-
Set
Indhold
Her finder du en oversigt over indholdet i dette forløb, hvor du nemt kan klikke dig frem til de afsnit du skal bruge på de røde links.
Indledning
Overblik til eleverne
En intro til sensorik
Del 1 – Anretning
Del 2 – “Props” & foodstyling
Del 3 – Tallerkenen & redigering
Del 4 – Foodstyling og køleskabet
Lærervejledning
Læringsmål
Litteratur & links
Indledning
I dette forløb skal vi arbejde med at anrette og foodstyle mad.
Og hvorfor så det?
Det skal vi, fordi vi med anretning og foodstyling kan få noget ellers kedeligt mad til at se mere spændende, ud og fordi der er en masse muligheder for at udvikle dine kreative kompetencer. Madkundskab er nemlig ikke bare madlavning! Med lidt omtanke og refleksioner, kan du udvikle din kreativitet gennem din madlavning. Du kan lære at anrette maden, således den ser super lækker ud! Og måske du også kan finde din indre fotograf, når vi skal arbejde med at foodstyle maden?
Du skal med andre ord, lære at tage billeder af maden, da du kan lære at skabe nogle rigtig fine rammer omkring måltidet ved at skabe en indbydende stemning i et billede.
Når vi er færdig med dette forløb, kan du med andre ord anrette helt almindelig mad på en sådan måde, at hverdagens mad lige får et nyk op i lækkerhed.
Ja, nogen vil måske endda sige, at det ligner noget fra en restaurant eller som en professionel har lavet og anrettet.
Kan vi få helt almindelige hverdagsmad til at se ud af mere?
Overblik til eleverne
Her har du en oversigt over forløbet.
Vi laver et praktisk arbejde med mad hver gang, mens vi supplerer med en smule teori, som vi kan arbejde med i henhold til netop maden og arbejdet hermed.
Teorien handler om, hvordan du kan udvikle dine anretter-skills, og hvordan vi kan tage billeder af mad, for på den måde at arbejde med stemningen omkring måltidet.
Vi skal lave udvalgte hverdagsretter, hvor vi arbejder med at give disse retter lidt mere “liv” og lækkerhed.
Dette gør vi bl.a. gennem nogle små konkurrencer, hvor vi anretter maden, foodstyler den og tager madbilleder.
Alt sammen for at udvikle vores kreativitet gennem madlavning.
En intro til sensorik
Der sker mange ting i din hjerne, når du skal til at spise. Du tænker måske bare ikke videre over det.
Vi siger, at det sker ubevidst.
Der er med andre ord, mange faktorer som har indflydelse på din oplevelse af et måltid. Det kan være lige fra dine forældres pakning og sammensætning af din madpakke til en fin middag med familien i hjemmet eller på restaurant.
Forskning viser, at vi ved at anrette maden, kan give os selv og vores gæster en større oplevelse af maden.
Oplevelsen af og omkring maden indsamles som en hulens masse indtryk. Alle indtrykkene samles i din hjerne, som et resultat af alle de signaler, som dine sanser har sendt til din hjerne.
Vi kalder dette multisensorisk.
Multisensorisk er et ord, som dækker den samlede påvirkning (stimuli), og som dine sanser påvirkes af dine omgivelser – i dette tilfælde maden, dens omgivelser og stemningen omkring måltidet.
For eksempel viser studier, at du spiser hurtigere, hvis du høre sådan noget pop/rock-hitmusik med hurtige takter under et måltid. Prøv at tænk over det, næste gang du sidder på en fastfoodrestaurant. Kunne det ske, at de gerne vil have, at du spiser din mad hurtigt, således der kan komme flere kunder i butikken;-)?
Modsat har langsom musik, fx klassisk musik, en beroligende effekt, som får dig til at spise langsommere – og derved får kroppen tid til at optage energien fra maden, således du ikke spiser så meget mad. Dette finder ofte sted på finere restauranter.
Altså, er det multisensoriske det du ser, dufter, høre, føler samt smager under et måltid.
Dine sanser vil ændre og udvikle sig gennem hele dit liv. Og disse sanser kan du øve og træne gennem hele livet.
Her ser du en række faktorer, som har indflydelse på din oplevelse af et måltid:
Som du kan se, er der mange faktorer, som indflydelse på måltidet. Vi vil i dette forløb undersøge de faktorer, hvor du kan anrette mad på en kreativ og lækker måde.
