- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set861
Kan du huske, hvor stegemetoder, jævnemetoder, kogemetoder og stivnemetoder lå placeret efter en lang løbetur?
Her følger endnu et spil, som jeg har baseret på Smag for livets fantalastiske metodikkort.
Et simpelt spil at spille og lege – og ikke mindst at producere for dig som lærer. Du skal klippe lidt i starten. Men så har du også et spil for livet.
Der skal spurtes frem og tilbage mellem gruppen “banen”, hvor mønstret skal skabes/løses.
Legen i grove træk
Hvem kan først skabe og gengive et total ens billede af en hulens masse forskellige metodikker fra madkundskabens verden?
Eleverne møder en masse gentagelser af metodikkerne samt deres navne, mens der løbes 30-40 meter. Der bliver råbt og skreget og kommunikeret, mens kortene placeres på banen.
Formål
Gentagelse af metodikkerne og deres navne. Eleverne kommer til at kigge meget på kortene, når de skal organisere dem. Derved kan de opnå en masse gentagelser af begreber, metodikker og beskrivelser heraf.
Regler
- Holdene starter ca. 30 meter puslespilsmønstret.
- Ved holdet ligger hele bunken af metodikkort – hulter til bulter!
- Der er kun én deltager, den løbende, som må røre ved bunken af kort.
- Det hold som først får kopieret det samme mønster af stegemetoder, jævnemetoder, kogemetoder og stivnemetoder, som læreren har lavet, er vinderholdet.
- Læreren bestemmer, hvilken “bane” der spilles (se de nedenstående mønstre).
- Første deltager løber op til mønstret og kigger. Han/hun løber tilbage og placerer en brik foran gruppen. Gruppen må gerne snakke og diskutere taktik etc. Men bunken må kun røres af den løbende deltager.
- Man skal ikke løbe op med en brik. Man må også godt placere en brik fra bunken, hvis der er nogle holdkammerater, som kan huske, hvor den skulle placeres. Det giver en anden memorering taktisk vinkel og tilgang til legen. Men det kan også være tilsvarende farligt, hvis brikken fejlplaceres.
- Der er kun én deltager, som må flytte én brik af gang. Her imellem må man skifte og kommunikere videre.
Materialer
Smag for livets metodekort er kopieret, udklippet og limet på fire forskellige farvet baggrunde. Så er det nemmere at kende forskel og organisere.
Nedenstående finder du fem mønstre, som holdene skal efterligne. Disse fem billeder har jeg klipset sammen til et minikompendium, således “banerne” altid er klar til brug. Jeg har ligeledes lavet et ekstra sæt, som læreren går rundt med, når han/hun skal godkende mønstrene, når holdet mener at have den rigtige kombination.
- Du skal kopiere 5 eksemplarer af bilaget Metodekort madlavning (et sæt pr. gruppe). Husk at du kun skal udklippe de kategori, som du vil bruge i din version, fx kogemetoder, stivnemetoder, stegemetode og jævnemetoder. Du kan med fordel laminere kortene (= forlænger levetiden af kortene. Du kan også lime dem på en farvet baggrund (se nedenstende billede), således det er nemmere at organisere kortene. Find Metodekort madlavning her. Nedenstående har du et et eksempel, hvor jeg har klippet metodikken af brikkerne. Det eneste du skal gøre er at klippe langs kanten af brikken.