-
Set
Indhold i forløbet
Her finder du en oversigt over indholdet i dette forløb, hvor du nemt kan klikke dig frem til de afsnit du skal bruge på de røde links.
Indledning
Del 1
Del 2
Del 3
Lærervejledning
Læringsmål
Litteratur & links
Indledning
I dette forløb skal vi se nærmere på begrebet dysfagi, som er en fællesbetegnelse for at have tygge- og synkebesvær.
Dysfagi er én af mange madmæssige mangfoldigheder i vores samfund i dag.
Den skal vi dykke ned i her, hvor vi har sammensat et forløb, som kan anvendes på flere måder.
Del 1
Som tidligere nævnt har personer med dysfagi lidt tygge- og synkeproblemer.
Dette kan have store konsekvenser for personer med dysfagi, da de mister evne eller lyst til at spise. Dermed mistes også al næringen fra maden, som kroppen skal bruge – dette gælder både makro- og mikronæringsstoffer (læs mere her Vitaminer & mineraler).
Læs mere om fordøjelsen her: Fordøjelsen af mad
Find arbejdet her: Dysfagi
Dagens opskrift og praksis arbejde: En klassisk lørdagskylling til blød kost
Opgave
- Hvordan forstår du nu dysfagi-begrebet efter at have læst og arbejdet med denne type kost?
- Er der dele af dysfagikosten, som du kunne finde på at gøre til en del af din hverdagskost – hvorfor >< hvorfor ikke?
Del 2
Så skal der forberedes mad til folk med dysfagi – og vi gør det, så det minder en smule om madkundskabsprøven i 8. klasse.
I skal nemlig arbejde ud fra et prøveoplæg, hvor I både forbereder noget mad, som I vil lave næste gang. Men I skal også forberede nogle spørgsmål, som vi kommer til at snakke om.
Opgaven til eleverne – Arbejde med prøvespørgsmål
Her følger jeres arbejde til næste undervisningsgang. Vi planlægger så meget som muligt i de første to timer (resten er lektie). Næste gang laver vi mad, lige som I skal have delt jeres besvarelse af prøveoplægget med læreren, inden I møder til undervisning.
Den praktiske del:
- Du/I skal tilberede et eller flere måltider, som er målrettet en person med dysfagi. Måltiderne skal indeholder to elementer fra dysfagi-trappens konsistenser.
- Du/I skal indtænke De nye kostråd og kostfibre, da vi skal have en masse næring til dysfagipersonen.
Den mundtligt teoretiske del:
- Du/I skal fortælle gode og dårlige valg i forhold til en sammensætning af måltider målrettet dysfagi. Altså hvad skal man have fokus på, når vi arbejder med dysfagi?
- Du/I skal forklare, hvordan jeres dysfagimåltid(-er) giver personen energi.
- Hvilke madlavningsteknikker og tilberedningsmetoder anvender du/I? Hvorfor har I valgt netop disse teknikker og metoder?
Find indkøbsseddel og ark til arbejdsfordeling her
Skabelon-til-arbejdsproces Indkøbsseddel
Del 3
Dagens arbejde har I selv bestemt!
Læreren har skaffet en masse råvarer.
Hvad har I gjort jer af overvejelser til det praktisk arbejde med dysfagi?
Nu er det jer, som skal banke et eller flere super lækre madpakkeelementer sammen.
Lærervejledning
Generelt
En del af madmæssig mangfoldighed eller et enkeltstående forløb og dysfagi – begge dele er en mulighed.
Dysfagi er én af mange madmæssige mangfoldigheder i vores samfund i dag.
Den skal vi dykke ned i her, hvor vi har sammensat et forløb, som kan anvendes på flere måder.
Du kan lave et decideret dysfagiforløb på disse 3 undervisningsgange, men kan også vælge at gennemføre første undervisningsgang, som en del af et større madmæssig mangfoldighedsforløb (læs med om Madmæssig mangfoldighed her).
Forløbet og dets faglige artikel, samt henvisning kan også anvendes til at henvise til, hvis der skulle være elever, som vil gå i en helt anden retning i, hvis der skal arbejdes med mad til alverdens målgrupper.
Læs mere på: https://profagi.dk
Eleven får en masse indsigt i en ofte negligeret mangfoldighed, lige som der er mulighed for at arbejde med eksamenstræning, når eleverne selv skal forsøge at løse et prøveoplæg om netop dysfagi.
Første undervisningsgang:
Som en introduktion kan der med fordel laves en fælleslæsning af indledningen, inden I bevæger jer over i andre artikler.
Start med at læse Del 1 Intro og basics om dysfagi. Her får eleverne lidt grundlæggende viden og dysfagi og perspektiver, som skal tages i betragtning, når man laver mad til netop denne målgruppe.
Der laves en ret med et dysfagi twist: En klassisk lørdagskylling til blød kost
Der laves en opgave på baggrund af viden og praksiserfaring med dysfagien.
Anden undervisningsgang:
Prøve-prøve tilgang til dysfagien, hvor der opstilles en opgave med diverse benspænd + eleverne skal planlægge en eller flere dysfagivenlige retter til næste undervisningsgang.
Anden undervisningsgang er en planlægningsgang, hvor der arbejdes med prøveoplægget og forberedelse til femte gang.
Eleverne introduceres til opgaven, som gennemgås på klassen.
Der dannes grupper (hvis ikke allerede eksisterende) og grupperne har relativt frit lejde til at kaste sig ud i en eller flere valgfrie elementer af dysfagikost. Dog skal maden leve op til prøveoplægget og teorien bag dysfagien.
Eleverne skal i løbet af timerne udarbejde en indkøbsseddel og lave en arbejdsfordeling til tredje undervisningsgang. Dernæst har eleverne resten af timen til at lave en besvarelse af prøveoplægget. Du kan med fordel bruge denne del af forløbet som træning til prøven. Eleverne skal med andre ord sætte ord på deres overvejelser og lignende ift. prøveoplægget.
Jeg beder mine elever aflevere deres besvarelse af prøveoplægget på eksempelvis Google-drev. Her kan jeg kommentere på deres arbejde. Respons, som de kan anvende næste gang vi arbejder med prøverelateret opgaver. Der er nemlig ofte ikke tid til at snakke om den mundtlige del af en eksamen. Men eleverne får erfaring i den praktiske del + får gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man kunne snakke efter det praktiske arbejde.
Tredje undervisningsgang:
Dysfagiret (-ter) udføres i praksis ala en prøve.
Eleverne træner prøveformen ud fra et bestemt tema – i dette tilfælde dysfagi.
Denne tredje undervisningsgang skal elevernes give deres egne bud på dysfagi-retter, som bankes sammen i praksis, inden de præsenteres for læreren. Der kan med fordel stilles lidt spørgsmål til grupperne men maden præsenteres, eller når du går rundt og smager på maden. Spørgsmål som bygger på prøveoplægget, og som eleverne har forberedt til denne undervisningsgang. Alt sammen i en stille og rolig, afslappet stemning, som giver eleverne en vis tryghed i noget der kunne minde om en prøvesituation. Det er en proces, som kan gøre eleverne mere bevidste om, hvordan madkundskabsprøven fungerer. Du spørger ind til maden og elevernes arbejde ud fra prøveoplægget.
Læringsmål
Eleven kan opbygge komplekse måltider ud fra formål.
Eleven kan fortolke mad- og måltidskulturer.
Eleven har viden om måltidsformål, værdier og principper for opbygningen af komplekse måltider.
Eleven har viden om faktorer som påvirker mad- og måltidskulturer.
Eleven har viden om mad- og måltidskulturer og deres symbolske dimensioner.
