- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set909
Vi er godt i gang i skoleåret og vi kaster os lige så stille ud i nogle fermenteringer af skolehaven goder.
For to år siden var jeg på et Madkamp-kursus på UCN Aalborg, under teamet konservering. Lige siden har jeg haft sådan en lyst til at arbejde med fermentering i skolen.
Jeg faldt for et stykke tid siden over hjemmesiden altomfermentering.dk. Og den var altså spændende, hvis du vil dykke ned i begrebet fermentering (nej, det er ikke reklame, ren skære madnørderi;-)).
Med inspiration fra altomfermentering.dk, har jeg arbejdet lidt på nogle fermenterede gulerødder. Jeg er stor fan af dild, timian eller lidt estragon til gulerødder. Prøv fx Råvildtfilet med gulerod, gulerod og gulerod, hvis du vil arbejde mere med urter og gulerødder.
Fermenterede gulerødder
Christian SvaneVærktøj
- 1 Patentglas
Ingredienser
- ½-1 kg gulerødder. Kommer lidt at på størrelsen af vores gulerødder
- 1 liter vand (det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele. Kommer an på, hvor meget dine gulerødder fylder)
- 1 spsk salt pr. liter vand
- En lille håndfuld urter fra skolehaven. Fx dild, timian eller lidt estragon.
Sådan gør du
- Skold patentglas.
- Skræl og vask gulerødderne og skær toppen af dem.
- Skær gulerødderne i kvarte stave.
- Læg patentglasset på sin kant og ’stabl’ staverne i. De skal ligge helt kompakt så der ikke er nogen der flyder rundt.
- Hæld vand i glasset og hæld det derefter ud i en målekande. Plads og mængden af vand kan nemlig variere i glasset. Du skal bruge 1 spsk salt pr. liter vand.
- Læg urter mellem gulerodsstavene.
- Opløs salt i vandet og hæld det over gulerødderne i glasset.
Tip til opskriften
Luk glasset og stil i 10 dage på køkkenbordet. Hold glasset lukket i mens. Efter de 10 dage, kan du stille det i køleskabet. Husk at stille en tallerken under glasset, da fermentering kan få lidt væske til at sive ud ved gummiringen. Du kan åbne glasset en gang i mellem for lige at tage “trykket” i glasset.
Lad ikke gulerødderne stå ude i meget længere end ti dage, da fermentering vil gøre gulerødderne bløde. De skal gerne beholde lidt crunch.
Skulle være mere interesseret i fermentering, vil jeg anbefale, at du slår et smut fordi http://altomfermentering.dk. Hun har en masse spændende ideer til, hvordan du kan fermentere alverdens ting og sager.
Velbekomme.