- 13. oktober 2022
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
-
Set2.145
Indhold i forløbet
Her finder du en oversigt over indholdet i dette forløb, hvor du nemt kan klikke dig frem til de afsnit du skal bruge på de røde links.
Indledning
Hvad og hvorfor madmæssig mangfoldighed
Del 1 – Bæredygtighed og madmæssig mangfoldighed
Del 2 – Kultur, etnicitet, religion og madmæssig mangfoldighed
Del 3 – Vegetarmad og madmæssig mangfoldighed
Del 4 – De fysiske forudsætninger madlavning og madmæssig mangfoldighed (laktose og gluten)
Del 5 – De fysiske forudsætninger madlavning og madmæssig mangfoldighed (diabetes)
Del 6 – Mad til en målgruppe
Lærervejledning
Læringsmål
Litteratur & links
Indledning
I dette forløb skal vi se nærmere på madmæssige mangfoldighed, og hvad dette emne rummer.
Vi kan starte med at spørge os selv, hvad madmæssig mangfoldighed egentlig er for et begreb og for en størrelse?
Hvad er mangfoldighed?
I dette forløb vil du støde på en masse forskellige historier fra hverdagen, hvor du møder mennesker med forskellige syn eller madmæssig hensyn i deres daglige indtag af mad. Det lade sig være en muslim, som ikke spiser svinekød, en vegetar som ikke spiser kød, en gut med sukkersyge og drenge og piger, som ikke tåler gluten eller laktose.
Madmæssig mangfoldighed handler nemlig om at omfavne diversiteten, altså vores forskelligheder, og måske udnytte og udfordre os selv til at tilpasse og respektere andre, men også at lære om mad gennem netop denne proces.
Med dette forløb skal du lære om disse forskelligheder. Vi læser nogle små tekster om mangfoldighederne og små personlige indslag, hvor vi følger en person og dennes liv med madmæssige mangfoldigheder.
Dette forløb arbejder således med meget mere end bare mad.
Vi skal arbejde med dine personlige holdninger – ja, måske endda med hele din personlighed?
Måske dette forløb kan flytte nogle af dine holdninger, og den måde du opfatter verdenen på?
Lad os se nærmere på den madmæssige mangfoldighed.
Hvad er madmæssig mangfoldighed
Mangfoldighed betyder at noget kan indeholde mange forskellige sider og aspekter. Og det kan mad om nogen gøre!
Madmæssig mangfoldighed er et begreb, som dækker over vores forståelse af madkulturer, bæredygtighed og vores fysisk og psykiske sundhed forudsætninger, ideologier og livsstile for at lave og spise alverdens mad. Alle sammen dele som du har arbejdet med tidligere eller vil komme til at arbejde med i madkundskab.
Vi lever i et globalt samfund, hvor alle har bestemte holdninger til smagspræferencer, religioner, holdninger til dyrevelfærd, bæredygtighed, klimaforandringer eller sundhed.
Der kan være mange grunde til disse bestemte holdninger. Det kan skyldes allergi, diabetes eller vanskelige fordøjelsessygdomme.
Fælles for mangfoldighederne er, at de siger noget om, hvem vi er, og hvordan vi lever.
Og det siger noget om de menenesker vi måske omgås.
Med forståelse for den madmæssige mangfoldighed, kan vi få en smule mere forståelse for den verden vi lever i, og de mennesker vi lever med.
Hvorfor madmæssig mangfoldighed?
Arbejdet med madmæssig mangfoldighed kan give dig en viden om de mange forskellige livsstile, hvor maden er omdrejningspunktet. Vi kan gennem madmæssig mangfoldighed arbejde med vores identitet og dannelse med udgangspunkt i maden. Hvis du har en vis viden om og forforståelse for madkulturer, bæredygtighedsbegrebet og vores sundhed og fysiske forudsætninger, kan dette være med til at flytte netop dine holdninger, hensyntagen, respekt for andre mennesker, kulturer eller livsstile i verden. Og måske endda inspirere eller ændre på dine madmæssige vaner?
Sidst men ikke mindst er der ikke noget, som kan samle mennesker som mad. Lige siden bålets opdagelse, har mennesket samlet sig omkring dette og sidenhen køkkenet og spisebordet. I mødet med maden, møder vi mange forskellige kultur og sider til tider til bords med folk fra andre kulturer.
Vi lærer om hinanden.
Vi får forståelse for hinanden.
Del 1 – Bæredygtighed og madmæssig mangfoldighed
Det kan være en madmæssig mangfoldig, at gå meget op i bæredygtighed, økologi og klima.
Du vil med stor sandsynlighed træde ind i flere og flere hjem, hvor bæredygtighed er en del af husets holdning. Vi kunne kalde dette en del af huset ideologi. Altså at de er meget fokuseret på bæredygtigt mad.
Hvad er bæredygtighed
Jeg bruger altid denne vending i min geografiundervisning.
Bæredygtighed er en: “Kontrolleret udnyttelse af Jordens resurser, således at levemulighederne ikke forringes for kommende generationer”. Geos – Grundbog B s. 75.
Den holder ski lige så meget max i madkundskab!
Bæredygtighed handler med andre ord, om at vi skal passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på. Vi skal videregive en fin planet til vores børn og børnebørn.
Der er utrolig mange måder at arbejde med bæredygtighed på, og der er mange forskellige områder i vores liv, hvor vi kan og bør arbejde mere og med bæredygtighed. Det kan være lige fra at undgå eller reducere brugen af fossile brændstoffer på kraftværker, til brug af kemi på fabrikker eller mindske vores brug af biler og fly i forhold til CO2-udledning. Mulighederne og tiltagene er mange!
Denne undervisningsgang skal vi arbejde med råvarer, som er lokale, og ofte at finde på det danske marked.
Vi skal arbejde med kål!
Dagens opskrift og praksis arbejde: Kålvafler med Hustruens coleslaw
Elevopgave – Vafler? Hvad kan vi komme i en bæredygtig vaffel?
Du har nu lavet en vaffel med kål, som er en råvare, vi har en masse af i Danmark. Derfor behøves den ikke importeret fra fjerne lande.
Men hvad tror du egentlig kunne være fedt at komme i en vaffel?
Lav en opskrift med ingredienser og fremgangsmåde i dit dokument med madmæssig mangfoldighed.
Du må gerne copy/paste kålvaffelopskriften. Meeen du må i bruge kål i din vaffel, og du skal tilføje dine ingredienser til listen og evt. ændre i fremgangsmåden.
Del 2 – Kultur, etnicitet, religion og madmæssig mangfoldighed
I dag skal vi møde Abdi, som er muslim. Han har lært at leve med den danske madkultur, som byder på megen svinekød. Han har skullet leve med mange udfordringer i sin opvækst med den danske madkultur, men har samtidig lært nogle kompromisser i livet i takt med, at han er blevet ældre.
Dagen faglige artikel: Islam & mad
Islam & mad
Mad med Abdi
Jeg er vokset op i en muslimsk familie. Her anses svinekød for at være haram. Dvs. forbudt i følge religionen Islam. Så var det ikke noget jeg fik serveret derhjemme og noget, som jeg aldrig kunne drømme om at spise uden for hjemmet. Dog hændte det, at jeg i mine barneår, uden at ane det, kom til at spise det, fx ved ikke at tænke over, at en del madvarer og fx slik indeholder gelatine, som kommer fra svin.
Mit tidligste minde med svinekød var i 2. klasse i folkeskolen… Jeg glemmer ikke, hvor skidt jeg havde det med lugten af spegepølse fra madpakkerne i frokostpausen. Nogle dage var slemmere end andre og i takt med, at tiden gik i skolen, lærte jeg da også, at spegepølse egentligt ikke lugter så forfærdeligt meget, men at man kunne vænne sig til det. Alligevel havde jeg da ikke lyst til at spise det. Jeg lærte nemlig hjemmefra, at nogle dyr bør mennesket holde sig fra. Svinekød var ingen undtagelse, og min mor talte aldrig om det, men sagde blot, at det var et dyr, som man betragter som haram
Ofte kunne andre mennesker i mit muslimske miljø snakke om, at grisen ikke bare er et dyr, der er haram, men en kandidat til et af de grimmeste dyr.
Nu er jeg blevet noget ældre og min holdning til svinekød har da også ændret sig en smule.
Min svinekød-rejse har altså været i tre faser, hvor jeg også har bevæget mig ind og ud af en religiøs gråzone. Den første fase med den totale udelukkelse af svinekød, den anden fase med mødet med svinekød, og den tredje fase, hvor jeg lever og omgås med svinekød, men ikke indtager det. Jeg er opmærksom på, at svinekød ikke bør indtages, men jeg går næsten mere op i sundhed i dag. En varieret kost, mindre mængder sukker og mindre mængder mad, er jeg lige så opmærksom på, som indtaget af svinekød – men det er en helt anden snak.
Elevopgave: Hvordan hænger mad og religion sammen?
Du har nu læst Islam & mad og hørt Abdis historie. Vi skal nu se nærmere på vores holdninger, ensartethed og forskelligheder i vores religioners samspil med maden.
Som du nok allerede har gennemskuet, er det megen samspil mellem religion og mad i islam. Men hvordan påvirker det os, når vi undersøger mad eller lader os inspirere af andre madkulturer?
Netop denne tankegang skal vi prøve på at arbejde med i dagens arbejde. Vi skal lade os inspirere at nedslagene og afsnittene i Islam & mad. Måske vi kunne hente inspiration til din “personlige madkultur”?
Overordnet set kan vi spørge os selv, hvordan mad hænger sammen med vores tro?
Det skal vi se nærmere på nu.
Opret et Google-drev-dokument med navnet “Madmæssig Mangfoldighed” og copy/paste nedenstående spørgsmål ind heri.
Svar og sæt ord på dine holdninger til spørgsmålene.
- Hvordan lader du dig påvirke af andre madkulturer til hverdag? Er der måske en bestemt kultur, som du er vild med – og hvorfor i så fald?
- Kender du til nogle samspil mellem dansk madkultur og kristendommen?
- Synes du at der er noget som skal være halal eller haram i dansk madkultur – og hvorfor mener du det?
- Hvis du skulle lade dig blive inspireret af ramadan, hvad vil du tage med ind i den danske madkultur?
- Når vi afslutter en fordansket ramadan, skal vi have en fest, en eid! Hvad skal vi have fokus på her? Kom med dine forslag til en god fest, hvor vi ære samspillet mellem religionen og maden.
Dagens opskrift og praksis arbejde: Somaliske sambusa.
Vi laver kun disse, da der skal foldes en del. Tomandsarbejde.
Del 3 – Vegetarmad og madmæssig mangfoldighed
I dag skal vi møde Carina og Emma, som har levet som vegetarer i flere år, og som er to forskellige steder i livet. Carina er familiemor, som har levet med den vegetariske tilgang til maden i mange år, mens Emma er studerende og vegetar på et lidt andet budget.
Er det af bæredygtighedes- eller madkulturelle årsager at man går denne vej?
Det kan der være mange bud på.
I dag dykker vi ned i nogle af mulighederne.
At være vegetar
Vi læser Vegetar og Kødfri kost? Noget for mig?.
Grønt med Carina og Emma
Emma: Jeg bryder mig ikke rigtig om at lave mad. Det keder mig. Så løsningerne er oftest hurtige, eftersom jeg bor alene. Der er dog altid masser af grøntsager i mit køleskab, og jeg vælger ofte en rugbrød frem for fastfood.
Carina: Jeg får måltidskasse til tre ugedage, for at gøre opgaven nemmere. Dernæst er jeg sikker på, at vi får friske økologiske råvarer, som ikke er forarbejdede. Jeg tilbereder ikke tingene på bestemte måder. Jeg kan sagtens tilberede kød til familien, men er meget omhyggelig med at opdele kød og andre fødevarer. Jeg synes på ingen måde, at det er spændende at lave mad, og jeg bruger ikke lang tid på det. De dage hvor det er meget tidspresset vælger jeg fx forskellige salater som er forberedt, fremfor fastfood som pizza og burgere, hvilket jeg aldrig køber.
Emma og Carina: Vi kan tåle alt, men vi har valgt ikke at spise fisk, fugl og kød, fordi vi ikke bryder os om det. Det betyder, at vi tager jernpiller samt veganske vitaminpiller som kosttilskud. Så vi får de ekstra vitaminer. Vi spiser utrolig mange bønner og skyr for at opnå et større proteinindtag. Vi er meget opmærksomme, når vi handler – fx læser vi altid varedeklarationer, da mange produkter kan indeholde spor af dyr. Vi har fx stødt på en pesto som indeholdte fisk. Den gik vi fint uden om.
Dagens opskrift og praksis arbejde: Vegetarburger
Elevopgave – Hvordan kan du tænke mere vegetarisk?
Om du er vegetar eller ej, handler denne del af den madmæssige mangfoldighed også om inspiration.
- Hvorfor eller hvordan kan/skal vi tænke mere vegetariske?
- Hvilke dele af vegetarkosten kunne inspirere dig en smule eller måske en hel del?
- Hvis du havde en vegetar på besøg til et aftensmåltid, hvad vil du da servere?
Del 4 – De fysiske forudsætninger madlavning og madmæssig mangfoldighed (laktose og gluten)
I dag skal vi se nærmere på det at være glutenallergiker og laktoseintolerant. Det sker nemlig, at der er personer, som slet ikke kan tåle bestemte fødevarer. Hvordan pokker tager vi hensyn til dette?
Begge disse fysiske forudsætninger tager udgangspunkt i tarmproblemer, da ja, fordøjelse af mad skal igennem tarmene.
Her skal tarmene nedbryde det du spiser, således din krop kan optage næringen. Men flere og flere mennesker oplever udfordringer i tarmsystemet, som leder til sygdomme som fx laktoseintolerant og glutenallergi.
Hvad dette skyldes, kan der være mange bud på i dag, men vi har her fokus på, hvordan vi kan tilpasse vores madlavningen til netop disse to fysiske forudsætninger for at spise.
Læs om Laktoseintolerant her.
Læs om Glutenallergi her.
Ingen gluten og laktose til Augusta
Augusta er 8 år har glutenallergi og er laktoseintolerant. Hun fik det konstateret som 2 årig.
Augusta kan ikke tåle gluten, ikke engang små mængder. Skulle hun ved et uheld komme til at indtage det, vil hendes krop reagerer kort tid efter med kraftig mavepine, kramper og opkast i mange timer efterfølgende. Laktose kan hun tåle i små mængder, men hendes mor fortæller, at de altid har laktosefri mælk og yoghurt til hende.
Augusta kan få den samme mad som resten af familien – men med nogle tilpasninger. Det skal nemlig ikke virke som en byrdeat Augusta må spise en smule anderledes end resten af familien. Derfor er hun tit med til at lave maden. Det lade sig være bagning til fryseren, til madpakken i skole/SFO, hvor der laves en hyggedag ud af det.
Mor kan godt lide at lave mad og bage, men i starten var det utrolig drænende, når det ikke lykkedes, det man lavede. Både pga. tiden og energien man havde lagt i det. Der kan også være frustrerende, at glutenfrie produkter er så dyre. Dernæst opføre glutenfrie produkter sig ikke helt lige som de produkter, vi er vant til at bruge. Derfor kan man ikke erstatte glutenfrie produkt 1:1, hvilket man kan med laktosefrie produkter.
Vi prøver så vidt mulig at lave måltider, der er ens for os alle, da Augusta gerne vil have det samme som os andre, fortæller hendes mor. Får vi retter med pasta, har hun sit eget pasta, hvilket også gælder brød.
Skal vi i byen, forhører vi os altid, om det er mad Augusta kan tåle. Hvis hun ikke kan, har vi selv lignende med.
Et sted hvor vi ofte er udfordret, er når der bliver delt ud fx. i skolen, ved fritidsaktiviteter osv., da mange ikke tænker over det eller kender Augustas særlige behov. Vi har ved skolestart meldt ud på første forældremøde, at Augusta ikke kan tåle gluten. Det blev modtaget positivt, og mange tager hensyn til det, hvis der medbringes noget til klassen.
Jonas´ udfordringer med mælken
Jonas tåler ikke mælkeprodukter.
Det giver den ellers så glade 12 årige dreng en del udfordringer, da han ofte er nødt til at forklare folk om dette. Jonas vil nemlig helst ikke føle sig til besvær – hverken for familien eller i nye hjem, når han kommer på besøg til spisning.
I hjemmet er der nogle gode rutiner, hvor der altid laves to retter, men hvor den ene ikke har mælkeprodukter i. Det er med til at gøre, at Jonas ikke føler sig anderledes ved bordet. Der har gennem tiden været en del nervøsitet Jonas´ familie, da de ikke har villet have, at Jonas skulle vælges fra socialt. Jonas er selv meget opmærksom på sine udfordringer, hvilket gør at han altid tager mad med hjemme fra, når han kommer i nye hjem. Han vil ikke sætte værten i en træls situation. Heldigvis oplever familien en vis madmæssig mangfoldighed, da flere og flere hjem – og restauranter – er blevet gode til at tilpasse måltider (og menuer) efter behov. Dernæst er venner og familie utrolig gode til at tilpasse maden efter Jonas som gæst. Det gøres ofte ved at der bages med olie og vand i bagværk.
Dagens opskrift og praksis arbejde:
Amerikanske pandekager – klassisk
Gluten- og laktosefrie muffins
Elevopgave – Hvordan tilpasser vi et gluten- eller laktosefri måltid?
- Beskriv med egne ord, hvordan du oplevede forskellen på det laktosefrie måltid.
- Beskriv med egne ord, hvordan du oplevede forskellen på det glutenfrie måltid.
- Er der nogle specielle ting, som du vil tænke ind i at lave glutenfrie eller laktosefrie retter?
Del 5 – De fysiske forudsætninger madlavning og madmæssig mangfoldighed (diabetes)
I dag skal vi se nærmere på diabetes.
Diabetes
Dagen faglige artikel: Diabetes & mad
Diabetes, mad & Mathias
Mathias er diabetiker.
Da vi spørger ind til Mathias´ forhold til mad, svarer han, at han har et godt forhold til mad. Han kan nemlig lide stort set alt og spiser alt. Han skal bare være ekstra opmærksom på sin kost modsat dig og mig.
Hans blodsukker reagerer på bestemte fødevarer, da han er type 1 diabetiker. Det betyder at sukkerindholdet i hans blod simpelthen er højere end normalt. Det skyldes enten mangel på insulin, Type 1, eller en nedsat evne til at udnytte insulinet, Type 2, (eller en kombi af begge). Insulin gør det muligt for sukkeret at komme ind i cellerne, hvor det kan blive omsat til energi.
Når sukkeret ikke kan komme ind i cellerne i Mathias´ krop, vil blodsukkeret stige. Hans krop vil mangle energi. Hvis hans blodsukker er højt i længere tid, vil kroppen blive udmattet, hvor han oplever symptomer som træthed og/eller øget tørst. Mathias lever hele tiden med en balancegang med insulinen og blodsukkeret.
Derfor har Mathias meget fokus på at have et stabilt blodsukker.
Af hensyn skal du som sådan ikke tage hensyn til mig. Jeg skal bare taste kulhydrater ind, til det jeg spiser. Mit blodsukker reagerer forskellige på forskellige ting. Fx har jeg fokus på at bruge mindre mængder alf fedtstof i madlavning. Der giver kostfibre i form af komplekse kulhydrater i kosten et stabilt blodsukkerniveau.
Dagens opskrift og praksis arbejde: Nem Coq au vin på rodfrugtsmos med honning og balsamicoglaseret broccoli.
Del 6 – Mad til en målgruppe
Det må I i gruppen selv bestemme. Det må gerne være mangfoldigheder, som ikke har været en del af undervisningen. Det kunne være:
- En vegetar eller veganer?
- En muslim, hindu eller jøde m.fl.?
- En laktose intolerant?
- En glutenallergiker?
- En person med diabetes?
- En madpakke til et vuggestue- eller børnehavebarn?
- En plejehjemsbeboer?
- Eliteatlets kost – ved du hvad er vigtigt for denne persons kost?
Der er dog nogle kriterier, som I skal leve op til.
Komme med forslag, hvor eleverne så skal vælge en gruppe, som de laver mad til samt begrunder herfor. Tanken med denne opgave er at gøre den prøverelevant/orienteret. Denne gang kunne også være virksomhedsbesøg til plejehjem, vuggestue eller børnehave.
Opgave
Opgaven skal aflevere i Google-drev, hvor den deles med din madkundskabslærer.
- Vælg en målgruppe, som I vil tilpasse et måltid efter.
- Hvorfor vælger I netop denne målgruppe
- Hvilke måltider vil I arbejde med? Find opskrift(-er).
- Lav en bestillingsliste til læreren.
- Lav en arbejdsfordeling i gruppen.
- Hvorfor vælger I netop dette/disse måltider – hvad gør måltidet specielt egnet til målgruppen?
- Hvordan adskiller jeres valgt målgruppe og måltid fra jeres hverdag?
Lærervejledning
Generelt
Dette forløb er målrettet 8. klasse.
Det er det, da det kan være med til at samle op på mange af de andre emner, som der er bleve arbejdet med de sidste to år. Måske I allerede har arbejdet med bæredygtighed, økologi, klimavenlig mad, vegetarkost, sundhed eller diverse madkulturer? Forløbet kan med andre ord flette elevernes forforståelser sammen og være med til at skabe en størrelse sammenhængsforståelse for madens verden, og hvad der spiller ind på og i denne.
I dette forløb skal vi se nærmere på de mange forskellige hensyn, som vi nu om dage skal tage, når vi laver mad.
En rapport fra 2022 beskriver madmæssig mangfoldighed således:
“Madmæssig mangfoldighed er et samfundsvilkår, som influerer både vores individuelle smagsoplevelser, mad- og måltidsfælleskaber samt Madkundskab i skolen. I et samfund, hvor befolkningen har mange forskellige kulturelle rødder, spiser vi også forskelligt – vi har forskellige smagsmæssige præferencer, og vi har forskellige mad- og måltidstraditioner.
Hensigten med undervisning i madmæssig mangfoldighed i Madkundskab i skolen er, at eleverne lærer at forstå, hvad der har skabt deres smag, samtidig med at de lærer at vise forståelse for og tage hensyn til andres. Eleverne skal også lære at tage stilling til egne madvalg og forstå, hvordan mad og måltider varierer afhængigt af overbevisninger og kulturer. Faget skal bidrage til, at eleverne udvider deres bevidsthed, viden og færdigheder og får mulighed for at afklare egne og andres værdier, holdninger og traditioner i relation til mad, smag og måltider.
Forskellighed er afgørende for at forstå og efterleve madmæssig mangfoldighed. Vi spiser forskelligt, har forskellige mad- og måltidskulturer, som er knyttet til sundheds- og sygdomsmæssige hensyn, religiøse ritualer og traditioner, for- skellige anledninger, ideologiske overbevisninger, holdninger og madtrends”. Madmæssig mangfoldighed i madkundskab af Karen Wistoft m.fl.
Det her er måske det mest dannende forløb, man overhovedet kan komme til at lave i madkundskab. Bevares, madkundskab handler hovedsageligt om at lære at lave mad. Men hele folkeskolegangen handler om at gøre eleverne klar til livet. Alt er ikke kundskaber og færdigheder. Der er også de bløde værdier i livet, hvor vi lærer om at respektere, tage hensyn og behandle andre mennesker med respekt. Og det er lige præcis det, som dette forløb handler om. At respektere menneskers forskelligheder og prøve på bedste vis at tage hensyn til disse. Det kan til tider være svært, men hvis du har prøvet at tage hensyn, vil det med al sandsynlighed også blive respekteret og gengældt.
Vi skal arbejde med fem forskellige mangfoldigheder. Vi kunne sikkert finde mange flere i samfundet, men jeg har prøvet på at sammensætte fem undervisningsgange med nogle af de mangfoldigheder, som eleverne med stor sandsynlighed kender til eller vil støde på i livet. Måske der sågar er elever i klassen, som er en del af de forskellige mangfoldigheder.
Efter at have arbejdet med dette forløb, er eleverne introduceret til en række forskellige mangfoldigheder af politisk, religiøs eller sundhedsmæssig karakter. Forløbet rundes af med en undervisningsgang, hvor eleverne skal vælge en mangfoldighed hvortil de vil tilberede et måltid. Det sagtens være en mangfoldighed, som slet ikke har været en del af selve forløbet.
Første undervisningsgang:
Jeg beder altid eleverne oprette et Google-doc dokument, hvor de kan samle notater fra læsning og svare samlet på forløbets opgaver. Dokumentet kunne passende hedde “Madmæssig mangfoldighed”.
Denne første gang skal vi arbejde med den bæredygtige vinkel på den madmæssige mangfoldighed. Min undervisning er strukturede på en sådan måde, at vi faktisk lige netop har arbejdet med bæredygtighed, inden forløbet om madmæssig mangfoldighed. På den måde ligger det relativt frisk i elevernes erinderinger. Qua denne strukturering af årets arbejde, bruger jeg ikke nævneværdig tid på bæredygtighedsbegrebet. Vi repeterer på klassen ved en løs snak, inden vi bevæger os videre i dagens program.
Vi starter med at se på indledningen, som gennemgås i fællesskab på klassen.
Herefter ser vi på på selve begrebet madmæssig mangfoldigheds betydning, og hvorfor det er så relevant et emne og forløb. Det gør vi ved at læse afsnittene “Hvad er madmæssig mangfoldighed” og “Hvorfor madmæssig mangfoldighed”.
Nu følger dagens praktiske arbejde, som byder på: Kålvafler med Hustruens coleslaw. Her kan det være en fordel at have belgiske vaffeljern, da de er super gode til madvafler. Dermed ikke sagt at det er umuligt i det klassiske hjertevaffeljern.
Dagens praktiske arbejde har fokus på billige og lokale råvarer, som er nemme at få fat i. I Danmark har vi ofte billigt og mega lækkert kål, hvorfor dette er hovedingrediens i dagens praktiske arbejde.
Jeg beder eleverne arbejde parvis, hvor jeg beder dem halvere opskriftens mængder. Så får eleverne mere arbejde i hænderne. Alternativt kan to mand lave vafler, mens to mand laver coleslaw.
Opgave – Vafler? Hvad kan vi komme i en bæredygtig vaffel?
Egentlig kan denne opgave også være en del af forberedelsen, hvor eleverne skal designe deres bæredygtige vafler. Så kan undervisningen og opskriften bare tage udgangspunkt i kålvaffel-opskriften. Ellers kan man også bare følge opskriften og løse denne opgave som en skriftlig opgave.
En lille opgave, hvor eleverne skal bruge deres baggrundsviden og forforståelser til at skabe en opskrift på en bæredygtig vaffel. Dette er tiltænkt som en kreativ opgave, som du evt. kunne lade blive til virkelighed, hvor eleverne faktisk får lov at lave deres bud på en vaffel med et bæredygtigt perspektiv. Som sådan lægger dette forløb ikke op til at udføre de kreative vafler i praksis pga. tid.
Det er en meget fri opgave, hvor eleverne skal give deres bud på indholdet. Det kan være lige fra råvarer i vaflen, krydderier og til tilbehør hertil.
Hvis vi ikke når opgaven i undervisningen, napper vi den som en lektie.
Lektie til næste gang = Islam & mad.
Eleverne introduceres i starten eller slutning af lektionen til en månedsopgave, som går på at skulle lave mad til en bestemt målgruppe.
Denne opgave findes i afsnit 6 i dette undervisningsforløb.
Anden undervisningsgang:
Denne anden gang skal vi dykke ned i samspillet mellem mad og religion.
Vi skal læse et interview med Adbi, som er muslim og skolelærer.
Herefter skal vi arbejde artiklen Islam & mad, som eleverne har læst til i dag (for at vi kan nå så meget som muligt). Arbejdet med artiklen handler om samspillet mellem religion og mad.
Herefter følger et par opgaver til at samle op på dagens arbejde. Opgaverne løses individuelt, men kan også nemt gøres til en diskussionsopgave. Det kommer helt og holdent an på, hvor meget tid man vil lægge i dagens faglige arbejde. Vi gennemgår ikke elevernes svar i første omgang, da vi skal i gang med madlavningen. Disse kan evt. diskuteres og gennemgås over maden.
Det praktiske arbejde byder på: Somaliske Sambusa, hvor der er en del foldeteknik. Dette tager altså lidt tid. Derfor laver vi også kun sambusaerne. Altså intet tilbehør, hvilket man normalt vil gøre.
Hvis klassen er skrappe, kan I kaste jer ud i at lave dejen selv. Alternativt, kan man handle forårsrulledej i hypermarkeder eller asiatiske specialbutikker og på nettet. En nødløsning kunne være filodej, som kan anskaffes i de fleste supermarkeder.
Jeg beder eleverne arbejde gruppevis, da der er en hulens masse foldarbejde, hvor det er godt at alle mand får fingrene i foldningen. Har man skrappe elever, vil man sagtens kunne arbejde parvis, men det vil give et vis pres for at nå arbejdet i madkundskabslektionerne.
I slutningen af lektionen samler vi op på elevernes besvarelse, mens vi spiser sambusa. Det kan være lærerstyret eller det kan være en løs gruppeopgave, hvor gruppen fortæller og evt. diskutere deres besvarelser og holdninger. Det er altid godt at gøre over en bid brød.
Tredje undervisningsgang:
Denne tredje gang skal vi arbejde med vegetarkost. Det har jeg egentlig allerede gjort i 7. klasse, men det skal ikke holde os tilbage for at gøre det i dette forløb, da vegetarkosten bliver sat i et meget større perspektiv med den madmæssige mangfoldighed.
Vi starter med at se nærmere på to vegetares hverdag, og hvordan de lever som vegetarer.
Dernæst repeterer og skimmer vi kort vegetarkost og Kødfri kost? Noget for mig?, da vi allerede har læst denne artikel i 7. klasse. Dagens fokus lægger således mest i at følge de to vegetarer og det praktiske arbejde med vegetarmad. Men det kan ske, at du skal sætte ekstra tid af til dette, eller tænke en mulig lektie ind, hvis du også vil arbejde med disse to artikler og vinkler på emnet.
Det praktiske arbejde byder på: Vegetarburger. Skal det gå hurtigt og er man presset på tid, kan burgerbollerne købes i stedet for bagningen på klassen.
Jeg beder eleverne arbejde gruppevis, hvor to mand tager sig af boller og evt. fyld, mens de to andre mand tager sig at bøfferne. Når bønnefarsen er lavet, kan jeg godt finde på at bede eleverne hver om at stege deres egen bøf for at få erfaringen med.
Afslutningsvis følger en opgave, hvor eleverne udfordres på deres holdninger til vegetarkosten. Denne opgave kan evt. laves som en lektie, hvis tiden ikke tillader det. Jeg plejer at kunne motivere en del elever til at få styr på oprydning og rengøring og dernæst at bruge evt. overskudstid til muligt lektiearbejde = færre lektier.
Lektie: Glutenallergi og laktoseintolerant.
Fjerde undervisningsgang:
Denne fjerde gang skal vi arbejde med glutenallergi og laktose.
Til denne undervisningsgang har eleverne skulle læses to afsnit om henholdsvis glutenallergi og laktose + lave en lille støtteopgave hertil.
Vi starter derfor med at samle op på lektien, således at det sikres, at eleverne har forstået basics ved disse to sygdomme.
Dernæst læses interviewet med Augusta og Jonas, hvor eleverne får lidt indsigt i en hverdag, hvor der skal tages mange hensyn.
Det praktiske arbejde byder på mange forskellige ting, da vi skal sammenligne en masse retter. Jeg lægger op til at eleverne arbejder individuelt i den forstand, at de faktisk har ansvaret for en opskrift hver. Der skal nemlig laves en gluten- og laktosefri amerikansk pandekage og en “klassisk” amerikansk pande pande. Dernæst skal der også laves muffin gluten- og laktosefrie + en klassisk muffin.
Amerikanske pandekager – klassisk
Gluten- og laktosefrie muffins
Undervisningen afsluttes med en snak ud fra opgaverne.
Femte undervisningsgang:
Der skal arbejdes med diabetes.
Vi læser interviewet med Mathias om mad og diabetes.
Herefter læser artiklen Diabetes & mad.
Herefter følger et arbejde med en Coq au Vin til madkundskab.
Hvis tiden tillader det, kan der arbejdes med månedsopgven, hvor det er vigtigt at madkundskabslæreren får indkøbssedler i hånden, således der kan handles til den frie opgave den sjette undervisningsgang.
Sjette undervisningsgang:
Denne sjette gang skal vi arbejde med et måltid til en bestemt målgruppe. Mine elever vælger selv en målgruppe, men jeg har også tænkt, at man kunne bede alle om at lave mad til den samme målgruppe.
Opgaven gennemgås på klassen, hvorefter eleverne planlægger indkøb, arbejdsfordeling.
Der følger også en række skriftlige opgaver, som eleverne skal have besvaret og afleveret til den følgende undervisningsgang. I disse opgaver skal eleverne begrunde deres valg, ligesom de har mulighed for at komme med teoretiske begrundelser for deres valg. Det kunne være forklaringer på gluten eller laktoses påvirkning af kroppen eller energibehov for eliteatleter, børnehavebørn eller plejehjemsbeboer.
Det er således en meget fri opgave, hvor du som lærer skal gøre det klart, hvor mange resurser, som eleverne har til rådighed. Mine har ca. 100 kroner ud over de ting, vi har på lager i lokalet.
Det praktiske arbejde byder på selvvalgte opskrifter, som eleverne har fundet som lektier tidligere/løbende i forløbet.
Læringsmål
Måltid og madkultur:
Eleven kan opbygge komplekse måltider ud fra formål.
Eleven kan fortolke mad- og måltidskulturer.
Eleven har viden om måltidsformål, værdier og principper for opbygningen af kompleks måltider.
Eleven har viden om faktorer som påvirker mad- og måltidskulturer.
Eleven har viden om mad- og måltidskulturer og deres symbolske dimensioner.