Det sønderjyske kaffebord

Skaermbillede 2022 08 18 kl. 14.55.44 | Domestic Science
  • Set
    1.127

Historien bag det Sønderjyske kaffebord

Gennem historien har danskerne og specielt sønderjyderne været glade for kaffepunch og te-grog. Men det var krigen i 1864, som for alvor satte skub i det der skulle blive det sønderjyske kaffebord.

 

Kanelkrans
Kanelkransen kunne være en mulighed på dit sønderjyske kaffebord.

 

Krigen i 1864 endte, som du måske har hørt eller læst i historie med en ordentlig røvfuld til danskerne. Det ledte til at Sønderjylland kom under tysk styre. Her ville sønderjyderne holde fast i den danske kultur. Det gjorde man dengang ved at mødes på en lokal kro, hvor der kunne diskuteres over øl og spiritus. Men de tyske myndigheder ville det anderledes og ville derfor ikke give spiritusbevillinger til dansksindede kroer eller forsamlingshuse. På den måde kunne danskerne ikke mødes og holde møder om nationalitet og kultur mod det tyske styre over alkohol.

Sønderjyderne havde et modtræk, som skulle munde ud i det, som vi i dag kender som det sønderjyske kaffebord.

 

I 1890´erne blev der bygget en masse forsamlingshuse, hvor byens borgere kunne mødes. Her blev der serveret kaffe, og deltagerne medbragte selv hjemmebag (det kunne tysken jo ikke brokke sig over…). Det skulle hurtigt udvikle sig til mere end politisk og kulturel snak og sang. Kvinderne begyndte af konkurrere om det bedste bagværk.

Inden foredragene i forsamlingshusene, blev kager i overflod sendt rundt i lind strøm. Kagespisningen var enorm, lige som der kunne synges en masse nationale fællessange og diskuteres på kryds og tværs. Og det er måske netop dette, som har givet det sønderjyske kaffebord et helt specielt ry.

Der er sågar gået så meget kultur i det sønderjyske kaffebord, at der er en bestemt rækkefølge for kagespisningen. Fra bløde til hårde, fra fede og fugtige til de tørre og magre kager. Der skal gerne være mindst syv bløde og syv hårde kager.

Her kan der startes med bløde teboller med tandsmør og et stykke gærkringle. Dernæst bevæger vi os over i skærekager; først de lidt tørre og dernæst de fede. Det kunne være fra sandkage over til roulader. Nu skulle toppen af appetitten gerne peake, hvilket krones med højdepunktet – nemlig torterne! Og nej, det er ikke tærter, men det sønderjyske ord for lagkage. Torterne var her, hvor kvinderne virkelig kunne dyste og vise deres færdigheder frem i bedste moderne TV Bagedyststil.

Nu er det jo ikke sådan, at vi er færdige… Kunne vi kalde den næste del for “desserten” i kaffebordet? For vi slutter da lige af med lidt kager fra den bløde afdeling (læs: hvis man ikke havde fået nok). Måske kunne der liiige blive plads til en lille flødekage eller napoleonskage, inden vi hopper ombord i småkagerne?

 

Med tiden rykkede de sønderjyske kaffeborde også ind i private hjem.

Som en vigtig del af kulturen om det sønderjyske kaffebord, skulle man smage på det hele, da det ellers kunne svække værtens prestige. Det ledte til det verbale pres, også kaldt “nøden”, som oftest ledte til, at der blev losset et stykke ekstra kage på din tallerken.

Nu om dage er det blevet populært at møde til kaffe- og kageborde i landets forskellige egne.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide