-
Set
Indhold
Her finder du en oversigt over indholdet i dette forløb, hvor du nemt kan klikke dig frem til de afsnit du skal bruge på de røde links.
Indledning
Overblik til eleverne
Opgave – et potentielt prøveoplæg om sundhed
Del 1 – Kulhydrater & kostfibre
Del 2 – Fedt – Mættet & umættet
Del 3 – Proteiner
Del 4 – Planlægningen
Del 5 – Dit sunde måltid i praksis
Lærervejledning
Læringsmål
Litteratur & links
Indledning
Jeg har sat fem undervisningsgange af til dette forløb i 7. klasse. Tre gange, hvor vi arbejder med henholdvis kulhydrater, fedt, proteiner i teori og praksis. De sidste to gange arbejder vi med det, som du finder i denne artikel.
På baggrund af teori om kulhydrater, fedt, proteiner og kostanbefalinger, skal eleverne sammensætte en ret, hvor de beregner fordelingen af energi, og hvordan dette stemmer overens med kostanbefalinger.
Forløbet er sat op, således at eleverne løser opgaven ud fra et potentiel prøveoplæg. Her har jeg stillet eleverne otte spørgsmål, som gør at de kommer vidt omkring prøveoplægget.
Inden, eller som en del af, forløbet har eleverne læst nedenstående artikler og lavet tematiseret mad hertil. Jeg supplerer med et mundtlige oplæg og kommentarer, som går lidt mere i dybden end artiklerne. Jeg arbejder på et level 2 til artiklerne om kulhydrat, fedt og protein, da disse artikler også anvendes i 6. klasse.
Dernæst undersøges de forskellige kostråd på altomkost.dk. Det er en overskuelig og letlæst hjemmeside for eleverne, hvorfor jeg linker hertil.
Overblik til eleverne
5 undervisningsgange af hver 2 hele klokketimer.
Forløbet i grove træk
Her kan elever og lærere få et hurtigt overblik over forløbet.
- Gruppedannelse (2-3 mand).
- Forklaring og uddybning af prøveoplægget af lærer.
- Arbejdsfase med prøveoplægget.
- Udarbejdelse af opskrift ud fra prøveoplægget.
- Lave en planlægningsseddel – hvem gør hvad i gruppen?
- Lave en indkøbsseddel til læreren.
- Praktisk arbejde hvor der laves et måltid mad.
- Besvarelse af nedenstående opgaver afleveres til læreren.
Hent indkøbsseddel her: Indkøbsseddel til madkundskab
Hent skabelon til arbejdsproces her: Skabelon til arbejdsproces – hvem gør hvad og hvornår?
Opgave – Et potentiel prøveoplæg om sundhed
Her kan du se, hvordan et muligt prøveoplæg til madkundskabsprøven kunne se ud.
Det er dette oplæg vi arbejder ud fra i dette projekt.
Du vil løbende komme til at arbejde med næringsstoffer i teori og praksis, som vi give dig en viden og nogle erfaringer. Disse skriver vi ind i opgaven. Så er det hele samlede i et dokument som du også vil kunne anvende til madkundskabsprøven, hvis du skulle på til at arbejde med mad og sundhed.
Mad og sundhed
Den praktiske del af prøven:
- I skal tilberede et sundt måltid, hvor I arbejder med 2-3 grøntsager, salater eller frugter – som så vidt mulig i sæson.
- I kan inddrage fisk og/eller kød, og der kan også være plads til en dessert.
- I skal vise forskellige tilberedningsteknikker, som tager hensyn til sundhed og livskvalitet.
Den mundtligt teoretiske del af prøven:
- I skal forklare, hvorfor I har valgt netop disse grøntsager ud fra sundhed, smag, nydelse og bæredygtighed.
- I skal forklare, hvorfor I har valgt at tilberede grøntsagerne netop på denne måde.
Opgaven – Rammer for og krav til eleverne
I denne del skal du løse et potentielt prøveoplæg. Det gør vi løbende de næste 5 uger. Det gør du ved at:
- Besvar nedenstående opgaver om mad og sundhed løbende, når vi læser og arbejder med forløbets artikler.
- Fremstille et måltid mad på baggrund af teorien.
- Forklare sammenhængen mellem teorien om mad og sundhed og valget af opskrift.
- Forklare, hvorfor maden skal laves på den måde som den bliver, og hvorfor eleverne har valgt deres tilberedningsmetoder.
Du vil løbende blive henvist til at gå ind og skrive videre i denne opgave. Så har du samlet dine notater et samlet sted + det er klar til aflevering ved forløbets afslutning.
Hvilken ret vil I gerne lave? En salat, et hverdagsmåltid, en dessert? Mulighederne er mange.
- Hvad er kulhydrater, og hvorfor skal du have disse?
- Hvad er fedt, og hvorfor skal du have dette?
- Hvad er protein, og hvorfor skal du have disse?
- Hvad er energi, og hvad betyder den for jeres hverdag?
- Hvordan er fordelingen af kalorier, kulhydrater, protein, fedt og kostfibre i jeres opskrift (brug https://deklaration.fooddata.dk/?Deklarationer)?
- Hvordan hænger jeres ret sammen med teorien om energi, kulhydrat, fedt, protein og kostfibre, og det at være et sundt måltid? Er der en god fordeling af næringsstofferne?
- Begrund hvorfor I har valgt netop denne opskrift, jeres råvarer, valg af tilberedningsmetode (-r), sammensætning af smage og jeres anretning.
Når du/I har besvaret ovenstående spørgsmål grundigt, har du også arbejdet med prøveoplægget grundigt.
Del 1 – Kulhydrater & kostfibre
I dag skal vi starte vores sundhedsprojekt op.
Det gør vi ved at danne grupper og opsætte projektet. Derefter skal vi se nærmere på kulhydrater og kostfibre i vores mad, inden vi laver et kulhydrat- og kostfibrerigt måltid.
Løbende i forløbet, vil du blive guidet til at skrive notater ind i den nedenstående opgave. Så samler du nemlig en masse notater til dig selv på sigt + til aflevering til læreren.
Opgave: Opret et dokument.
Hvem er med i gruppen (medlemmer)?
Hvilken ret vil I gerne lave? En salat, et hverdagsmåltid, en dessert? Mulighederne er mange.
I skal i løbet af de næste fem uger undersøge nedenstående spørgsmål:
I kan med fordel copy/paste disse ind i jeres dokument.
- Hvad er kulhydrater, og hvorfor skal du have disse?
- Hvad er fedt, og hvorfor skal du have dette?
- Hvad er protein, og hvorfor skal du have disse?
- Hvad er energi, og hvad betyder den for jeres hverdag?
- Hvordan er fordelingen af kalorier, kulhydrater, protein, fedt og kostfibre i jeres opskrift (brug https://deklaration.fooddata.dk/?Deklarationer)?
- Hvordan hænger jeres ret sammen med teorien om energi, kulhydrat, fedt, protein og kostfibre, og det at være et sundt måltid? Er der en god fordeling af næringsstofferne?
- Begrund hvorfor I har valgt netop denne opskrift, jeres råvarer, valg af tilberedningsmetode (-r), sammensætning af smage og jeres anretning.
Når du/I har besvaret ovenstående spørgsmål grundigt, har du også arbejdet med prøveoplægget grundigt.
Dagens opskrift og praksis arbejde: Wok
Find artiklerne Kulhydrater og Kostfibre her.
Opgave – To betydningskort
Lave et betydningskort for kulhydrater og et til kostfibre.
Du har nu lavet opgave 1 projektet.
Del 2 – Fedt – Mættet & umættet
I dag skal vi se nærmere på fedt. Nærmere mættet og umættet fedt. Hvad er disse for nogle størrelse og hvad gør de ved din krop?
Vi undersøger, hvad fedt er, og så laver vi en fedt (som de fleste nok vil kunne lide), men som også udsættes for en masse fedt.
Find artiklen Fedt – Mættet og umættet her.
Dagens opskrift og praksis arbejde: Kyllingenuggets og Barbecuesauce.
Opgave – Hvad er fedt?
Beskriv med egne ord, hvad mættet og umættet fedt er.
Du har nu lavet opgave 2 i projektet.
Del 3 – Proteiner
I dag skal vi undersøge proteiner.
Vi læser lidt om proteiner og undersøger deres funktioner i kroppen, inden vi laver en ret, hvor du indarbejder en masse proteinkilder.
Find artikel Proteiner her.
Dagens opskrift og praksis arbejde: Rød linsesuppe og Proteinboller
Opgave – Hvad er proteiner?
Beskriv med egne ord, hvad proteiner er, og hvilke funktioner de har for din krop.
Du har nu lavet opgave 3 i projektet.
Del 4 – Planlægningen
I dag skal vi – næsten – til en madkundskabsprøve. Altså den første del.
Vi skal nemlig planlægge, hvad du vil lave næste gang.
Dernæst er der en del frit arbejde, hvor du og din gruppe skal løse nogle opgaver i projektet.
Alt sammen i tråd med selve madkundskabsprøven.
Der skal nemlig vælges sunde retter som løser prøveoplægget, inden der laves indkøbssedler og arbejdsfordelingen. Slutteligt skal de sidste opgave i forløbet løses og gøres klar til aflevering.
Men først ser vi lige nærmere på et par kostråd: Kostråd
Den praktiske del af prøven:
- I skal tilberede et sundt måltid, hvor I arbejder med 2-3 grøntsager, salater eller frugter – som så vidt mulig i sæson.
- I kan inddrage fisk og/eller kød, og der kan også være plads til en dessert.
- I skal vise forskellige tilberedningsteknikker, som tager hensyn til sundhed og livskvalitet.
Den mundtligt teoretiske del af prøven:
- I skal forklare, hvorfor I har valgt netop disse grøntsager ud fra sundhed, smag, nydelse og bæredygtighed.
- I skal forklare, hvorfor I har valgt at tilberede grøntsagerne netop på denne måde.
For at hjælper jer godt på vej, har jeg lavet syv spørgmål, som vil hjælpe jer til at besvare ovenstående prøveoplæg.
- Hvad er kulhydrater, og hvorfor skal du have disse?
- Hvad er fedt, og hvorfor skal du have dette?
- Hvad er protein, og hvorfor skal du have disse?
- Hvad er energi, og hvad betyder den for jeres hverdag?
- Hvordan er fordelingen af kalorier, kulhydrater, protein, fedt og kostfibre i jeres opskrift (brug https://deklaration.fooddata.dk/?Deklarationer)?
- Hvordan hænger jeres ret sammen med teorien om energi, kulhydrat, fedt, protein og kostfibre, og det at være et sundt måltid? Er der en god fordeling af næringsstofferne?
- Begrund hvorfor I har valgt netop denne opskrift, jeres råvarer, valg af tilberedningsmetode (-r), sammensætning af smage og jeres anretning.
Herudover skal I lave en indkøbsseddel til læreren og fordele arbejdsopgaver i gruppen, således alle ved, hvad de skal lave næste gang.
Der skal vi nemlig lave jeres sunde ret!
Del 5 – Dit sunde måltid i praksis
Dagens arbejde har I selv bestemt!
Læreren har skaffet en masse råvarer.
Nu er det jer, som skal banke et eller flere super lækre sunde måltider sammen.
Lærervejledning
I dette afsnit finder du information om forløbet, som du kan bruge i din forberedelse af undervinsingen og forløbet.
Generelt
I dette forløb arbejdes der ud fra en projektorienteret tankegang.
Eleverne guides gennem forløbet, hvordan de kan udarbejde et madprojekt om mad og sundhed og aflevere det til slut.
Undervejs i forløbet skal eleverne undersøge en eller flere retter i praksis og evaluere på disse.
Jeg opfordre generelt til at du selv vælger arbejdsformen i det praktiske arbejde.
Hvad fungerer bedst i din praksis? Individuelt, makkerpar eller grupper? Mine opskrifter er generelt til fire personer, hvorfor du kan bede eleverne nedjustere eller opjustere mængderne i opskrifterne.
I løbet af forløbet kan det også anbefales at lægge en opgave eller lektie ind i undervisningen, hvor der høres en podcast. Jeg tænker specielt på podcasten: “Med mad i munden” af Samvirke. Her kan man høre afsnittet “Myter om mad” med Morten Elsø, som fortæller og afliver en hulens masse myter om mad og sundhed. Spændende lyttestof.
Jeg har også lavet denne månedsopgave (Månedsopgave – Sundhed 7. klasse), som kan laves sideløbende. Det kan godt betale sig at investere en ekstra undervisningsgang i opgaven, hvor der er en “teoretisk” undervisningsgang, hvor opgaven bearbejdes. I så fald skal du så regne med 6 undervisningsgange, da forløbet er opsat til 5 undervisningsgange som udgangspunkt.
