- 17. november 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.994
Den her går lige i hjertet! I bogstavligste forstand!
Når den står på weekendhygge med nachos, skal du selvfølgelig prøve den her sauce. Tænker også den vil kunne passe fint til en omgang NFL og Super Bowl-arrangement.
Man kan give den her ostesauce en masse sjove twists. Det kommer an på dine gæsters præferencer. Jeg lavede ostesaucen til ungerne og jeg, som fik nachos ved siden af hjemmelavet Fajitas. Så jeg holdte mig til denne opskrift. Skulle nødig skræmme ungerne med en masse jalapenos i ostesaucen.
Fajitas´ene er super gode, men ungerne gik amok i nachos med fars ostesauce.
Når alt komme til alt, er det egentlig bare en god opbagt bechamelsauce (lige som til lasagne), hvor man tilsætter en god røvfuld ost – og evt. andre ting og sager.
Bandit ostesauce
Christian SvaneIngredienser
- 20 g smør
- 10 g hvedemel
- 4 dl mælk
- 3-4 håndfulde God revet cheddarost. Prøv fx Wykes matured cheddar, hvis der skal masser af smag på. Ellers kan billigt revet cheddar også sagtens anvendes.
Sådan gør du
- Smør smeltes i en kasserolle.
- Når smørret bruser, tilsættes mel. Pisk med piskeris.
- Når smør og mel er blevet lidt “grødet”, tilsættes mælken lidt ad gangen. Det kan ske, at der skal en lidt mindre eller mere mælk i kasserollen. Det kommer også an på din temperament ift. tykkelsen på saucen.
- Når du er tilfreds med saucens tykkelse, skruer du blusset ned på lav varme og tilsætter lidt ost ad gangen, indtil der ikke er mere. Smag til en gang i mellem. Måske du vil have lidt mere ost i. Temperament, temperament.
Tip til opskriften
Hold saucen lun indtil servering.
Velbekomme.