Lærervejledning

Generelt

Dette miniforløb har til hensigt at give eleverne et brush-up på faget fire indholdsområder og den viden som kan være gemt heri.

Eleverne har arbejdet med madkundskaben i to år, og der kan være dele, som er blevet gennemgået og bearbejdet i starten af 7. klasse. Måske dette ikke ligger helt frisk i hukommelsen hus elever;-)

Forløbet kan med fordel understøttes med mine plakater om de fire indholdsområder. Disse hænger i mit madkundskabslokale, da de giver eleverne et overblik og en ide om fagets fire indholdsområder. Plakaterne har til formål, ud over overblik, at synliggøre og skitsere megen af den viden, som er at finde i madkundskabsfaget. Plakaterne kan ligeledes anvendes af madkundskabslæreren til at sikre at man har været vidt omkring i indholdsområderne. Skal man have været inde på alle begreberne? Det er op til den enkelte madkundskabslærer.

Læs mere om plakaterne her: Webshop & plakater til madkundskab

Jeg lægger senere op til at eleverne kan forberede en dagsorden til den mundtlige del af prøven. Her er det jo i sidste ende dig som lærer, der bestemmer, hvor meget eleverne må forbedrede og bestemme eller rammesætte for samtalen. Der står intet i prøvevejledningen, om at det ikke er tilladt, at eleverne laver en dagsorden.

Jeg har en ide om, at det potentielt kan give visse elever en smule mere tryghed, hvis de er lidt mere i kontrol med dagsordnen. Det skal dog ikke hindre eksaminator og censor i at stille de spørgsmål, som de måtte have forberedt eller som de måtte undre sig over ift. elevernes respektive valg.

Første undervisningsgang:

Læreren laver en lille intro til undervisningsgangene. Hvad er det der skal ske?

Dernæst fælleslæses indledningsdelen på klassen eller i grupper. Dermed spores eleverne ind på arbejdets gang.

Herefter skitseres de fire indholdsområder, som eleverne gerne skulle have kendskab. Hvad kendetegne disse fire indholdsområder? Selv om eleverne måske har kendskab hertil, kan der med fordele vises, hvad der ligger af viden og mulige ting at læse op på = repetition. Find dias her: Elevens huskeliste til eksamen i madkundskab

I dag skal vi se nærmere på Fødevarebevidsthed og Mad og sundhed. Læreren siger lidt om netop disse to indholdsområder (se dias herom)

Aktivitet: At skille et prøveoplæg ad…

Hvad vil det sige?

Artiklen gennemgås på klassen ved individuel eller fælleslæsning. Denne artikels formål er at indstille mindsettet på at kunne spotte, hvad der er vigtigt i et prøveoplæg. Der er nemlig nogle emner og begreber, som er helt naturlige at komme ind og arbejde med i et prøveoplæg. Dernæst danner dette også udgangspunktet for at skabe en dagsorden og et oplæg af eleverne, således at de kan få en god start på prøven.

Vi kan med andre og også sige, at eleverne laver en dagsorden for den mundtlige samtale, hvor de styrer, hvad samtalen skal handle om og derigennem også opnår en vis tryghed i prøven og dennes samtale.

Suppler med plakater

I mit madkundskabslokale hænger plakater om de fire indholdsområder. Disse kan anvendes som genstand for samtale og understøtte diset, når det snakkes om indholdsområderne. Hvad ser eleverne af mulige begreber, som potentielt skal/kan forberedes inden for indholdsområdet?

Aktivitet: Mulige retter inden for given indholdsområde. Ideen med denne opgave er, at eleverne noterer hvilke retter, som kunne falde dem ind at lave, hvis de skulle arbejde indenfor et af disse to indholdsområder. Eleverne kan sidde med opgave individuelt i 5 minutter inden der samles op på klassen. Dernæst kan snakken på klassen lede frem til at eleverne noterer andre forslag fra klassekammerater. 

Aktivitet: Lav en dagsorden og et oplæg (Skab en dagsorden og et oplæg)

Med udgangspunkt i indholdsområdet kan eleverne skitsere mulige punkter på en dagsorden, som kunne blive genstand for et muligt prøveoplæg. 

Dernæst skal der udvælges et emne eller begreb, som eleverne sætter ord på, da dette kan danne udgangspunkt for et fagligt oplæg til den mundtlige del til prøven. 

Anden undervisningsgang:

I dag skal vi se nærmere på Måltider og madkultur og Madlavning. Læreren siger lidt om netop disse to indholdsområder (se dias herom).

Herefter er undervisningsgang egentlig bygget op om samme koncept som første undervisningsgang. Eleverne spores dermed ind på samme tankegang og træner denne fremgangsmåde, når de skal gribe indholdsområderne an. Dog arbejdes der ikke med At skille et prøvespørgsmål i tusind dele – eller der omkring, da dette var en opgave, som er mere generel for elevernes tanke- og tilgang til madkundskabsprøven.