Læs mere om multisensorikken her: Den Multisensoriske påvirkning under måltidet
Vi kan spørge os selv:
- Hvordan kan vi give hverdagsmad lidt mere Wauw-effekt?
- Kan du udvikle din kreativitet gennem praktisk arbejde med mad?
Vi skal bruge vores kreativitet til at skabe den sidste finish på madlavningen! Og den kan vi udvikle!
Som jeg plejer at sige, er det synd at stå og bruge en masse tid på en masse lækker mad for så bare at smide den på en tallerken eller i et fad.
Kan vi kæle om æstetikken i måltidet, når familien samles om spisebordet, og derved opnå en større nydelse af måltidet?
Alt imens vi leger med kreativiteten, maden og telefonen?
Del 1 – Anretning
En gammel fransk talemåde, helt tilbage fra 1800-tallet, siger, at du spiser 50 % af maden med øjnene. Altså, hvis maden ser godt ud, får du mere lyst til at spise den – og mere af den! Synet af maden skaber en lyst gennem påvirkningen af dine sanser.
Som du kunne se i figuren i introduktionen, er der en masse ting, som du kan gøre, når du skal anrette mad.
Vi vil nu kigge nærmere på, hvordan du rent teknisk kan anrette maden, og hvordan det kan påvirke dem, som skal spise din mad.
Jean-Anthelme Brillat-Savarin beskrev i sin bog ”Smagens fysiologi”, hvordan vi ”indtager” maden med øjnene, når vi ser smukt anrettet mad.
Vi skal lige straks gøre lige så, hvor vi tager en simpel hverdagsret som Kyllingefrikadeller og råkostsalat og får den til at ligne en million.
Find artiklen Anretning her.
Opskrift til dagen praktiske arbejde: Kyllingefrikadeller mormor-råkost.
Udfordring til praktisk arbejde – Klassens bedste anretning
Hvem kan lave den flotteste anretning, hvor I anvender jeres fantasi, kreativitet og den inspiration, som I måtte have fået fra videoen i dagens læsning?
I laver maden fælles i gruppen, men anretter hver for sig på jeres egen tallerken.
Vi samler alle anretninger ved vores spisepladser.
Vi går en omgang i klassen og ser på de forskellige anretninger.
Var der én, som fangede din opmærksomhed, og hvorfor?
Det kan ske, at din lærer har gjort nogle fælles redskaber og ekstra råvarer klar, som du kan anvende i din anretning af kyllingefrikadellerne.
Del 2 – “Props” & foodstyling
I dag skal vi arbejde videre med anretningen.
Men vi lægger også et ekstra lag på. Vi skal “pimpe” og foodstyle maden. Måske du allerede fik pyntet din ret en smule ekstra sidste gang?
Vi kigger også på de ting, der er omkring tallerkenen. Disse skaber nemlig en stemning og kan også være med til at skabe et godt billede.
Anretningsråd
Her følger nogle råd til anretning, hvor du måske allerede har arbejdet med nogle af disse sidste gang. Men der er også et par nye råd.
Du skal ikke nødvendigvis anvende og arbejde med alle rådene, når du anretter din mad. Prøv at have fokus på et par teknikker, som du vil have til at skinne igennem i din anretning.
- Less is more! Det betyder at du skal holde anretningen simpel. Du skal ikke overfylde tallerkenen med mad. Kom i stedet lidt mindre mængder mad på tallerkenen, så den spisende kan se detaljerne i maden. Folk kan altid tage en ekstra gang.
- Du kan arbejde med asymmetri og ulige numre. Det vil sige, at du kan prøve at anrette maden lidt skævt og i ulige tal (fx 3 stykker af en råvare) på tallerkenen. Dette er nemlig med til at skabe en undren og en stimulering af sanserne hos den spisende.
- Ofte placeres råvarerne på midten af tallerkenen. Prøv at placer råvarerne i den ene side af tallerkenen. Dette kan igen skabe lidt undren.
- Brug komplementær farver, da disse er med til at fremhæve maden. Læs mere her: FarvernesABC.dk. Her kan du tænke på den farve, som din tallerken eller baggrund har i forhold til råvaren. Det kunne fx være en orange gulerod på en blå tallerken.
- Hvilke former skal der være på din tallerken? Måske lidt aflange grøntsager, eller elementer skåret i runde former?
- Arbejd med teksturerne synligt. Vis at der er noget knas, noget cremet og noget med bid i.
