i atamon.
Tip til opskriften
Remoulade
Christian SvaneIngredienser
- 2 dl mayonnaise
- 3-4 spsk pickles
- 1-2 drueagurker
- 1-2 tsk kapers
- 1 tsk sennepspulver
Sådan gør du
- Drueagurker og kapers hakkes fint.
- Bland alle ingredienserne sammen. Det kan ske at du lige skal justere din remoulade i smagen. Måske lidt salt, peber, lidt mere pickles eller måske syre fra agurkerne?
Og så er det ellers bare med at samle samle samle dine hotdogs.
Skulle vi gå helt i dybden med en hjemmelavet hotdog, burde vi nok også lave vores egen sennep og remoulade
Velbekomme.