- 31. oktober 2024
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set83
E-artikel: Strukturering af arbejdsprocesser i madkundskab
Så er den første E-artikel klar til læsning – og der er flere på vej.
Jeg har gennem længere tid haft en ide om, at det kunne være spændende at gå lidt mere i dybden med nogle forskellige områder i madkundskaben, uden at det nødvendigvis skulle munde ud i bogskrivning. Det er også pokkers svært at få foden indenfor ved forlag…
Ideen har nu ført til den første artikel i en serie af pædagogisk, psykologisk & didaktisk inspiration til madkundskab.
Ideen med serien er at udvikle en række mere dybdegående E-artikler, hvor der er forskellige pædagogiske, psykologiske og didaktiske nedslag i madkundskabsfaget. Altså artikler som måske har krævet lidt mere arbejde og research end de mange fagtekster, opskrifter og forløb, du finder på Domestic Science.
Denne første E-artikel er blevet til en basse på 25 sider – men hey, der er mange billeder og figurer;-)
Hvordan formidler man så en sådan tekst? Det er jo et godt spørgsmål. Mine indlæg på Folkeskolen må ikke være for lange, lige som mine artikler her på hjemmesiden. Derfor kom jeg frem til at stykke det sammen som en E-artikel, som du kan købe på sidens webshop. E-artiklen er i PDF-format, hvilket giver artiklen flere læsemuligheder end en hjemmeside kan tilbyde.
Artiklen har altså en lille pris på 25 kroner.
Hvordan køber og downloader man så E-artiklen?
Det er nemt.
Du går ind på “Butik“, hvor du finder plakater og nu også E-artikler.
Du tilføjer E-artiklen til kurven og betaler ved kassen.
Når betalingen er gennemført, ledes du til en side, hvor du kan downloade artiklen til din computer, iPad eller anden mobile enhed. Du får også en mail med bekræftigelse af købet, hvor der også er link til at downloade artiklen.
Jeg håber I vil finde læsningen spændende og inspirerende.
Smid meget gerne en anmeldelse eller skriv en mail, da jeg har en masse artikler på vej. Så kan jeg tage ris og ros med fremadrettet.
I støbeskeen:
- Modellering i madkundskab
- At arbejde med madkundskabsprøven
- Progression i madkundskab
- Fusk & kreativitet i madkundskab
Måske det kunne give inspiration til eller bekræfte dig i dele af din praksis i madkundskabslokalet?
Madkundskabslige hilsner
Christian
Find artiklen på webshoppen her: E-artikel: Strukturering af arbejdsprocesser i madkundskab
Find plakaterne, som der henvises til i artiklerne her: Plakatpakke