- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.230
Hyggedag med Naya. Far-datter hyggedag = mega meje bagning!
Yngstearvingen er helt tosset med bagning. Og så er hun ved at udvikle sig til en lille feinschmecker…
Naya vil i hvert have den der chokoladekage fra nytårsaften. Det skulle så vise sig at være Michel Michauds berømte chokoladekage, Gateau Marcel. Så den måtte vi da heller lave.
Og som en lille bonusinfo er kagen glutenfri. Michel Michaud opfandt netop kagen i forbindelse med at flere og flere mennesker begyndte at blive glutenallergiske. Ikke at vi døjer med det i vores hjem, men havde en kollega, som spurgte til det.
Du kan godt bruge rå æg, hvis du tør. Danmark siges at være salmonellafri. Spørgsmålet er, om du er villig til at tage chancen? Jeg plejer godt nok at buge pasteuriseret. Salmonella-dilemmaet i en Gateau Marcel er, at du bager halvdelen af moussen. Den anden halvdel gemmes til at lægge på den bagte del, når denne er kølet af. Skal der være rå æg heri? Det bestemmer du. Denne opskrift tager udgangspunkt i pasteuriseret æg, men viser også en cirkamængde, hvis du anvender rå æg.
Gateau Marcel
Christian SvaneIngredienser
- 200 g god mørk chokolade
- 200 g smør
- 150 g sukker
- 1 spsk vaniljesukker
- 3 bæger pasteuriseret æggeblommer (rå blommer fra 6 friske æg)
- 3 bæger pasteuriseret æggehvider (rå hvider fra 3 friske æg)
- Lidt smør eller flydende margarine (til at smøre formen med)
- 10-20 g kakao til at drysse på kagen inden servering
Sådan gør du
- Chokolade, vaniljesukker og smør smeltes i en skål over et vandbad.
- Smid noget bagepapir i bunden af springform(-ene)/metalringe og luk dem til.
- Smør siderne på formen med smør eller flydende margarine og drys siderne af springformen med sukker og bank det overskydende af. Det gør det nemmere at løsne siderne, når kagen er bagt.
- Bland ca. ⅔ del af sukkeret med æggeblommerne i en skål og pisk det godt hvidt til en god æggesnaps.
- Vend nu, med en dejskraber, forsigtigt chokoladeblandingen op i skålen med de piskede æggeblommer.
- Frem med en anden skål og pisk hviderne stive. Tilsæt den sidste tredjedel af sukkeret undervejs.
- Fold lidt efter lidt de piskede hvider sammen med chokoladeblandingen. Det skal blive til en homogen masse.
- Smid evt. moussen i en sprøjtepose = lettere at styre.
- Sprøjt halvdelen af moussen op i formen og bag den ved 175° i ca. 30 minutter. Stil resten af moussen til at hvile i køleskabet.
- Tag din Gateau Marcel ud af ovnen. Det kan ske at den vil falde lidt sammen. No worries. Det er meningen. Lad den køle lidt af – evt. i køleskabet.
- Fordel resten af chokolademoussen oven på kagen, når den er kølet af.
- Film over kagen og stil den tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig nogle timer eller evt. natten over. Kagen løsnes fra kanten og bunden af springformen med en kniv.
Du kan også sprøjte moussen på lige inden du vil servere. Og så skal der ellers bare pyntes. Som du kan se på følgende billeder, kan du lige smide et jordbær på toppen. Lidt is, coulis eller en hindbærespuma og du er godt kørende.
Det er da nemt.
Velbekomme.