Chokoladeboller`

dsc 07201 1 | Domestic Science
  • Set
    1.441

Slotsbageren er i følge migogaalborg.dk åbnet igen på Boulevarden! Det skal fejres!

Nårjysk dialægt kan forekomme…

Når man er fra Ållern´ aka Dobbelt AA, er det en del af den regionale indfødsretsprøve at vide, hvad og hvor Slotsbageren er i byen.

Kan man gøre det lige så godt som Slotsbageren? Næppe – men man kan altid lave en røvfuld chokoladeboller og planlægge sin næste tur til centrum af Ållern´.

Det specielle ved Slotsbagerens chokoladeboller er den luftige bolle med de enorme stykker chokolade. Chokoladen er ikke den vilde kvalitet, men der er masser af kærlighed i håndværket.

Chokoladeboller | Domestic Science

Chokoladeboller

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 1 time
Retter Boller, Brød
Køkken Dansk
Antal 12 styk

Ingredienser
  

  • 25 g gær
  • 75 g smør
  • 2 dl kærnemælk
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 400 g hvedemel
  • 100-150 g chokolade (gerne mere)
  • 1 stk æg til pensling

Sådan gør du
 

  • Smør smeltes i en kasserolle eller i mikroovn. Jeg gør altid dette i starten, således det ikke bliver for varmt, og man skal vente på at det køler af, da det kan ødelægge gærprocessen og hævningen heri.
  • Kom kærnemælken i kasserollen med smørret og sørg for at væsken bliver lillefinger lun. Over i en skål.
  • Smuldr gæren heri og tilsæt salt, kardemomme og sukker.
  • Tilsæt halvdelen af melet og rør godt rundt.
  • Hak chokoladen i grove stykker.
  • Tilsæt de grove chokoladestykker. Det giver nogle sjovere chokoladelommer at støde på, når man bryder eller bider i bollen.
  • Kom den resterende mel i lidt ad gangen, ind til dejen er glat og smidig. Den skal ikke klistre til dine fingrer. Det kan ske, at du ikke skal bruge alt melet.
  • Når dejen er max klar, stilles den til hævning i ca. 30-60 minutter.
    I madkundskab kan det ske, at vi reducere hævetiden en smule, da vi kan blive lidt presset på tid. Bollerne bliver stadig gode, men hævetid kan noget!
  • Tænd din ovn på 200º, over- og undervarme. 
  • Når bollerne stilles til efterhævning (i 30 minutter), er det en ekstra vigtig lille detalje, at boller placeres tæt sådan, at de vokser sammen og dermed hæver op ad ad i den sidste hævefase i selv bagningen. Det kan gøres i en bradepande.
  • Bagetid: 13 minutter ved 200º, over- og undervarme til de har en gylden overflade.

Tip til opskriften

Til brug i undervisning kan det ske, at man er nødt til at reducere chokolademængden, da det ellers bliver en dyr omgang for madkundskabsbudgettet.

dsc 07181 1 scaled | Domestic Science
Chokoladeboller
dsc 07192 1 scaled | Domestic Science
Chokoladeboller

dsc 07153 1 scaled | Domestic Science

Og så er det altid godt med hjælpere i køkkenet. Men der forsvandt noget af chokoladen  til bollerne… Hmm…

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide