- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set725
Der er spark i den her!
Så står den på hovedrengøring i madkundskabslokalet, og hvem bedre til at gøre rent end eleverne. De skal jo lære det.
For at højne motivationen, laver jeg altid hotdogs og chilidogs til eleverne, mens de gør rent.
Det er egentlig chilisaucen, som er det vigtigste i en chilidog – ellers er det jo bare en hot dog.
Her får du et bud på en chilidog, hvor du selv kan justere kaapauw-effekten. Chiliens “spark” og indholdet af capsaicin opfattes meget individuelt. Jeg er ikke den vilde chilimand eller elsker, så jeg vover at påstand, at denne opskrift er moderat stærk. Så må du justere den herfra , afhængig dit chilisind:-)
Ca. 10 chili dogs
250 g oksekød
10 g smør (til stegning)
1 hakkede tomater
1 chili eller ca. 7 jalapenos
1 peberfrugt
1 løg
1 fed hvidløg
2 Spsk rødvinseddike
1/2 tsk salt
1/2 tsk peber
1 tsk paprika
1 spsk sennep
1/2 tsk stødt spidskommen
3 spsk engelsk Worchestershire sauce
- Tag en gryde og smelt smør. Svits løg, chili og peberfrugt heri.
- I med oksekødet. Steg videre til kødet er brunet.
- Kom de resterende ingredienser heri, og lad saucen småsimre i så lang tid som mulig. Jo længere tid, jo mere saft og kraftspark er der heri!
- Lun pølserne i en pande og brødene i en ovn ved 150º.
Ved servering lægges pølserne i brødene. Drys med revet cheddarost og finthakket forårsløg inden servering.
I dagens anledning er det bare købebrød, men en chili dog i et hjemmelavet brioche hotdog-brød er ikke at kimse af.
Hvis du er en bandit, som ikke tæller kalorier, skal du prøve at smide denne chili sauce oven på pommes frites. Men så må du heller ikke spise i to dage herefter 🙂
Velbekomme.
Efterlad en anmeldelse