- 14. marts 2025
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5

-
Set25
Sandwich, salater eller dip-dip-nam-nam – og så bearnaise?
Mulighederne er mange med dressinger, og en bearnise-dressing kan danne mange positive tanker mod bearnaisesaucen – selv om der ikke lige er bøf og kartofler på menuen.
At arbejde med dressinger og dip i undervisningen giver eleverne mulighed for at sætte deres eget præg på den mad, som der arbejdes med. Bevares, der ligger mange timer og en masse forskning bag at udvikle dressinger til supermarkederne og disse dressing er ofte også dem som børn er vant til. Men du kommer langt med en gang creme fraiche og nogle krydderier!
I min undervisning arbejder vi med mange forskellige dressinger og lige i tiden arbejder eleverne med at designe deres egne dressinger. Her kan det ofte være fint at have nogle „grunddressinger‟ at tage udgangspunkt i.
Her kan en bearnaise-dressing være en sjov mulighed, da mange kender denne fra chipsafdelingen i supermarkedet – og den er også god til grøntsagsstave m.m.

Bearnaise-dressing
Ingredienser
- 3 dl creme fraiche 18%
- 1 dl mayonnaise
- 1 tsk løgpulver
- 2 spsk estragon (gerne frisk)
- 1 spsk estragoneddike eller bearnaiseessens (hvidvinseddike kan evt. anvendes som erstatning)
- ½ tsk salt og peber
Sådan gør du
- Hak estragonen fint, hvis du anvender frisk estragon.
- Rør creme fraiche med alle ingredienserne.
- Smag dressingen til med salt og peber og lad gerne dressingen trække på køl i 15-30 minutter, hvis tiden tillader det i undervisningen.
Velbekomme.
ingredienser
Du vil måske også kunne lide
