Æbleskiver med æblekompot

tempimagehyy0go | Domestic Science
  • Set
    1.006

Den her æbleskiveopskrift er tiltænkt noget, der kunne minde og den æbleskive, som du kan købe i supermarkederne – bare lavet fra bunden…

Det er en rigtig nem opskrift, hvor eleverne rigtig kan komme til at lære at betjene æbleskivepanden og lære vendeteknikken med æbleskiven. Dernæst er opskriften også god til at lave en decideret “æbleskive”. Altså en æbleskive, som blive dyppet i dejen og stegt på pande eller i friture – ligesom man gjorde med den helt gamle originale æbleskive. Siden hen har æbleskiven nemlig udviklet sig en helt del. Prøv fx: Æbleskiver med gær – oldschool style. Dog skal det siges, at den helt gamle æbleskive ikke blev lavet med nedenstående ingredienser. Men tilberedningsmetoden på pande eller i friture er en sjov vinkel at tage med, hvis I er i gang med et æbleskiveforløb. Jeg arbejder på en lidt mere autentisk “æbleskive”-opskrift, hvor vi bruger netop de ingredienser, som blev brugt i gamle dage. Altså hvor en skive af æble blev dyppet i en dej og stegt. Den tilgår… Måske først til næste jul;-)

Prøv også at komme lidt forskellige ting ind i æbleskiver. Æbleternet kunne være en mulighed eller et stykke chokolade eller Nutella, måske marcipan? Eksperimenter! Hvis du dropper sukkeret, kan du sågar ændre fyldet til røget fisk eller skinke.

 

Aebleskiver | Domestic Science

Æbleskiver med æblekompot

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 55 minutter
Retter Bagning, Dessert, Kage
Køkken Dansk
Antal 20 styks

Ingredienser
  

Æblekompot

  • 25 g smør
  • 1 æble
  • 20 g sukker
  • 2 dl vand
  • Skallen fra en kvart økologisk citron

Æbleskiverne

  • 200 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 20 g sukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 4 æg
  • 2 ½ dl kærnemælk
  • 25 g smør
  • Citronskal fra en 1/2 citron

Sådan gør du
 

Æblekompot

  • Smelt smørret i en kasserolle.
  • Riv citronskallen af den kvarte citron på den fine side af et råkostjern.
  • Fjern kernehuset på æblet. Skær æblerne i små tern.
  • Kom æbletern, 20 g sukker og vand i en kasserolle. Bring langsomt i kog og lad dem simre til æbleternene er møre.
  • Hæld væsken fra blanding i en kande og stavblend det hele i kasserollen eller en stavblenderkande, når æblerne er møre. Hvis mosen er lidt tyk, kan du tilsætte lidt mere væske og blende videre.

Æbleskiverne

  • Smelt smørret i en kasserolle. 
  • Bland hvedemel, salt, vaniljesukker, sukker, citronskal og kardemomme i en skål.
  • Del æggene i blommer og hvider.
  • Pisk æggeblomme, smeltet smør og kærnemælk sammen i en skål.
  • Rør æggeblommeblandingen og smeltet smør i skålen med melet.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen med en dejskraber.
  • Kom en sprøjtepose i en kande og kom dejen i sprøjteposen.
  • Varm æbleskivepanden op og kom lidt smør i hvert hul.
  • Fyld hullerne helt op med dej og kom efter 1 minut lidt æblekompot i hver. Ca. 1 tsk æblekompot i hver æbleskive.
  • Vend æbleskiverne en kvart omgang med to tandstikker, når dejen begynder at sætte sig i kanten. De må gerne være lidt flydende i midten.
  • Hold æbleskiverne lune i ovnen og servér drysset med flormelis.

tempimagegftt5q | Domestic Science
En lidt tidlig vending af æbleskiverne, men ikke desto nok til at den rå dej kan løbe ned i bunden af æbleskivepanden. Efter lidt stegning mere, vendes æbleskiven lidt mere, således den er lukket og rund. Hvis du har fået lidt for lidt dej i æbleskivepanden, kan du tilsætte en smule mere dej, når æbleskiverne vender, som de gør på billedet.

Prøv også at dyppe skiverne af æbler i dejen og steg dem på en pande i smør. Alternativt i en frituregryde, hvis vi skal tilberede dem, som i helt gamle dage. Læs mere om: Æbleskivens flugt over komfuret.

tempimageii8s6z | Domestic Science
Her er “æbleskiven” dyppet i dejen og stegt på panden. Hvis dine elever er gode til at betjene en friture, kunne æbleskiven også prøve heri. I helt helt gamle dage blev æbleskiven tilberedt i klaret smør. Det er jo næste friture – eller i hvert fald det nærmest vi kommer med et madkundskabsbudget.
| Domestic Science
“Æbleskiver”

Velbekomme

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide