- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set995
Hustruen bevæger sig ind på mit domæne i køkkenet!
Vi er begge glade for at lave mad, men der er en rollefordeling i de gastronomiske retninger, som vi beskæftiger os med. Jeg selv har en forkærlighed for det italienske og franske. Hustruen kan virkelig diske op med noget lækkert asiatisk. Fælles er selvfølgelig det dansk køkken, samt interessen for det locavale ny nordiske køkken, hvor man bruger lokale og årstidsbestemte råvarer. Det italienske har altid været mit domæne. Men nu har hustruen desket op med en klassiker – men på en anderledes og sjov måde.
One pot mad er tilsyneladende ved at blive populært. Og det er sgu egentlig forståeligt og rigtig smart. Du bruger kort sagt én gryde til hele fremstillingen af maden. Altså = lidt opvask! Det er godt til et studiekøkken – eller hvis man har en hustru, som roder, når hun kokkerer… 😉
Chicken Alfredo – one pot style
Christian SvaneIngredienser
- 2 kyllingebryster
- 1 pakke bacon (100 g)
- 2 spsk smør
- 1 tsk oregano
- 1 tsk basilikum
- 250 g pasta penne
- 2 dl fløde
- 2 dl mælk
- 100 g spinat, såvel frisk som fra frost
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
- 3 fed hvidløg
- 25-50 g parmesan (alt efter temperament)
- 1 håndfuld frisk persille
Sådan gør du
- Skær bacon i skiver.
- Skær kyllingebryst i strimler eller grove tern.
- Varm en stor gryde op til middelvarme og tilsæt bacon.
- Tag bacon af gryden og læg på tallerken ved siden af komfuret.
- Tilsæt kyllingestykkerne og steg dem i baconfedtet indtil de får lidt gylden stegeskorpe.
- I med oregano og basilikum.
- Tilsæt spinat, hvidløg, salt og peber i smør indtil spinaten falder sammen og skilles (afhængigt af om du anvender frossen spinat eller frisk finthakket).
- Tilsæt mælk og fløde. Røre, røre, røre og bring gryden i kog.
- Tilsæt pasta penne og rør stille og roligt i ca. 10 minutter indtil pastaen er al dente.
- I med parmesanen og bacon og rør indtil parmesan er optaget i saucen. Det giver en fantastisk dejlig cremet sauce, når fløde og parmesanen.
- Drys persille over gryden, fad eller tallerken inden servering.
Nogen kunne måske finde på at sige, at der mangler nogle grøntsager eller lignende. Vi gør en del i friske grøntsagsstave til måltider som Chicken Alfredo. Gulerødder, agurker og peberfrugter er et sikkert hit.
Vi fik en omgang ærter, hvilket passer ganske fint hertil. De skal jo teknisk set koges, hvilket vil kræve en ekstra gryde – og så er det jo ikke one pot style.
Et lille fif til at undgå den ekstra gryde: Kom ærter i en metalskål eller Magrethe-skål. De er god varmeledere, hvilket gør at de holder på varmen. Kog en røvfuld vand på elkedlen og hæld på ærterne i skålen. Lad dem stå i den varme vand i ca. 5-10 minutter. Hæld vandet fra ærterne og sæt skålen på bordet. Nemt grønt serveret.
Velbekomme.