Chokolademousse på sifonflaske

img 3297 1 | Domestic Science
  • Set
    2.226

Pigebarnet har plaget efter chokolademousse og Gateau Marcel i hele Corona-karantæne perioden. Nu gav far efter…

Og så kunne det lige så godt komme elever og andet godtfolk tilgode.

Og hvorfor har jeg så egentlig ikke bare givet efter før, og sagt: “Selvfølgelig skal vi have chokolademoussen, Naysen”.

Der har sgu nok været for travlt med at lave forberedelser, hjemmeskole og alverdens projekter. Og selvfølgelig skulle vi da have lavet chokolademoussen tidligere. For det er skide nemt!

Selv uden sifonflasken.

Med eller uden sifonflaske

Du kan sagtens bruge denne opskrift uden sifonflasken, hvis du ikke lige sådan en lækker bandit i køkkenarsenalet. Sifonflasken gør det nemt og tilføre en ekstra luftig mousse. Men du kan også bare følge opskriften, vende marengsen forsigtigt i chokoladeganachen, komme den i en sprøjtepose med tylle, sprøjte den ud i dine serveringsforme – og du har en lækker chokolademousse.

Det gode ved begge scenarier er, at du kan lave denne dessert i god tid, således der er tid til al mulig anden madlavning eller kvalitetstid med gæsterne, familien eller vennerne, som du skal dele chokolademoussen med.

IMG_3293
Lidt legen med den nye fotoboks og anretningmuligheder kunne det også blive til. Her med en hel del lys på chokolademoussen.

Denne chokolademousse kan næsten sættes op som en matematisk formel.

Ganache + marengs = chokolademousse.

Du skal nemlig kun bruge 5 ingredienser til denne mousse. Varm fløde over chokolade + smør, og du er på vej til at lave en ganache. Pisket æggehvider med sukker, og du er på vej til at lave en marengs. Nemmere kan det næsten ikke være.

 

4 personer

 

100 g chokolade

1 dl fløde

20 g smør

2 bæger pasteuriseret æggehvide

50 g sukker

  1. Hak chokoladen og læg den i en skål.
  2. Varm fløden op til kogepunktet.
  3. Hæld den varme fløde over chokoladen med smørret.
  4. Pisk fløde og chokolade, indtil chokolade og smør er opløst i fløden.
  5. Afkøl indtil fingerlun. Ca. 35º-ish.
  6. Pisk æggehviderne stive i en metalskål med en håndmixer.
  7. Når æggehviderne er ved at være stive, pisker du stille og rolig sukker i hviderne.
  8. Vend æggehviderne i chokoladen med en dejskraber, indtil du har en lækker glat og luftig blanding.
  9. Hæld chokolademassen i en sifonflaske (eller en sprøjtepose med tylle).
  10. Skru hovedet på flasken, lad med to N2O-patronen og ryst ryst ryst i 30 sekunder.
  11. Du kan nu lade sifonflasken hvile i køleskabet til den skal bruges eller fylde dine forme op og stille disse på køle efterfølgende. 

Og så er det ellers bare på køl med chokolademoussen til de skal bruges. De kan stå og hygge sig i køleskabet med film over, eller du kan hapse dem med det samme.

 

Ketchupflaske-teknikken

Når du skal “skyde” din chokolademousse ud i din form, plejer jeg lige at lave ketchupflaske-teknikken, hvor jeg vender flasken på hovedet og ryster ned ad, således moussen skubbes ned mod “udgangen”.

img 3293 1 | Domestic Science
Og pigebarnet var lige ved at tyvstarte med ske i moussen:-)

img 3297 2 | Domestic Science

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide