- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.425
Citronmånen har altid haft en speciel plads i mit hjerte. Ved de mange skakbesøg hos farfar, var der altid citronmåne til matchen.
Egentlig er jeg ikke den store fan af de hersens tørkager, som er stoppet med alverdens konserveringsmidler, således de kan holde en atomkrig. Og troede heller ikke andre var… Men ifølge Dan Cake selv, bliver der årligt solgt mellem 600.000 og 700.000 citronmåner i Danmark!
Den første citronmåne blev langet over disken i 1968 og den hitter stadig.
Citronmånen – en sandkage med gul glasur – blev opfundet af Dan Cake og sendt i butikkerne. Citronmånen er således en gammel svinger, der lige har rundet sit 50 års jubilæum.
Det er ikke altid, at jeg bruger marcipan til citronmånen, når den laves i madkundskab. Marcipan er lidt hårdt for budgettet. Det skulle lige være pga. et ualmindelig godt tilbud.
For at opnå den smuldrende struktur i citronmånen, er der i denne opskrift kartoffelmel i dejen. Da kartoffelmel ikke indeholder gluten, giver det en mindre sej dej, da det mindre indhold af gluten “svækker” glutennetværket i bagværket. Dette er med til at give det, som kaldes en “skør” krumme.
Citronmåne
Christian SvaneIngredienser
- 200 g smør
- 150 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker (eller kornene af en vaniljestang, hvis du går all in på vaniljesmag)
- Skallen fra 2 økologiske citroner
- Saften fra 1 ½ citron
- 4 æg
- 150 g hvedemel
- 100 g kartoffelmel
- 2 tsk bagepulver
- Evt. 100 g rå marcipan
- Lidt smør og sukker til at smøre springformen
Glasur
- 100 g flormelis
- Saften fra ½ citron
- Evt. lidt gul frugtfarve
Sådan gør du
- Tænd din ovn på 175º over- og undervarme.
- Spænd din springform fri af ringen, og kom et stykke bagepapir mellem ring og bund og smør siderne på ringen med smør. Drys lidt sukker på siderne (se nedenstående billede).
- Bland mel, kartoffelmel og bagepulver sammen i en skål.
- Riv citronskallen af citronerne på den fine side af et råkostjern (husk ikke at få det hvide kød med = bitter).
- Pisk smør, sukker, marcipan, citronskal, citronsaft og vaniljepulver godt sammen med en håndmixer.
- Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen. Så er det nemmere at tilsætte dem, mens du pisker de i om lidt.
- Tilsæt lidt af æggene og pisk mega godt mellem hvert æg med en håndmixer.
- Drys melblandingen gennem en si i smørblandingen = finere dej uden klumper.
- Fordel dejen i springformen og bag midt i ovnen i ca. 40-45 minutter. Hold øje med citronmånen i ovnen! Juster evt. temperaturen.
- Tag citronmånen ud af ovnen og lad den køle lidt af i formen på en bagerist. Spænd ringen af, tag kagen ud af formen og lad den køle helt af – stadig på en bagerist.
Glasur
- I mens kan du knalde en glasur sammen = kom alle ingredienserne til glasuren i en lille skål rør, rør, rør.
Tip til opskriften
Smør og smør på siderne = kagen slipper lettere.
Smør og smør på siderne = kagen slipper lettere.
Gør alt klar, inden du går i gang + gør springformen klar.
Velbekomme.