Hvis du sætter den ekstra undervisningsgang ind med denne opgave, indsætter jeg den som fjerde gang, da eleverne på den måde har fået repeteret makronæringsstofferne, som skal bearbejdes i kostberegningen.
Første undervisningsgang
Der læses om kulhydrater (repetition fra 6. klasse) og om kostfibre i plenum – alternativt kan eleverne også læse i makkerpar eller grupper. Du kan evt. give Kostfibre-artiklen som en lektie, hvis du vil hurtigere i gang med det praktiske arbejde i køkkenerne.
Der oprettes et dokument under titlen “Mad og sundhedsprojekt”. I dette dokument copy/pastes støttespørgsmålene ind i (se længere oppe i denne artikel). I dette dokument kan der nu løbende arbejdes med nogle af spørgsmålene, således det ikke bliver en kæmpe skriveopgave til sidst.
Herefter står den på praktisk arbejde med en let udført kulhydratrige ret. Min anbefaling er en let udført ret, da der er blevet brugt en del tid på intro og opsætning af forløbet. Det kunne være wok eller en pastasalat, hvilket ofte er meget populært hos eleverne. Eller måske en sund kage eller snack.
Et andet alternativ til madlavning kunne være at lave denne opgave: Månedsopgave – Udvikling opskrifter og beregninger ud fra sundhedskriterier. Her skal eleverne arbejde med en månedsopgave, hvor de kan få tid til opgaven i undervisning i stedet for madlavning.
Opgave/mulig lektie: lav et betydningskort til kulhydrater og et til kostfibre.
Anden undervisningsgang
Der samles op på betydningskortene i plenum. Hvis din tid tillader det, kan I med fordel anvende betydningskortene til at svare på støttespørgsmålene om kulhydrater og kostfibre.
Der læses om fedt (repetition fra 6. klasse) i makkerpar. Så snart eleverne har læst om fedt, skal de skrive notater ind i deres “Mad og sundhedsprojekt”, som blev opretttet sidste gang. Så samles noterne til besvarelse heri.
Da der er fokus på fedt, er der også fokus på en fed ret i det praktiske arbejde med kyllingenuggets. Eller dvs. vi laver opskriften på kyllingenuggets, hvor den ene halvdel laves i ovn og den anden i friture (hvis muligt) eller på pande. Vi laver også en nem barbecuesauce til vores nuggets, da det er en god pendant til de dips, vi får på fastfoodrestauranterne. Sidst men ikke mindst har jeg købt lidt blandet salat ind, som eleverne kan mixe af med deres fantasi. Kyllingenuggets kan nemlig både være et sundt måltid og gøres til et usundt måltid. Men hvad mon eleverne bedst kan lide:-)?
Dette er der rig mulighed for at evaluere til sidst, når der skal spises.
Tredje undervisningsgang
Der læses individuelt om proteiner (repetition fra 6. klasse). Protein-artiklen gennemgås på klassen for at sikre en fælles forståelse heraf. Eleverne kan sideløbende skrive notater ind i dokumentet “Mad og sundhedsprojekt” til støttespørgsmålet om proteiner, mens der er gennemgang på klassen = mindre skrivearbejde til sidst i forløbet.
Dagens praktiske arbejde byder på en proteinrig rød linsesuppe samt proteinboller. Tanken med denne ret, er at vise eleverne, at der findes mange forskellige proteinkilder i madens verden. Protein er ikke altid = kød…
Afsluttende evalueres der på måltidet under spisningen, hvor smagen kan vurderes og der kan snakkes om det kødfrie måltid tænkt ind i sundhed.
Fjerde undervisningsgang
Hvad er sundhed og kostråd?
Det ser vi nærmere på i starten af denne undervisningsgang, inden eleverne skal i gang med at planlægge.
Start med at gennemgå de officielle kostråd: https://www.domesticscience.dk/opskrift/kostrad/. Du vurderer om der skal arbejdes med opgaverne hertil.
Den fjerde undervisningsgang er en planlægningsgang, hvor der samles op på forløbets teori ved at arbejde med et prøveoplæg.
