• Set
    2.788

Nem og hurtig aftensmad?

God og anderledes måde at lave bøffer på. Der er masser af grøntsager, nemme kartofler og hurtig “sauce“ i form af bearnaisesmør. Alternativt kan arbejder vi ofte med en lækker cremet whiskysauce

Det er en super ret til at få ungerne med i køkkenet. Der skal skæres grøntsager og presses og mases lidt i noget smør. Lige noget for ungerne. Ingen fare på færde.

Boef i folie | Domestic Science

Bøf i folie

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 1 time
Retter Hovedret, Hverdagsmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400-500 g oksefars
  • 1 tsk sennep
  • 1 spsk rasp
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ tsk salt og peber
  • 3 tomater
  • 1 peberfrugt
  • 2 løg
  • 4-5 champignons
  • 2 spsk balsamico

Sådan gør du
 

  • Tænd en ovn på 180 grader varmluft.
  • Kom oksefars, sennep, rasp, olivenolie, salt og peber i en skål og ælt farsen godt og grundigt.
  • Form 4 bøffer.
  • Brun bøfferne godt af på hver side i ca. 3-4 min, og pak dem herefter ind i stanniol (alufolie) – placer dem i et ildfast fad.
  • I mens bøfferne brunes, kan du skære tomater, peberfrugt og løg i grove stykker.
  • Skær det nederste af stokken på champignons og vask og rens dem grundigt.
  • Sauter grøntsagerne i samme pande i 3 minutter. Hælder grøntsagerne over bøfferne i stanniolen.
  • Ind i ovnen med skidtet i ca. 20-25 minutter.

Whiskysauce | Domestic Science

Whiskysauce

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Retter Sauce, Tilbehør
Køkken Britisk

Ingredienser
  

  • 50 g smør
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk paprika
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 kvist rosmarin
  • 2-3 spsk whisky
  • 2 ½ dl fløde
  • ½-1 oksebouillonterning (eller endnu bedre fra flaske)

Sådan gør du
 

  • Smelt smørret og tilsæt sukker. Lad det simre lidt, således at sukkeret karamelliserer lidt.
  • Tomatpure, paprika, rosmarin og whisky tilsættes. Svits i 2-3 minutter, så alkoholen fordamper.
  • Tilsæt fløden og varm saucen op til kogepunktet. Når saucen koger, tilsættes bouillonterning.
  • Skru ned på lav varme og lad saucen stå og småboble, mens den resterende mad laves færdig. Smag lidt på saucen. Hvis du føler at rosmarinsmagen er på vej til at blive for dominerende, skal du tage kvisten op.

Tip til opskriften

Saucen kan laves i god tid. Når du har nået en konsistens, som du gerne vil have saucen skal have, skruer du ned på lavt blus og saucen er klar til servering.
Det er en god ide at holde øje med saucen. Den kan let brænde på, da det er en flødesauce. Så rør lige lidt i den en gang i mellem.

Jeg plejer at lave nogle nemme ovnkartofler i ovnen. Kartofler kan laves hurtigt og smides i ovnen, mens man laver bøffer og grøntsager. Se kartoflerne her.

Hvis du er mere til sauce, kan du sagtens lave en sauce på al den væske, som samler sig i stanniolen. Bøfferne og grøntsagerne afgiver en masse væske, som kan blive en god base for sauce. Jeg syntes smørret er nemmere og lidt mere anderledes.

dsc 0835 1 | Domestic Science
Sæt nu bøfferne i ovnen i ca. 30 minutter.

dsc 0837 2 | Domestic Science
Bøf i folie med nemme ovnstegte kartofler og bearnaisesmør.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide