- 20. juli 2023
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.006
Arbejder du med sundhed, måltider og madkulturer eller måske madmæssigt mangfoldighed?
Så kunne denne opskrift være det praktisk indspark til madlavningen. Læs mere om Dysfagi her.
Lang historie kort, handler arbejdet med dysfagi i madkundskab om at tilpasse klassiske retter til personer, som har tygge- og synkebesvær.
Og de fleste af os har prøvet en old school classic lørdagskylling med kartofler og grønt.
Det følger der her et bud på, hvordan man kunne arbejde med i praksis.
Opskriften er udviklet af og i samarbejde med Sofie Bengtsson on fra Profagi.dk. Læs mere og dysfagi og profagi.dk her.
En klassisk lørdagskylling til blød kost
Ingredienser
Bløde syltet agurker hjemmelavet
- 1/2 agurk
- 1 dl eddike
- 40 g sukker
- 0,5 dl vand
- Lidt salt og hele peberkorn
Blød Kylling
- 400 g kyllingefars
- 1/2 tsk salt (gerne med jod)
- 1 dl piskefløde
- 2 dl vand
- 2 kyllingebouillonterninger
- 2 spsk majsstivelse
- Diverse krydderi kan tilsættes efter behov.
- Fedtspray eller olie til at smører en form
Gulerodspure
- 5-6 gulerødder
- 1 løg
- 50 g smør
- 2-3 friske kviste estragon
- 1 dl fløde
- 1 spsk æblecidereddike
- 3 dl vand
- salt og peber
Sådan gør du
Bløde syltet agurker hjemmelavet
- Kog eddike, sukker, vand, salt og peberkorn op i en kasserolle og lad det simre i 5 minutter tid.
- Skær agurkerne så tynde som muligt måske på et mandolinjern eller siden af et råkostjern.
- Kom agurkerne i et syltetglas og tilsæt syltetlagen varm og lad det køle af på bordet.
- Kom glasset i køleskabet efter noget tid på køkkenbordet.
- Du kan sagtens bruge agurkerne samme dag, da skiverne er så tynde at de bliver syltet hurtigt. Men de kan også holde sig i lang tid i køleskabet.
Blød Kylling
- Tænd din ovn på 110 grader Celsius, over- og undervarme.
- Kom vand og kyllingebouillonterningerne i en kasserolle og bring i kog ind til bouillonterningerne er opløst.
- Kom kyllingefars, salt og krydderier i en foodprocesser og blend. Kør/blend farsen sej med salten (1-2 minutter).
- Tilsæt nu fløde, væsken fra kasserollen og majsstivelse til blenderen og kør videre i 1-2 minutter.
- Dette skal køres til en helt ensartet og fast masse.
- Nu sættes farsen med 2 spsk pr. personer på en bageplade med bagepapir. Du kan forme i kyllingen som du vil. På nedenstående er de sat som en “bøf”.
- Derefter skal farsen dækkes til med et stykke bagepapir helt ned til overfladen, således der ikke dannes skorpe på kødet.
- Stilles et fad med et par dl vand i bunden af ovnen. Det danner damp, som er med til at hindre skorpedannelse på kødet.
- Sæt bagepladen i ovnen og tilbered i 50-60 minutter.
- Kyllingen skal have en kernetemperatur 72 grader.Hvis du sætter kyllingeportionerne i mindre portioner, kan du reducere tilberedningstiden tilsvarende. Men her skal du som sagt have fokus på kernetemperaturen.
Gulerodspure
- Skær enden af løget og halver det. Pil al skræl af og snit løget i fine skiver.
- Vask, skræl og skær gulerødderne i grove stykker af 1-2 cm stykket.
- Varm en kasserolle op til middelhøj varm. Tilsæt smør, når kasserollen er godt varm.
- I med alle din gulerødder, løg og estragon, steg 2-3 minutter.
- Tilsæt æblecidereddike og så er det ellers bare med at stege løs. Gulerødderne skal have lov at ligge og stege godt på alle siderne. Gulerødder skal nemlig tage godt med farve, da det er med til at udvikle nogle lækre stege- og nøddeagtige noter (læs: fra smør og frugtsukker fra gulerødderne).
- Når gulerødderne har taget godt med farve, hælder du vand på og koger dem meget møre – ca. 15-20 minutter.
- Når gulerødderne er kogt møre, hældes væsken fra kasserollen over i en kande, og gulerødderne blendes med fløde til en puré med en stavblender. Fløden giver noget cremethed til pureen, men den kan også undlades, hvis du vil spare lidt penge. Tilsæt lidt af væsken, indtil du har en glat og lækker puré.
- Smag til med æblecidereddike og salt og peber.
- Puréen kan godt stå et stykke tid og holde sig lun, mens du gør nogle andre ting klar i køkkenet.
Tip til opskriften
Tips til opskriften
Den faste kyllingfars er her sat med to spiseskefulde pr. styk. Du kan også komme farsen i en sprøjtepose og sprøjte farsen på en bageplade med bagepapir.