Profiterols | Domestic Science
  • Set
    3.056

Så er vi kommet til de afbagte deje. Vi kan også kalde den for en Choux-dej, hvis du lige vil have den til at name-droppe og lyde klog;-)

Og hvilken bedre måde at arbejde med denne end med en gang profiteroles.

Profiterols lyder bare federe en vandbakkelse. Men vi skal egentlig bare lave fyldte vandbakkelser. Og det er hamrende lækkert!

Det er der et utal af måder at gøre det på. Her får du den måde, vi gør det på i madkundskab. En relativ nem, billig og overskuelig måde at arbejde med den afbagte dej på.

img 2727 | Domestic Science

Profiterols | Domestic Science

Profiterols

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time
Retter Kage
Køkken Frankrig
Antal 25 styks

Ingredienser
  

Profiterols

  • 150 g vand
  • 100 g smør
  • 150 g hvedemel
  • 150 g æg (regn med 3 M æg)
  • 1 tsk sukker
  • 1 knivspids salt

Vaniljecreme

  • 4 dl mælk
  • 100 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 4 spsk majsstivelse
  • 3 æggeblommer

Sådan gør du
 

Profiterols

  • Tænd din ovn på 210° over- og undervarme.
  • Kom vand, salt, sukker og smør i en kasserolle og varme op til lige under kogepunktet.
  • Når vandet er godt lun, tages kasserollen af blusset og du tilsætter alt melet. Rør nu godt rundt med en dejskraber, indtil dejen har samlet sig til en klump.
  • Stil gryden tilbage på blusset, og varm dejen op ved middel varme under konstant omrøring med ske. Rør i ca. 2 minutter, og så skal dejen samle sig og slippe grydens sider
  • Flyt dejen fra den varme kasserolle over i en skål, og lad den køle lidt af til den måler en temperatur på 60℃.
  • Frem med de 3 æg. Slå æggene ud i en skål og pisk sammen imens.
  • Når dejen er kølet af, tilsættes æggene i ét ad gangen. Dejen skal være så fast, at du kan køre en finger igennem, og så bliver dejen stående. Den skal ikke flyde sammen.
  • Kom en lagkagetyl i en sprøjtepose og kom dejen heri.
  • Frem med en bageplade med bagepapir. Sprøjt dejen ud i små toppe sådan at de har en diameter på ca. 4 cm.
  • Si lidt flormelis ud over dejen.
  • Bag dine profiterols i ovnen ved 210° i 25-30 minutter. De skal tage lidt farve, da dette viser vandbakkelsens sprødhed. Husk ikke at åbne for ovnen under bagning, da du ellers risikere at dine profiteroles falder sammen. Og åben ovnen langsomt, da der kommer en masse damp. I nogle ovne, kan vandbakkelserne godt tage farve hurtigere, hvorfor du skal holde meget øje med dine vandbakkelser. Hvis de har taget megen farve, kan du blive nødt til at tage dem ud før tid eller justere temperaturen. 

Vaniljecreme

  • Del 3 æg i æggeblommer og æggehvider.
  • Kom mælk, i en gryde, og bring i kog.
  • Pisk sukker, vaniljesukker, æggeblommer og majsstivelse i en skål.
  • Pisk mælken i skålen.
  • Kom mælken tilbage i gryden og varm blandingen op ved middel varme. Du skal røre i cremen hele tiden, således den ikke klumper. Cremen skal tykne.
  • Tag nu cremen af varmen, og lad den afkøle ved et åbent vindue eller i køleskabet.

Tip til opskriften

Når dine profiteroles/Eclairs er færdigbagte, slukker du ovnen og åbner ovnlågen på klem i 10 minutter. Dette hjælper til at dine profiteroles ikke kollapser og falder sammen.
Tag dine profiteroles ud, og lad dem køle af. Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist.
Når banditterne er kølet af, kan du begynde at fylde dem.

img 2731 | Domestic Science

Cremen er klar, når du kan trække spor efter piskeriset.

Når dine profiteroles er kølet af, laves der et lille hul i bunden med en med en tynd spids genstand, fx et grillspyd. Kom en tylle i en sprøjtepose og kom vaniljecremen heri. Fyld cremen i kagerne. Alternativt, kan du nøjes med at skære vandbakkelserne i halve og fylde med creme m.m.

img 2734 | Domestic Science

Fill it up! Lidt vaniljecreme, hindbærkompot eller chokolade…

Herfra er det egentlig et spørgsmål om fantasi. Skal der en frugtsauce i eller til dine profiteroles, en nøddecreme eller en chokoladesauce. Vi laver lidt fælles til klassen.

Glasur, chokoladesauce og frugtsaucer

Vi laver en glasur af flormelis og lidt vand til at pynt vores profiteroles. 1 dl Flormelis og tilsæt et par dråber vand, indtil du har en tilpas sej glasur.

Vi laver også lige en fælles chokoladesauce til hele klassen af 100 g chokolade, 1 dl fløde og 1 teske smør. Smeltes over et vandbad. Bare lige til at hygge med.

Vi laver da også lige en lille frugtsauce af 200 g hindbær fra frisk frost og 75 g sukker. Kom hindbær og sukker i en kasserolle og lad det hyggeboble i 10 minutter. Lad det køle af. Klar til brug.

Det hele stilles på bordene i klassen, og så kan vi bygge på kryds og tværs.

img 2737 | Domestic Science xrja7nckskumzuw69exldq 2 | Domestic Science me5tt30qc58tojafeqa | Domestic Science re8codrjeboz96pnozlq | Domestic Science fullsizeoutput c52 | Domestic Science fullsizeoutput c4e | Domestic Science

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide