- 2. februar 2021
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.791
Madpakkeforløb eller sundhedsforløb?
Mulighederne er mange.
Denne opskrift startede som en del af et sundhedsforløb i corona-nedlukning nummer 17.000. Nu er den en del af et madpakkeforløb.
Som en afslutning på forløbet, har eleverne skulle lave en opgave (læs mere her: Sundhedsforløb 7. klasse – Mad og sundhedsprojekt), hvor de ud fra et prøveoplæg, løser nogle opgaver, samt kommer med deres bud på et sundt måltid. Og netop dette sunde måltid, har jeg et bud på her.
Et tyndt og blødt stykke brød med hjemmelavet pesto, avocado, havregrynspaneret kyllinge- eller kalkunbryst, salat og bøffelmozzarella.
Og energi og næringsstoffordelingen i paninien er ikke helt ved siden af.
Her følger opskriften herpå, men husk at der er uendelig mange muligheder til fyldet i paninier.
Madpakke panini
Christian SvaneIngredienser
Panini
- 2 ½ dl vand
- 25 g gær
- ½ dl olivenolie
- 300 g hvedemel
- 100 g fuldkornshvedemel
- 1 spsk sukker
- 1 tsk salt
Kyllinge- eller kalkunbryst
- 2 kyllinge- eller kalkunbryster
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk rosmarin (eller en frisk kvist)
- 3 spsk solsikkeolie
- 1 dl havregryn
- 1 tsk salt og peber
- Lidt solsikkeolie til stegning
Fyld & samling
- 1 bøffelmozzarella
- 1 ½ avocado i skiver
- Lidt salat
Sådan gør du
Panini
- Lun vandet til det er lillefingerlun i en kasserolle.
- Hæld vandet i en stor skål og rør gæren ud i vandet.
- Tilsæt fuldkornsmel, olivenolie, sukker og salt. Rør, rør, rør.
- Frem med dine superheltekræfter og rør og ælt nu hvedemelet i dejen. Husk at tilsætte lidt mel ad gangen. Dejen skal selvfølglig være smidig og elastisk.
- Lad dejen hæve tildækket i en 30-45 minutter (eller det tiden tillader i undervisningen).
- Del nu dejen i 6 stykker og rul dem ud til aflange og ovale flade brød, ca. 1 cm tykke. Mine blev ca. 15 centimeter lange.
- Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve tildækket i ca. 15-20 minutter.
- Opvarm imens ovnen til 180 grader over- og undervarme. Brug evt. varmluft, hvis du vil have mere sprødhed i brødet.
- Bag paninierne i ca. 15 minutter, til de er blevet svagt lysebrune på toppen.
- Lad dem køle af, flæk dem på langs og fyld dem med nedenstående.
Kyllinge- eller kalkunbryst
- Pil og finhak eller pres hvidløgene.
- De to kyllinge- eller kalkunbryster skæres på langs, således det bliver til to tynde filetter.
- Smid i fire filetter i en skål med rosmarin, salt, hvidløg og olie.
- Gør en dyb tallerken klar med havregryn blandet med peber.
- Vend kalkunfiletterne i havregryn og læg til side på en tallerken.
- Varm en pande op til middelhøj varme og kom godt med solsikkeolie på panden.
- Filetterne steges til de er gyldne. De skal ikke have ret lang tid, da de er så tynde. Stil filtterne til side på en tallerken. Du kan både bruge den lune og kolde i din panini.
Fyld & samling
- Del dit paninibrød i to dele og smører lidt pesto på begge sider. Herefter fordeler du skiver af avocado på bunden, efterfulgt af lidt salat, kalkunskiver, inden der toppes af med skiver af bøffelmozzarella.
- Tag nu og varm en tør pande eller grillpande op til middelhøj varme. Læg paninien i tryk med en tung ting oven på. Det kunne være en anden pande eller gryde. Varm paninien til den tager godt med farve. Vend den evt. under vejs.
Pesto
Christian SvaneVærktøj
- 1 Minihakker
Ingredienser
- 3 håndfulde frisk basilikum
- 30 g mandler
- 30 g parmesan
- 1 fed hvidløg
- ½ dl olivenolie
- Lidt salt og peber (smag til hermed)
Sådan gør du
- Rist mandlerne på en tør varm pande, indtil de får lidt farve, og der begynder at dufte af ristet nødder.
- Hak mandlerne groft.
- Alle ingredienserne fyres i en minihakker og får den helt store omgang! Blend, blend, blend!
- Det kan ske, at du lige skal smage pestoen til med lidt salt og peber. I med en teske og smage. Du kan også give pestoen lidt ekstra olie, hvis du synes den skal være lidt mere flydende.
Velbekomme