- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.201
Så kom der lige nye grejer fra Le Creuset til madkundskabsundervisningen!
Du har forhåbentlig nu læst “Æbleskivens flugt over komfuret”?
Vi fortsætter nemlig i samme tråd. Denne opskrift er total oldschool!
En af de vigtigste værdier og læringsmål i faget madkundskab er efter min mening ikke altid den nemmeste, eller den som stemmer mest overens med tiden og samfundets tendenser. Maden skal så vidt muligt laves fra bunden i madkundskab. Også selv om at maden ikke altid er det i elevernes hjem. Ved at lave maden far bunden, bliver eleverne bevidste om indholdet og ingredienserne i maden. At de så vælger at købe fryseæbleskiver efterfølgende, er jo deres valg. Og det gør jeg altså også i ny og næ. Men på Østermarkskolen mad-nørder vi den.
I forbindelse med min research og søgen af stof til denne lille faglige artikel om “Æbleskivens flugt over komfuret“, stødte jeg på grand-old-cooking-history-mama Else-Marie Boyhus´ artikel om og gammeldaws opskrift på æbleskiver. Og skal vi holde den historiske tråd, skal vi selvfølgelig også bruge datidens ingredienser. Altså ingen Dr. Oetker bagepulver eller natron og bagemargarine.
Æbleskiver med gær – Old school style
Christian SvaneVærktøj
- 1 æbleskivepande
Ingredienser
- 400 g hvedemel
- 4 tsk sukker
- ½ tsk vaniljesukker
- ½ tsk stødt kardemomme
- ½ liter mælk
- 3 æg
- 25 g gær
- Lidt rigtig smør til stegning
Sådan gør du
- Lun mælk i en kasserolle.
- Kom mælk i en stor skål.
- Del æggene i blommer og hvider. Gem hviderne i en skål.
- Kom gær, sukker, vaniljesukker, æggeblommer og kardemomme i mælken. Rør godt rundt.
- I med melet lidt ad gangen. Du vil gerne have en konsistens i dejen a la pandekager.
- Stil dejen lunt i 15-20 minutter.
- Skræl og skær små tern af æblerne, ca. 1 x 1 cm pr. tern. Alternativt kan du koge dem til mos. Mosen kan sprøjtes ind i æbleskiven vha. en sprøjtepose.
- Lige inden bagningen piskes æggehviderne luftige og vendes i dejen med en dejskraber.
- Din æbleskivepande varmes godt og grundigt op til middelhøj varme. Jeg har fået anskaffet nogle lækre Le Creuset-banditter, hvor støbejernet har en helt genial varmefordeling = god stegning af æbleskiverne (eller hvad end du måtte lave heri).
- I hvert hul hældes nu lidt smeltet smør i. Hullet fyldes med dej. Brug en sauceske til at fylde i panden.
- Når æbleskiverne begynder at tage lidt brun farve, presser du lige et æbletern i æbleskiven (se billedet neden under), og vender dem en kvart omgang med en gaffel, tandstik eller en spiseske. Bag dem lysebrune på den anden side.
Tip til opskriften
Det kommer jo nok til at tage lidt tid det her…
Så tænd din ovn på 100º og smid æbleskiverne ind i ovnen på en bageplade med bagepapir.
Server æbleskiver med din ynglings syltetøj og masser af flormelis.
Du kan også eksperimentere lidt med æbleskiverne. Prøv fx at putte et lille stykke nougat, chokolade eller Nutella ned i æbleskiven. Det er piv frækt!
Velbekomme.