- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set782
Kartoflen er en stor del af den dansk madkultur. Derfor synes jeg også det er vigtigt at kunne lave en masse tilberedninger med kartofler. Det behøver ikke altid at være kogt kartofler eller pommes frites.
Kartoflen er teknisk set en rodfrugt. Lige som du sikkert kender gulerødder, rødbeder, pastinakker og knoldselleri.
Men kartoflen er ikke så populær som tidligere. Kartoflen har et højere indhold af stivelse ift. andre rodfrugter. Derfor regnes den ernæringsmæssigt ikke for en grøntsag i disse helsetider. Vægten er blevet et større problem i disse tider, og her er stivelse bl.a. en til til mange kulhydrater. Kulhydrater kan i kroppen omdannes til fedt ved stort indtag i løbet af en dag. Derfor bliver kartoflen ofte gjort lidt til en syndebuk. Jeg tror på , at kunsten er at sammensætte en ret/menu, hvor der er masser af grøntsager til kartoflen og kødet. Fordi kartoflen er sgu dejlig på alle mulige måder!
I denne tid står den på kartoffeltema på sjette årgang i madkundskab. Derfor laver vi et overdådigt kartoffelbord, hvor vi laver kartofler på alle mulige måder. Inden da, ser vi lige den legendarisk til om Den heldige kartoffel. Klassefilm!!! Jeg linker lige til Youtube her.
Mulighederne er egentlig mange, når du skal arbejde med mos. Gulerødder, persillerødder, sød kartoffel eller pastinak. Mange rodfrugter kan skrælles, koges og moses og wupti, du har en bund og et lækkert tilbehør til din ret.
Kartoffelmos
Christian SvaneIngredienser
- 10-12 kartofler
- ½ dl mælk
- 50 g smør
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
Sådan gør du
- Kartoflerne skrælles, skæres i grove tern (så vidt mulig i lige store stykker) og kommes i en gryde med vand.
- Bring gryden i kog.
- Kontrollér ved at stikke en gaffel i dem. Gaflen skal let slippe grøntsagerne. Eller tag en grøntsag op og bid i den. Føles det godt?
- Når kartoflerne er færdigkogte, hældes vandet fra i en kande eller skål (måske du skal bruge lidt af væsken).
- Kom mælk, smør, salt og peber i gryden og blend med en stavblender. Du kan justere mosens konsistens med den overskydende vand i skålen.
Tip til opskriften
Her følger lidt eksempler, hvor jeg har brugt mos i diverse retter:
- Forsinket nytårsaften.
- Helleflyder & kammusling.
- Du kunne gøre det til en Boeuf Strognoff.
Velbekomme