- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.016
Far- og datterhygge = bagetid.
Cupcakes er små kager, der bages i små forme. De minder meget om muffins, men den primære forskel er, at cupcakes dekoreres og pyntes så de nærmest bliver små individuelle kunstværker. Cupcakes kan bages i utallige variationer med forskellig smag og forskellig udsmykning, og mulighederne er uendelige. Du kan lave dine egne kombinationer, og du kan variere og eksperimentere lige så meget du lyster. Det vigtigste er, at du har en god basis opskrift på cupcakes, som du kan bruge igen og igen.
Dernæst skal disse cupcakes bruges i starten af et forløb om æstetik og mad. Her får eleverne lavet nogle kager og har god tid til at anrette, udfolde og arbejde med deres kreativitet. Hvordan kan vi pynte disse små kager?
Cup cakes
Christian SvaneIngredienser
- 250 g hvedemel
- 150 g sukker
- 2 tsk bagepulver
- 100 g blødt smør
- 2 dl mælk
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 æg
Frosting (smørcreme)
- 125 g smør
- 225 g flormelis
- Valgfrie smagsnuancer og farvenuancer
Icing (glasur)
- 100 g flormelis
- 2-3 spsk vand/saft
- Valgfrie smagsnuancer og farvenuancer
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 180° over- og undervarme.
- Pisk sukker, smør og vaniljesukker lyst og luftigt. Kør det hele med en håndmikser eller på en røremaskine.
- Tilsæt nu et æg ad gangen, mens du pisker. Giv dem en ordentlig omgang med håndmikseren.
- Bland mel og bagepulver i en skål.
- Kom de tørre ingredienser i æggeblandingen og pisk til du har en glat og ensartet dej.
- Pisk mælken ind i dejen.
- Jeg plejer at sætte papirmuffinforme i en fast cupcakeform. Så holder de strukturen.
- Smør evt. dine cupcakeforme, hvis du ikke bruger papirforme, med lidt flydende margarine og fyld dem op ca. 2/3 med cupcakedejen.
- Bag dine cupcakes i 20-25 minutter. Du kan stikke i cupcakesene med en tandstik for at se om de er færdige. Hænger der ikke dej ved, så er de klar.
- Lad dine cupcakes køle af på en rist.
- Når de er kølet af er de klar til, at du kan dekorere dem efter din fantasi.
Frosting (smørcreme)
- Pisk ingredienserne godt sammen.
- Vælg en sprøjtetylle og om den i en sprøjtepose. Klip det nederste stykke af sprøjteposen, således tutten på tyllen stikker ud.
- Kom smørcremen i posen og stil på køl ind til bruge.
Icing (glasur)
- Bland ingredienserne sammen. Vær forsigtig med vandet, da glasuren ellers kan blive meget tynd. Skulle det ske, at glasuren bliver tynd, kan du tilsættes mere flormelis.
Tip til opskriften
Velbekomme.