- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.087
Egentlig har jeg en stor kærlighed til brioche-bollen, men en gang i mellem skal der også lidt anderledes til. Så jeg har kastet mig ud i en, næsten, plain hvedemelsbolle – med en lille smule groft og krydr.
Jeg bruger denne opskrift, når vi laver burgere i madkundskabsundervinsing. Hævetiden kan være meget varierende, alt afhængigt af elevernes arbejdstempo. Derfor står hævetiden også med cirkatal i opskrift. Generelt har brød jo bare godt af at hæve så lang tid som muligt, men tid kan ofte være en udfordring i madkundskab – specielt hvis man kun har 2 x 45 minutters undervisning.
Burgerboller
Christian SvaneIngredienser
- 250 g hvedemel
- 100 g grahams- eller fuldkornsmel
- 50 g smør
- 2 dl vand
- 1 spsk sukker
- 25 g gær
- ½ dl olivenolie
- 1 tsk salt
- Evt. 1 tsk timian
- 1 æg til pensling
- Lidt Lidt sesam til at drysse på bollerne
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200º over- og undervarme.
- Smelt smørret i en kasserolle.
- Kom lunkent vand, smuldret gær, sukker, salt, olivenolie og timian i en røreskål. Rør sammen til gæren er opløst.
- Tilsæt smeltet smør til skålen.
- Tilsæt grahams- eller fuldkornsmel.
- Tilsæt lidt af hvedemelet ad gangen, ind til du har en smidig og elastisk dej, som ikke klistrer til fingrene, når du rører ved den.
- Lad dejen hæve 15-30 minutter i skålen med en viskestykke over. Gerne et lunt sted, så gæren kan gøre sin virkning (Gærprocessen).
- Ælt dejen godt i gennem igen og form bollerne, som vist på nedenstående billede.
- Lad bollerne efterhæve i 15-20 minutter. Så får du nogle ekstra luftige burgerboller!
- Pensl bollerne med et æg, drys med sesamfrø og bag dem ved 180º i ca. 15 minutter.
Fremgangsmetoden til “masebollen” er meget lig udformningen af en normal bolle. Du ruller bollen godt og grundigt mellem håndfladerne (evt. med lidt fugtige hænder). Når bollen har en flot glat overflade, giver du den et kæmpet tryk seksten og smider den på bagepladen!
Velbekomme.