- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let

-
Set1.113
Så kommer man lige hjem til en hustruen, som har lavet friskbagt brød! Så den står selvfølgelig på ekstra gode croutoner, når aftenens menu hedder Cæsar salat med kylling.
4 personer
300 g kyllingefilet.
2 Hjertesalat (eller 1 Romainesalat – er større end hjertesalat).
10 Cherrytomater.
Dressing:
1/2 dl Olivenolie.
1/2 dl Rapsolie.
2 Pasteuriserede æggeblommer.
½ tsk. Dijonsennep.
2 spsk. Æbleeddike (eller hvidvinseddike).
1 tsk. Worcestershire sauce.
1 Fed hvidløg.
2 Ansjoser (jeg kommer nogen gange til at undlade dem…).
50 g parmesanost + ekstra til at drysse over salaten.
Lidt salt & peber.
5 skiver daggammelt eller toastbrød – eller noget af hustruens lækre brød!
- Riv brødet i mindre stykker med hænderne, eller hvis man ønsker pæne, firkantede croutoner, så skær dem da med en kniv.
- Kom brødet i en skål sammen med salt, peber og to spiseskefulde olivenolie.
- Vend det godt sammen, og læg croutonerne på en bageplade med bagepapir. Rist dem i en cirka 200 grader varm ovn i 5 – 10 minutter, eller indtil de er sprøde og gyldne.
Dressing:
- Imens croutonerne er i ovnen laves dressingen.
- Kom æggeblommer, sennep, æbleeddike, Worcestershire sauce, hvidløg, ansjoser, 25 g parmesan (smag evt. til med mere) samt lidt salt og peber i en foodprocessor/minihakker. Blend og tilsæt herefter olierne lidt ad gangen. Dette giver en mayonnaiselignende dressing.
- Smag til med salt og peber.
- Krydr kyllingefiletterne med lidt salt og peber.
- Steg kyllingefiletterne i olivenolie jf. pakken. Jeg plejer at stege kyllingefileter ved middel varme. Lad dem hvile 4-5 minutter efter stegning. Så kommer fugten og saften tilbage i hele kødstykket.
- Vask salaten og tomaterne. Riv salaten i mindre stykker og del hver tomat i fire.
- Kom salaten i en skål sammen med dressingen og vend det hele godt sammen. Alternativt kan du anrette dressingen i en skål ved siden af salaten, hvis der er børn, som skal spise med.
- Parmesanosten rives i flager på råkostjern.
- Skær kyllingefiletterne i tynde skiver.

Anret salatbladene på et fad eller en tallerken. Fordel kyllingeskiver og tomater på salatbladene. Drys croutonerne og parmesanen over fadet.
Prøv også med sprødstegt bacon eller serranoskinke i stedet for kylling.
Velbekomme.