- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.759
Chokoladekage bliver aldrig nemmere – og mere mums.
Dette er en simpel rørt dej, som er en god introduktion til arbejdet med chokolade og smeltning heraf. Det er også en god introduktion til at arbejde med bagning i madkundskab.
Jeg kommer som udgangspunkt kun 100 g chokolade i denne kage i madkundskabsundervisningen, da budgettet i skolesammenhænge ellers vil overskrides. Men hvis du er en rigtig kalorie-bandit, og laver kagen der hjemme, gunner du lige op på chokolademængden.
Chokoladekage
Christian SvaneForb. tid 25 minutter min
Tilb. tid 30 minutter min
Samlet tid 55 minutter min
Retter Kage
Køkken Amerikansk
Antal 1 bradepande 28 x 18 cm eller en springform
Ingredienser
Dejen
- 100 g chokolade
- 200 g smør (eller margarine på et madkundskabsbudget)
- 4 stk æg
- 250 g sukker
- 1 spsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 250 g hvedemel
- 6 spsk kakao
- 2 1/2 dl mælk
- 1/2 tsk salt
Glasur
- 4 spsk kold kaffe
- 2 spsk kakao
- 200 g flormelis
- 2 tsk kanel
- 2 spsk blødt smør
Sådan gør du
Dejen
- Tænd ovnen på 170°, over- og undervarme.
- Chokolade smeltes over vandbad. Et vandbad er en en metalskål oven på en kasserolle med en smule vand i bunden af kasserollen.
- Sukker og blødt smør piskes sammen i en skål med en håndmixer.
- Tilsæt et æg af gangen, mens du pisker godt.
- Den smeltede chokolade vendes i dejen med en dejskraber.
- Kom kakao, mel, vaniljesukker, salt og bagepulver i en ny skål.
- Kakao- og melblandingen sies i dejen og vendes rundt med en dejskraber.
- Tilsæt mælk og vend det hele sammen med en dejskraber.
- Dejen kommes herefter i en bradepande eller springform med bagepapir.
- Bages i ovn på midterst rille ved 170° i 30-35 minutter.
Glasur
- Når kagen er kølet af, blandes alle ingredienserne godt sammen.
- Glasuren smøres ud over den afkølede kage.
Tip til opskriften
Åben ikke ovnen de første 20 minutter. Så risikerer du, at kagen falder sammen.
Stik med en nål eller gaffel i midten af kagen efter ca. 25-30 minutters tid, for at se om kagen er færdig. Hvis der sidder noget dej på nål/gaffel, skal kagen bage videre.
Velbekomme.