- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set624
Grøntsagstemaet fortsætter lidt endnu. Og det med et godt hverdagsmåltid fra fjerne himmelstrøg.
Dhal er bare en mega god måde at få en masse grøntsager på. Samtidig er det en god måde at skrue ned for kødforbruget i hjemmet på. Denne dahl er nemlig smækfyldt med masser af protein og kostfibre fra b.la. de røde linser og gulerødder m.m.
4 Personer.
½ blomkål
2-3 gulerødder
2 løg
1 æble (gerne et lidt mere melet type)
3 fed hvidløg
1 tsk stødt ingefær
½ chili
1 spsk stødt spidskommen
1 spsk gurkemeje
1 spsk karry
1 grøntsagsboulliontlerning
1 dåse hakkede tomater
1 dåse kokosmælk
2 dl vand
200 g røde linser
Salt og peber
- Skyl de røde linserne i en si og lad dem dryppe af.
- Skræl æblet og gulerødder, og riv dem på den grove side af et råkostjern.
- Snit løgene og hvidløg fint.
- Snit blomkålsbuketterne i skiver.
- Hak din chili fint.
- Frem med gryde og varm den op til middelhøj varme. I med olie og svits chili, løg, karry, spidskommen og gurkemeje.
- Tilsæt de hakkede grøntsager og æble og lad det hele stege i et par minutter.
- Tilsæt de hakkede tomater, kokosmælk, vand, ingefær, grøntsagsbouillonterningen og de røde linser.
- Lad det hele simre ved svag varme i ca. 30 minutter indtil linserne er kogte. Giv retten lidt kærlighed i ny og næ og rør rundt. Smag til med salt og peber til sidst.
Du kan med fordel bruge en masse andre grøntsager end blomkål. Det lade sig være tomater, kartofler eller squash, men kål giver en god fylde og energi. Nå ja, og så er det en god måde at snige en masse grøntsager ind i et måltid, hvis man har nogle lidt grøntsagsforskrækket typer i hjemmet.
Raita
2 dl græsk yoghurt 10 % (ikke 2%, da der ikke er så højt calciumindhold)
½ tsk salt
¼ tsk peber
¼ tsk spidskommen
1 fed Hvidløg (presset)
¼ agurk
½ rødløg
Evt. lidt revet citronskal.
- Rør yoghurt, salt, peber, spidskommen og hvidløg sammen i en skål.
- Skrab kernerne fra agurken ud med en teske og skær agurken i små tern.
- Finhak rødløg.
- Bland alle ingredienserne sammen, og du har en lækker dressing til din dhal – eller hvad end du kunne finde på at bruge den til.
Alle grøntsagerne sammen.
I med væsker og lad simre.
Som tilbehør, skal du selvfølgelig lige have en røvfuld naanbrød til at dippe i din dahl, en klart yoghurt og et par peanuts.
Velbekomme.