Pimp dit billede – brug rekvisitter “props” til at skabe en stemning
I dag kigger vi ud over tallerkenen.
Vi skal anrette tingene omkring tallerkenen, for på den måde at skabe en stemning i og om måltidet.
Vi er måske lidt meget knyttet til vores Smartphones nu til dags. Men vi kunne måske også vende dette til en lille fordel.
Hvad er det første du gør, hvis nogen har taget sig tid til at lave og anrette noget lækker mad til dig.
Vi er tilbøjelige til at hive mobilen frem og tage et par billeder. Måske vi endda deler disse med venner?
Derfor skal vi i dag prøve at arbejde med at tage billeder af maden, da vi på denne måde får skabt mere stemning omkring en ret og et måltid.
Vi får arbejdet med en masse kreativitet, og vi får leget med at tage nogle billeder. Nogle bliver, måske endda mange, dårlige, men her kan vi jo bare slette disse på telefonen.
Måske du rammer det helt rigtige billede, hvor din mad kommer til at shine ekstra meget?
Find artiklen Madbilleder – Guide til at tage billeder af mad her.
Opskrift til dagen praktiske arbejde: Berberiandebryst på rødkålssalat med hasselnødder og æbler.
Udfordring til praktisk arbejde – Klassens bedste billede
Vi arbejder videre med en opgave, som minder om den, vi lavede sidste gang. Men i dag gælder det om at tage det bedste billede.
Dette kræver selvfølgelig en ordentlig anretning + du skal tænke på den netop læste artikel, Madbilleder – Guide til at tage billeder af mad.
Så hvem kan lave den flotteste anretning og tage et super billede heraf?
I laver igen maden fælles i gruppen, men anretter og tager billeder hver for sig.
Vi samler alle telefoner ved vores spisepladser.
Vi går en omgang i klassen og ser på de forskellige billeder.
Var der én, som fangede din opmærksomhed, og hvorfor?
Næste skridt vil nu være at dække et helt bord og skabe en hyggelig og indbydende stemning til et måltid?
Del 3 – Tallerkenen & redigering
At vælge den rigtige tallerken
Vi har nu arbejdet med både anretning og billedtagning.
I dag skal vi arbejde arbejde videre med begge dele, men vi skal prøve på at arbejde lidt mere med detaljerne i din anretning og dit billede.
Vi skal kigge nærmere på farver, belysning, former, linjer og dimensioner i din anretning, når vi eksperimenterer, undersøger og leger med maden.
Tallerkenen, en baggrunden
Tallerkenen er baggrunden, den er lærredet og den er rammen for din kreation/retten.
Vælg din baggrund med omhu.
I første omgang skal du tænke på størrelsen af tallerkenen.
Hvor meget mad vil du servere? Det er en balance, hvor du ikke må komme for meget på tallerkenen, da det vil få den til at se overfyldt ud.
Hvis du derimod kan se alle detaljerne i din ret, giver det en større lyst til at spise de enkelte detaljer i maden. Så kan der altid komme en andenservering, hvor man kan tage en ekstra gang mad.
Forskning viser at dette ligeledes kan være med til at vi ikke spiser så meget, og derved ikke får for megen energi, som kan lede til overvægt mv. Anretningen kan være mættende. Du bliver ”mæt” af at se på maden. Og hvis din krop får tid til at optage maden inden næste portion eller servering, kan den nå at optage al energien.
Opskrift til dagen praktiske arbejde: Frittata m./ grønt
Udfordring til praktisk arbejde – Klassens bedste billede
Vi arbejder videre med samme opgave, som vi lavede sidste gang.
Så hvem kan lave den flotteste anretning og tage et super billede heraf?
I laver igen maden fælles i gruppen, men anretter og tager billeder hver for sig.
Vi samler alle telefoner ved vores spisepladser.
Vi går en omgang i klassen og ser på de forskellige billeder.
Var der én, som fangede din opmærksomhed, og hvorfor?
Prøv at rediger dit billede!
Alle mobiltelefoner har en billedeapp, hvor du kan lege og redigere dine billeder. Du kan arbejde med lyset, skygger og beskære dine billeder i billed-apps.
I justeringerne, kan jeg gå ind og arbejde og lege med forskellige teknikker i billedet. Det lade sig være glansen, skygger eller kontraster i billedet.
Prøv at tag et af dine modbilleder, og leg lidt med de forskellige funktioner.
Du kan nemlig fremhæve eller minimere dele af billedet gennem redigeringsprogrammet.
Del 4 – Foodstyling & køleskabet
Hvad mon der gemmer sig i køleskabet?
Det bliver næsten som i Masterchef i fjernsynet.
Du og din gruppe skal lave en ret på baggrund af det, som I kan finde i køleskabet.
Din madkundskabslærer har pakket køleskabet med alverdens ingredienser.
Ingredienser, som du og din makker(-e) kan anvende til at fremstille en hverdagsret.
Men I har kun 2 timer!
Det er ikke nødvendigvis megen tid, da I skal lave en hurtig plan, hvor I sammensætter en hverdagsret, fordeler arbejdsopgaver mellem jer og planlægger, hvordan I skal anrette og tage et super lækkert billede af jeres ret.
Opgave: Hvad er der i køleskabet?
Lav en hverdagsret ud fra fri fantasi med det, der er i køleskabet.
I bestemmer selv om retten skal være svær eller nem.
Tag et superduper-mega-knaldhamrende-lækkert billede af jeres ret, hvor I viser at I kan arbejde med nogle af de teknikker, som vi har arbejdet med i dette forløb.
Find opgaven her: Hvad er der i køleskabet?
Lærervejledning
Generelt
Hvis budgettet tilllader det, vil jeg anbefale at anskaffe lidt forskelligt anrettergrej.
Med disse redskaber, kan eleverne arbejde med flere teknikker i anretningerne.
Det lade sig være:
- Sprøjteposer og tyller
- Squeeze bottles
- Madpincetter
- Pensler
- Sauceskeer
- Forskellige former og farvet tallerkener
Hvis du vil give eleverne lidt ekstra muligheder for at lave nogle fede anretninger, vil jeg til dette forløb købe lidt forskellige urter, salattyper eller måske spiselige blomster. Med disse ekstra ting, kan du løfte det sanselige i retterne til hele forløbet.
Det kunne være salater af forskellige farver og nogle stedmoderblomster, morgenfruer osv.
Note: Måske blomsterne kunne plantes på skolen til generel brug, hvilket kunne reducere udgifter til de ekstra materialer i undervisningen. Det kunne være starten på en skolehave.
Det kan også være en god ide at have en masse forskellige tallerkener og rekvisitter til forløbet.
Så jeg har lavet en lille guide til indsamling af rekvisitter og “props”.
En guide til at anskaffe “props” og rekvisitter
Du kan med fordel overveje at investere i lidt rekvisitter og “props” til foodstyling i undervisningen, inden du giver dig i kast med dette forløb.
Jeg har flere og flere elever, som spørger om de må anrette maden i undervisningen – selv om vi ikke arbejder med foodstyling. Det er fedt at se, hvordan eleverne selv tager initiativ. Desværre må jeg skuffe dem en gang i mellem, da tiden ikke altid tillader det. Lektionerne har jo den længde de nu har. Dog kan det også bruges som motivation for eleverne. Hvis de skal nå at anrette og foodstyle, skal de arbejde ekstra koncentreret, der skal være pinligt rent og talt op i køkkenet, inden de kan anrette og foodstyle.
Her har jeg lavet en liste til ting, og måder at anskaffe sig disse på. Det kan nemlig gøres relativt billigt, hvis du holder godt øje.
- Du kan bygge baggrunde af pinde eller en plade + lidt maling.
- Jeg går i genbrug. Her kan jeg finde gamle som nye tallerkener, fade, bestik og glas. I genbrugsbutikken kan du ofte få servicen til meget billige penge, som de fleste madkundskabsbudgetter vil kunne bære.
- Jeg går i Ikea, Bilka, H&M. Butikkerne har efterhånden fået deres egne kollektioner af service til en fornuftig penge, som også vil kunne bruges.
- Discountbutikker har tit det der rodemarkedet i midten af butikken. Jeg har en teori om at det er noget, som en lastbil har tabt i et sving i nærheden af butikken. Og her kan du altså også gøre nogle sjove fund af tallerkener, fade og skærebrædder.
- Kan du snitte en pind – eller er der en anden i familien der kan? Jeg bygger mine egne skærebrædder eller trætallerkener. Det gør jeg med restetræ til billige penge i byggemarkeder. Det kunne også være, at en sød håndværk- og designlærer kunne være behjælpelig?
- Du kan købe lidt forskellige servietter og duge (evt. i stof) samt viskestykker. Disse kan du sagtens genbruge og gemme. Jeg har en hustru, som syr duge til baggrunde for mig.
- Jeg bruger ting fra naturen. Det lade sig være grene, blade og blomster lige uden for madkundskabslokalet – eller fra vores skolehave. De koster ingen ting, og kan være gode rekvisitter til at skabe en god stemning i billedet.
Jeg har brugt en del år på at købe en tallerken her og et fad der. Man behøver ikke at købe det hele på en gang. Med tiden kan du bygge et godt arsenal af rekvisitter op.
En endnu mere billig løsning til forløbet kunne være, at eleverne selv skulle medbringe en tallerken til forløbet, men det vil nogle glemsomme elever også komme til kort.
Første undervisningsgang:
Eleverne introduceres til forløbet. I kan med fordel gennemgå indledningen og afsnittet “Et overblik til eleverne” og “En intro til sensorik” sammen på klassen, således eleverne er indforstået med de næste ugers arbejde.
Starten af Del 1 læses højt på klassen.
Artiklen Anretning gennemgås på klassen, i makkerpar eller grupper, hvor teksten læses. Læsningen følges op af en gennemgang i plenum, således der sikres at alle har en nogenlunde forståelse af begrebet.
I forbindelse med artiklen om Anretning, ser I videoen “Basic food plating techniques”, hvor eleverne introduceres til nogle anretningsteknikker.
Disse teknikker kan eleverne tænke ind i dagens praktiske arbejde.
Opskrift til dagens praktiske arbejde er: Kyllingefrikadeller mormor-råkost.
Opgaven “Udfordring til praktisk arbejde – Klassens bedste anretning” gennemgås på klassen. Hvem har klassens bedste anretter-skills efter denne første undervisningsgang?
Maden laves fælles i de sædvanlige grupper på klassen, men eleverne anretter hver for sig på sin egen tallerken. På den måde er alle elever aktiveret i anretningen.
Anretningerne kan samles ved spisepladserne i klassen. Herfra kan I søge inspiration ved hinanden, eller I kan lave en lille afstemning og den flotteste anretning. Eleverne går en omgang i klassen og ser på de forskellige anretninger. Var der én, som fangede deres opmærksomhed, og hvorfor? Dette kan starte en god snak på klassen om anretning.
På den måde, kan eleverne blive inspireret af hinandens anretninger og der kan komme et lille konkurrenceelement ind i undervisning, hvis det er noget, som kan fænge dine elevers opmærksomhed.
Hvis du vil give eleverne lidt ekstra muligheder for at lave nogle fede anretninger, vil jeg købe lidt forskellige urter, salattyper eller måske spiselige blomster. Med disse ekstra ting, kan du løfte det sanselige i retterne til hele forløbet.
Det kunne være salater af forskellige farver og/eller nogle stedmoderblomster, morgenfruer osv.
Note: Måske blomsterne kunne plantes på skolen til generel brug, hvilket kunne reducere udgifter til de ekstra materialer i undervisningen.
Hvis tiden tillader det, kan I også dykke ned i artiklen “Den Multisensoriske påvirkning under måltidet”. Den kan også anvendes som en lektie i løbet af forløbet.
Anden undervisningsgang:
Eleverne introduceres til og gives et overblik over dagens indhold.
Afsnittet “Anretningsråd” gennemgås på klassen, i makkerpar eller grupper, hvor teksten læses. Læsningen følges op af en gennemgang i plenum, således der sikres at alle har en nogenlunde forståelse af begrebet.
I forlængelse heraf, kan der også laves en opsamling på en evt. lektie, hvis artiklen “Den Multisensoriske påvirkning under måltidet” har været lektie.
Afsnittet “Pim dit billede” vises på Smartboard. Læreren fortæller ud fra teksten, hvordan eleverne kan arbejde med brugen af rekvisitter og props.
Artiklen Madbilleder – Guide til at tage billeder af mad på klassen, i makkerpar eller grupper, hvor teksten læses. Læsningen følges op af en gennemgang i plenum, således der sikres at alle har en nogenlunde forståelse af begrebet.
Opskrift til dagens praktiske arbejde er: Berberiandebryst på rødkålssalat med hasselnødder og æbler.
Dagens udfordring hedder “Klassens bedste billede”.
Øvelsen minder lidt om sidste uges øvelse og bygger således videre på tanken om en anretning, men også et billede. Der arbejdes med elevernes forforståelse af anretningsbegrebet.
Til dagens udfordring, kan det igen være en fordel, hvis der er lidt ekstra urter, blomster og rekvisitter, som eleverne kan anvende til at skabe deres madbillede.
Igen kan anretningerne eller billederne af maden samles ved spisepladserne i klassen. Herfra kan I søge inspiration ved hinanden, eller I kan lave en lille afstemning og den flotteste anretning. Eleverne går en omgang i klassen og ser på de forskellige anretninger. Var der én, som fangede deres opmærksomhed, og hvorfor? Dette kan starte en god snak på klassen om anretning.
Tredje undervisningsgang:
Afsnittet “At vælge den rigtige tallerken” gennemgås på klassen, i makkerpar eller grupper, hvor teksten læses. Læsningen følges op af en gennemgang i plenum, således der sikres at alle har en nogenlunde forståelse af begrebet.
Opskrift til dagens praktiske arbejde er: Frittata m. grønt
Udfordringen fra sidste undervisningsgang gentages. Eleverne kender nu konceptet i “Klassen bedste billede” og vil nemmere kunne komme i gang med øvelsen, da deres mindset gerne skulle være sporet ind herpå.
Fjerde undervisningsgang:
Her følger et par didaktiske overvejelser til læreren, inden han/hun sætter opgaven i gang.
Opgaven gennemgås på klassen, således alle er indforstået med denne.
Du skal overveje, om du vil opstille opgaven som en konkurrence eller om eleverne bare skal løse opgaven. Et konkurrenceelement kunne være den flotteste anretning eller det flotteste billede.
Du skal overveje, om der skal opstilles nogle kriterier for, hvor mange ingredienser man må tage ad gangen, således at der ikke er nogen, som begynder at hamstre. Fx, I må tage en slags kød.
Du kan overveje, om du kun køber en slags kød, og på den måde gør vilkårerne lidt mere ens for alle. Modsat kan der skabes en masse diversitet i resultaterne, hvis der kun er én pakke af hver slags; oksefars, svinefars, kyllingefars, pølser, bacon osv.
Som lærer har du klargjort “props”, således eleverne har nogle rekvisitter til at skabe deres billede af retten.
Du har fyldt køleskabet med en blanding af forskellige råvarer. Du kan med fordel forestille dig 1-5 retter, som kunne fremstilles af råvarerne. Du bestemmer selv, hvor meget du vil guide de enkelte grupper, hvis arbejdet går i hårdknude.
Du har også klargjort de ekstra råvarer, som eleverne må bruge af. Disse kan stilles frem på et bord, således eleverne ikke er i tvivl om, hvor de må tage råvarer og ingredienser fra.
Du kan også bare erklære alle skabe åbne, hvis disse ikke gemmer på noget, som ikke må anvendes i opgaven.
En overvejelse til opgaven kunne være at give eleverne en råvarerliste inden undervisningsgangen. På den måde kan eleverne gøre sig nogle overvejelser inden undervisningsgangen. Men der forsvinder også en smule af intensiteten og det potentielle uventede kaos, når eleverne skal planlægge og udfører maden på kort tid. Dette har også sin charme at kaste sig ud i.
Læringsmål
Mad og sundhed:
Eleven kan tilpasse egen opskrift til bestemte målgrupper.
Fødevarebevidsthed:
Eleven kan sammensætte velsmagende retter af givne fødevarer.
Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprojekt.
Madlavning:
Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning.
Eleven kan strukturere madlavning fra idé til præsentation.
Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning.
Eleven kan eksperimentere med ingredienser og metoder.
Eleven har viden om metoder og ingrediensers madtekniske egenskaber.
Måltid og madkultur:
Eleven kan opbygge komplekse måltider ud fra formål.
Litteratur & links
Bog: Smagens fysiologi af Jean Anthelme Brillat-Savarin
Bog: Neurogastronomi af Rasmus Bredahl & Nikolaj Buchardt
Bog: The Perfect Meal – The multisensory science of food and dining af Charles Spence & Betina Piqueras-Fiszman
Bog: Gastro Physics af Charles Spence
Madbilleder – Guide til at tage billeder af mad
Berberiandebryst på rødkålssalat med hasselnødder og æbler.
Kyllingefrikadeller mormor-råkost.
