Galopkringle

IMG 6752 scaled | Domestic Science
  • Set
    1.019

En af de mange kage til det sønderjyske kaffebord – og én af de hurtige.

Deraf navnet galopkringle, da denne bandit er lynhurtig, som en galophest, at bage. Du kan med andre ord have den på bordet på ingen tid – hvilket jo er ekstra godt i madkundskab.

Ooooog  så er en god, gammeldags kringle altså sådan at kimse ad.

Læs mere om det sønderjyske kaffebord her.

IMG 6750 | Domestic Science

Galopkringle

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter
Retter Bagning, Kage
Køkken Sønderjysk kaffebord
Antal 1 styk

Ingredienser
  

  • 2 æg
  • 150 g blødt smør
  • 75 g sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 ½ dl mælk
  • 50 g rosiner
  • 25 g finthakket sukat
  • 275 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver

Pynt

  • 25 g mandler
  • 3 spsk perlesukker

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader over- og undervarme
  • Pisk æggene sammen i en lille skål. Gem to spiseskefulde æg til pensling.
  • Pisk smør, sukker, vaniljesukker og kardemomme sammen i en stor skål.
  • Tilsæt de piskede æg en smule ad gangen i smørblandingen, mens du pisker med en håndmixer.
  • Rør mælk, rosiner, sukat, mel og bagepulver i skålen med en grydeske.
  • Hvis du vil være grundig, kan du tegne en cirkel på bagsiden af et stykke bagepapir.
  • Form nu dejen med to spiseskeer til en krans på bagepapiret. Dyp evt. skeerne i lidt vand, hvis du vil glatte galopkransen af. Så får den en fin overflade.
  • Hak mandlerne groft.
  • Pensl galopkringlen med æg, og drys med mandelstykkerne og perlesukker.
  • Bag galopkringlen midt i ovnen ved 200 grader Celsius, over- og undervarme, ca. 20 minutter. Kringlen skal være gylden og gennembagt.

Tip til opskriften

Hvis kringlen liiige skal have et twist, er det pivfræk med lidt revet appelsin- eller citronskal.

IMG 6747 | Domestic Science
Få og billige ingredienser. 2 skåle. Det er fuld galop det her!
IMG 6748 | Domestic Science
Hvis du vil være grundig, kan du tegne en cirkel på bagsiden af et stykke bagepapir. Form nu dejen med to spiseskeer til en krans på bagepapiret. Dyp evt. skeerne i lidt vand, hvis du vil glatte galopkransen af. Så får den en fin overflade.
IMG 6750 | Domestic Science
Pensl galopkringlen med æg, og drys med mandelstykkerne og perlesukker.
IMG 6752 | Domestic Science
Argh. Hr. Svane var måske lidt for fedtede med perlesukkeret. Note: giv den gas på perlesukkeret.

Og så er det ellers bare at hoppe ombord. Nem og lækker kage til dit sønderjyske kaffebord.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide