IMG 4792 scaled | Domestic Science
  • Set
    904

Endnu endnu en fransk fristelse.

Nu er der snart ved at være til et helt undervisningsforløb i franske kager.

Dog er denne her opskrift én af dem, som gerne skal stå og trække et døgns tid, hvilket ikke er så madkundskabsvenligt. 

Dernæst er bagetiden lidt lang. 

Så måske den ikke er så egnet til madkundskab alligevel… En fagdag måske?

Cannelés er i hvert fald en mega lækker og nem kage!

Den skal helst spises friskbagt eller inden for samme dag. Den mister nemlig sin ellers så fantalastiske sprøde, karamelliseret overflade og svampede indre, når den kommer i en kagedåse. Bevares, den smager stadig godt, men det er ikke den fulde oplevelse af en cannelés.  

IMG 4792 | Domestic Science
En rigtig fransk klassiker fra Bordeaux-egnen.

Der bliver til en del kager i denne portion. Du kan reelt set godt halvere portionen, hvis du vil nyde dine cannelés friske og ikke har i sinde at gemme dem.

IMG 4782 | Domestic Science

Cannelés

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter
Retter Bagning, Kage, Måltider & madkultur, Søde sager
Køkken Fransk
Antal 24 styk

Ingredienser
  

  • 200 g hvedemel
  • 150 g flormelis
  • 4 æggeblommer
  • 2 tsk vaniljesukker (helst en hel vaniljestang)
  • 100 g smør
  • 1 dl mørk rom
  • ½ L mælk

Sådan gør du
 

  • Brun smørret let i en kasserolle.
  • Tilsæt mælk og vanilje/vaniljesukker.
  • Pisk æggeblommer, sukker og rom sammen i en skål og rør en god æggesnaps sammen.
  • Pisk mælkeblandingen i æggesnapsen.
  • Sigt mel i æggesnapsen. Rør.
  • Kom plastikfilm over skålen og sæt den på køl til næste dag. Så kan smagen rigtig udvikle sig. Du kan også bare lade dejen trække i 1-2 timer, hvis du er den utålmodige type – men så udvikles der mindre smag. Dog bliver dine canneles stadig lækre.
  • Tænd din ovn på 225 grader C over- og undervarme. 
  • Smør formene med lidt smeltet smør eller flydende margarine, hvis det skal være nemt.
  • Fyld formene 2/3 op.
  • Skru ovnen ned til 210 grader, og bag dine cannelés i ca. 60 min.  

Tip til opskriften

Jeg bruger både klassiske metalforme og silikoneforme, når jeg laver Cannelés.
Jeg synes dog, at man opnår en bedre karamellisering af kagen, når metalformen anvendes. Den varmeleder bedre end silikoneformene.  

Nyd kagerne lune og friskbagte, fx med et lille drys flormelis og syltetøj – et godt glas vin eller en frisk espresso (altså hvis du ikke er skoleelev…).

IMG_3269
Den klassiske cannelés form i silikone. Her den store model med otte styks. Helt oprindeligt bages cannelés i en tilsvarende form, men formen er lavet i kobber eller anden metal. Metallet er med til at give en ekstra god varmeledning og karamellisering. Men jeg synes nu også, at silikonen gør det ok.
IMG_3268
Den klassiske cannelés form i silikone. Her er det mini-cannelés 28 styks. Jeg prøvede også at lave lidt overskydende dej i muffinforme – og det gav altså også nogle udemærket cannelés. Selvom en franskmand nok ikke vil godkende dem så;-)
IMG 4782 | Domestic Science
Her en færdigbagt, lækker, sprød og karamelliseret cannelés med et dejligt svampede indre.

Velbekomme. 

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide