Kommer snart!

Gammeldags krig med spillekort – men med fakta og informationer om grøntsager, frugter og urter.

What´s not to like?

Den grønne krig kan anvendes i mange sammehænge i undervisning. En god leg til madkundskab, natur og teknologi og biologi. Det er også en alletiders vikaraktivitet, hvis madkundskabslæreren ikke lige har nået at lave en vikarnote eller lignende eller andre uforudsete udfordringer er ude.

Med andre ord er Den grønne krig et “Must have” i skuffen i madkundskabslokalet, når der skal faglig hygges eller det didaktiske uheld er ude.

Den grønne krig er et kortspil, hvor deltagerne skal vurdere sine korts værdier og vælge kategorier, hvor deltagerne tror de har størst sandsynlighed for at vinde. Men hvilke grøntsager, frugter eller urter har modstanderne, og hvad siger deres fakta om deres “grønne” kort?

Kan agurken besejrer æblet, rosmarinen eller jordbæret?

Den grønne krig er et hyggeligt og let lært kortspil, som kan spilles i både skole og med familie. Det er et spil, hvor deltagerne får sat ord og begreber på en masse forskellige grøntsager, frugter og urter.

Med andre ord er spillet lige så lærerigt som det er hyggeligt. 

Regler:

Alder: Ca. 10 år

Antal deltagere: 2-6 deltagere

Spilletid: Ca. 30 minutter

Den grønne krig er et simpelt spil. 

Alle kort fordeles ligeligt blandt spillerne.

Hver spiller har en bunke kort (fronten vender op ad sådan, at man ikke kan se kortets værdi). Man tager altid fra toppen. 

1. Alle deltagere trækker et kort og ser på dette. 
2. Den som sidst har spist noget grønt, starter.
3. Første deltager melder en kategori (feks. flest kostfibre, flest bogstaver i det latinske navn eller fedtmængde osv.).
4. Den spiller der har den højeste værdi på kortet, vinder omgangen.
5. Ved lige tal = uafgjort – spillerne bytter kort.
6. De vundne kort kommes i bunden af vinderens bunke.
7. Næste deltager vælger kategori. Man skiftes til dette. 

Hvem vinder kategorien?

Næringsindhold er angivet pr. 100 g

Navn: Flest bogstaver

Latinske navn: Flest bogstaver

Energi/Kcal: Flest kalorier

Kostfibre: Flest gram kostfibre

Protein: Flest gram proteiner 

Kulhydrat: Flest gram kulhydrat

Fedt: Flest gram fedt (note: umættet fedt i frugt er godt!)

Sæson: Tæl antallet af måneder. Længste periode i Nordlig tempereret klimazone (i Danmark) Hvis planten ikke vokser i Danmark (markeret ”import”), taber man, hvis denne kategori vælges.

Sæson er relativ. Global opvarmning gør det mere muligt med eksotiske planter på danske breddegrader. Der vil helt sikkert være frugter, som du vil vurdere er “Import”, men som reelt set godt kan dyrke i Danmark. Planter i drivhus og overvintring inde kan gøre underværker for nogle planter. Månederne kan svinge efter årets temperatur. Månederne er således cirka perioder, da man på nogle heldige år, kan have en plante i kortere eller længere tid, afhængigt af vejret det givne år.

Den grønne krig – som motion og bevægelsesleg:

Den grønne krig kan også spilles som en leg, hvor der er plads til mange deltagere og masser af bevægelse – oftest i skolesammenhænge. !

Der skal som minimum være to hold.

Den grønne krig er meget velegnet til motion og bevægelses timer, hvor der både skal arbejdes med faglig ting, mens man bevæger sig.

Den grønne krig kan være en meget strategisk leg med masser af kommunikation. Deltagerne kan snakke om modstanderen, hvem har hvilket grøntsager, frugter eller urter, hvem skal vi sende efter hvem, hvordan skal vi forsvare vores fane og hvordan skal vi angribe?

Den grønne krig fungerer nogenlunde på samme vis som skovstratego. Man løber rundt på et åbent areal (en sportsplads, en hal eller skov etc.) og fanger hinanden, hvortil man vælger og viser hinanden sine kort. Højest kort vinder. 

Regler i motions og bevægelsesversion:

• I Den grønne krig gælder det om at fange fanen eller udslette/fange alle modstanderens kort. 
• Fanen: Holdene aftaler hvilke kort er fanerne. Fx Æblet og Tomaten. Bliver disse fanget, er spillet slut. Fanerne kan ikke angribe andre. De kan kun blive fanget. 
• Man leger efter klassisk tagfatleg. Man rører hinanden og siger ”fanget” = man stopper op og viser hinanden sine kort.
• Der deles ét kort ud til hver deltager.
• Kort må ikke skifte hænder internt på holdet – ej heller fanen.
• Hvert hold har en base, hvor de restende kort er fordelt. Basen er en person, som passer på kortene og modtager og fordeler disse, når holdkammerater mister eller vinder kort.   
• På kortene er der en masse informationer og begreber inden for næringsstoffernes og planternes verden. Den som fanger den anden deltager, bestemmer hurtigt kategorien, hvor man ønsker at udfordre den fangede deltager.
• Den som har højeste værdi, får kortet af modstanderen og løber tilbage til sin base med kortet. Den tabende deltager løber tilbage til sin base og modtager et nyt kort. Man er ikke en del af spillet og kan ikke fange eller fanges af andre, når man har to kort (og på vej retur til base) eller ikke har noget kort. 

• Hvis kortene er lige gode, bytter man kort og returnerer til sin base, hvor man får et nyt kort.
• Legen afgøres ved at det ene hold fanger en fane.