Børnegløgg

fullsizeoutput fd | Domestic Science
  • Set
    814

Så skal børnene også have lidt til ganen.

Gløggen havde i tidernes morgen, a.k.a Middelalderen, en helbredende virkning – mente man.

Det har denne ikke… Eller det vil sige, at det hjælper altid nogenlunde med noget varmt at drikke, hvis man har noget snue og er forkølet.

fullsizeoutput fd | Domestic Science

Børnegløgg

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Retter Drikke, Jul
Køkken Dansk, Nordisk

Ingredienser
  

  • 3 dl vand
  • Saften fra en halv appelsin
  • Saften fra en halv citron
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 spsk sukker
  • 2 hele nelliker
  • 1 stang kanel (ca. 5 cm)
  • 2 dl solbærsaft (eller lignende)
  • 3 dl ekstra vand
  • 30 g groft hakkede og smuttede mandler
  • 40 g rosiner

Sådan gør du
 

  • Pres saften ud af en citron og appelsin (du kan evt. dele med en anden gruppe).
  • Frem med en kasserolle.
  • Bring 3 dl vand, appelsin- og citronsaften, sukker, vaniljesukker, nelliker og kanel i kog i kasserollen med låg på.
  • Kog blandingen ved svag varme og under låg i ca. 5 minutter.
  • Du kan nu tage kanel og nelliker op.
  • Tilsæt solbærsaften og ekstra vand. Jeg plejer bare at lade kanel og nelliker blive i gryden.
  • Bring gløggen til kogepunktet og smag til.
  • I med mandler og rosiner i kasserollen.
  • Lad gløggen stå og småboble i 15-20 minutter. Den kan også sagtens stå i længere tid ved lav varme.

Hæld den varme børnegløgg i glas og server straks til en god røvfuld æbleskiver!

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide