- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.151
Man siger, at Breakfast of champions er havregrød. Champion på engelsk kan b.la. betyde ridder. Arme riddere er uden tvivl også en champion/ridder værdig, når det kommer til smagsoplevelse! Ernæringsmæssigt er det nok lidt en anden snak. Havregrød er alt andet end lige noget kun mere sundt og mættende. Derfor er arme riddere heller ikke noget, du bør spise hver dag. Men man må vel godt nyde lidt sødt brød i ny og næ.
I madkundskab bruger jeg tit arme riddere, som en god måde at introducere karamellisering til eleverne. Her oplever og sanser eleverne, hvordan sukker- og kanelblandingen karamelliserer, når de dejlige brød steges på panden i rigeligt smør.
Arme riddere
Christian SvaneRetter Dessert, Morgenmad
Køkken Dansk, Engelsk, Fransk, Global
Antal 4 personer
Ingredienser
- 8 skiver toastbrød
- 2 dl mælk
- 1 æg
- 1 dl sukker
- 2 tsk kanel
- 15-20 g smør til stegning
Sådan gør du
- Kom sukker og kanel sammen i en tallerken og bland det godt og grundigt.
- Pisk æg og mælken sammen i en dyb tallerken.
- Dyp franskbrødskiverne i mælke-/æggeblandingen hurtigt. Du må endelig ikke lade brødet blive for lang tid i mælken, da brødet bliver for fugtigt og derfor ikke bliver sprødt senere.
- Dup toastbrødet i sukker-/kanelblandingen.
- Varm en pande op til middelhøj varme og steg dine arme riddere gyldne og sprøde i smør.
Velbekomme.