Eleverne introduceres til den afsluttende opgave, hvor afsnittet “Et potentielt prøveoplæg om sundhed” (se længere oppe i denne artikel) gennemgås på klassen. Da jeg anvender dette forløb tidligt i elevernes udvikling mod madkundskabsprøven, har jeg lavet nogle støttespørgsmål under prøveoplægget. Når eleverne besvarer disse spørgsmål, har de godt og vel besvaret prøveoplægget. Støttespørgsmålene har til formål at vise eleverne, hvad det er de skal lægge af arbejde i prøvespørgsmålene. Dette oplever jeg nemlig tit, at eleverne undervurderer og de forbereder sig ikke meget herpå. Det skal vi have ændret, og det kan denne øvelse hjælpe på vej mod.
Eleverne introduceres til siden https://deklaration.fooddata.dk/?Deklarationer, da de her kan arbejde med at beregne næringsstofferne i deres måltider. Specielt deklaration.fooddata giver en decideret varedeklaration, hvilket eleverne kan anvende til at begrunde deres valg og sammensætning af måltider og retter.
Der dannes grupper og grupperne har relativt frit lejde til at kaste sig ud i en eller flere valgfrie elementer til et sundt måltid. Dog skal det sunde måltid leve op til prøveoplægget. Jeg har her fokus på 2-3 grøntsager, salat eller frugter, som skal integreres i måltidet.
Dernæst forberedes et selvvalgt sundt måltid til femte undervisningsgang. Eleverne skal i løbet af denne undervisningsgang udarbejde en indkøbsseddel og lave en arbejdsfordeling til femte undervisningsgang. Dernæst har eleverne resten af timen til at lave en besvarelse af prøveoplægget/støttespørgsmålene. Jeg bruger dette forløb, som det første kendskab til prøven, hvorfor jeg ikke kræver en større afhandling. 4-5 linjer til hvert spørgsmål.
Jeg beder mine elever aflevere deres besvarelse af prøveoplægget. Her kan jeg kommentere på deres arbejde. Respons, som de kan anvende næste gang vi arbejder med prøverelateret opgaver.
Jeg giver eleverne lektien, at have delt og færdigskrevet deres besvarelser af støttespørgsmålene til femte undervisningsgang.
Femte undervisningsgang
Den femte undervisningsgang skal elevernes egne bud på sunde retter eller måltider bankes sammen i praksis, inden de præsenteres for læreren. Jeg vil stille grupperne lidt spørgsmål, når jeg går rundt og smager på maden. Spørgsmål som bygger på prøveoplægget, og som eleverne har forberedt til denne undervisningsgang. Jeg vil skabe en stille og rolig, afslappet stemning, som giver eleverne en vis tryghed i noget der kunne minde om en prøvesituation. Det er en proces, som kan gøre eleverne mere bevidste om, hvordan madkundskabsprøven fungerer. Jeg spørger ind til maden og elevernes arbejde ud fra prøveoplægget.
Læringsmål
Mad og sundhed:
Eleven kan udvikle en opskrift ud fra sundhedskriterier.
Eleven har viden om sundhedskriterier i opskrifter.
Eleven kan tilpasse egen opskrift til bestemte målgrupper.
Eleven har viden om målgruppers madtraditioner og ernæringsbehov.
Eleven kan præsentere et selvskabt sundt måltid i et udvalgt medie.
Eleven har viden om mediers præsentationsteknikker.
Eleven kan analysere interessebåret mad- og sundhedskommunikation.
Eleven har viden om digitale virkemidler i kommunikation om mad og sundhed.
Fødevarebevidsthed:
Eleven kan sammensætte velsmagende retter af givne fødevarer.
Eleven har viden om kvalitetskriterier og produktionsforhold.
Eleven kan vurdere fødevareproblematikker.
Eleven kan arbejde entreprenant med madfremstilling.
Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprojekt.
Eleven har viden om madkundskabsfaglige kommunikationsformer.
Madlavning:
Eleven kan udvælge opskrifter og planlægge indkøb efter formål.
Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning.
Eleven kan strukturere madlavning fra idé til præsentation.
Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning.
Eleven kan eksperimentere med egne smagsoplevelser i madlavning.
Måltid og madkultur:
Eleven kan opbygge komplekse måltider ud fra formål.
Eleven har viden om måltidsformål, værdier og principper for opbygning af komplekse måltider.
Eleven kan fortolke mad- og måltidskulturer.
Eleven har viden om måltidsformål, værdier og principper for opbygning af komplekse måltider.
Eleven har viden om sammenhæng mellem smag, madglæde og livskvalitet.
